Afgørelse

Indsigelse mod kautionsforpligtelse.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod en kautionsforpligtelse, som hun påtog sig i 1999 til sikkerhed for en erhvervsgæld.

Sagens omstændigheder.

I slutningen af 1990’erne drev klageren, der er født i 1975, og hendes mor en erhvervsmæssig virksomhed via et interessentskab (A I/S), der var kunde i Danske Bank. Pr. den 30. marts 1999 bestod engagementet af en erhvervskredit, et erhvervslån og et erhvervsbillån med en samlet gæld på 606.632,94 kr.

Den 30. marts 1999 underskrev moderen et gældsbrev vedrørende erhvervslånet, som blev forhøjet med 527.515,85 kr. til 608.215 kr., hvoraf 1.582 kr. var stiftelsesomkostninger. Låntageren ifølge gældsbrevet var A v/moderen. Provenuet ved forhøjelsen blev overført til erhvervskreditten og erhvervsbillånet, som herved blev indfriet.

Den 30. marts 1999 underskrev klageren et dokument, hvorefter hun påtog selvskyldnerkaution for A’s forpligtelser overfor banken i henhold til erhvervslånet på 608.215 kr.

Ved brev af 9. november 1999 meddelte banken klageren, at lånet var i overtræk med 49.850 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 20. juli 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal frafalde kautionen.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun ikke påtog sig nogen forpligtelse over for Danske Bank i forbindelse med interessentskabet.

Banken har ikke dokumenteret sin påstand om, at hun var debitor på engagementet forud for kautionen. Banken har heller ikke dokumenteret, at hun modtog oplysninger om virksomhedens økonomi.

På kautionstidspunktet var hun meget ung og under revalidering efter en alvorlig trafikulykke.

Kort tid efter kautionens etablering blev lånet misligholdt, og banken gjorde kautionen gældende.

Forhøjelsen på 527.515 kr., der fremgår af gældsbrevet, er en selvstændig gældsforpligtelse, som hun i hvert fald ikke hæfter for.

Danske Bank har anført, at man ikke har tilsidesat nogen oplysningsforpligtelser eller i øvrigt begået fejl i forbindelse med kautionen.

Klageren og moderen som interessenter hæftede personligt, direkte og solidarisk for interessentskabets gæld. Klageren påtog sig kautionen i forbindelse med, at hun udtrådte af virksomheden, der blev videreført som enkelmandsvirksomhed af moderen. Forhøjelsen i gældsbrevet er alene udtryk for, at interessentskabets gæld blev samlet på én konto.

Klageren hæfter som kautionist for i hvert fald 606.632,94 kr. svarende til gælden på interessentskabets tre konti.

Via driften af virksomheden må klageren formodes at have været bekendt med virksomhedens økonomi.

Der var ikke tale om kaution for gammel gæld.

Aftalen mellem Finansrådet og Forbrugerrådet om en fælles holdning til regler for privat kaution var ikke indgået på det tidspunkt, hvor klageren påtog sig kautionsforpligtelsen.

Klageren er ikke tidligere fremkommet med indsigelser mod kautionsforpligtelsen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren hæftede som interessent personligt for interessentskabets gæld. I forbindelse med opløsning af interessentskabet i 1999 blev klageren frigjort som debitor for interessentskabets lån til Danske Bank. I stedet påtog hun sig den 30. marts 1999 at kautionere for interessentskabets daværende gæld.

Ankenævnet finder, at klageren ikke har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at hendes kautionsforpligtelse for erhvervslånet i henhold til kautionserklæringen af 30. marts 1999 helt eller delvist er bortfaldet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.