Afgørelse

Låneomlægning. Tilbageførsel.

Det indklagede realkreditinstituttet fremsendte i december 2004 et lånetilbud og en bekræftelse af fastkursaftale pr. 1. april 2005 til klagerne. Af lånetilbudet fremgik det, at udbetalingsbetingelserne skulle være opfyldt senest den 30. marts 2005. Ifølge instituttets almindelige forretningsbetingelser skulle alle forfaldne ydelser være betalt inden låneudbetaling. Instituttet sendte endvidere en opsigelsesbekræftelse for det indestående lån, hvoraf det fremgik, at terminsydelser, der var forfaldne i perioden frem til indfrielsesdagen, ikke var medtaget i indfrielsesbeløbet. Låneomlægningen blev gennemført den 31. marts 2005. Af udbetalingsopgørelsen af samme dato fremgik det, at eventuel terminsydelse frem til indfrielsesdagen indgik i indfrielsesbeløbet. Indfrielsesbeløbet omfattede imidlertid ikke martsterminsydelsen, som der herefter var dialog mellem parterne om betaling af. Den 3. maj 2005 anmodede instituttet klagerne om at indbetale marts 2005 terminen senest den 20. juni 2006. Den 29. juni 2005 meddelte klagerne instituttet, at de hurtigst muligt ville indbetale terminsydelsen for marts 2005. Den 30. juni 2005 blev låneomlægningen tilbageført og fastkursaftalen ophævet. Instituttet anmodede efterfølgende klagerne om at indbetale 45.408 kr. vedrørende ophævelsen af fastkursaftalen samt 4.336 kr. og 1.493 kr. i omkostninger ved tilbageførelsen.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet havde været uberettiget til at tilbageføre låneomlægningen. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet henviste til, at låneomlægningen i overensstemmelse med de almindelige forretningsbetingelser var betinget af, at ydelserne på det gamle lån blev betalt. Nævnet lagde til grund, at låneomlægningen ved en fejl blev gennemført af instituttet, uden at instituttet havde sikret sig, at betingelserne var opfyldt. Instituttets brev af 3. maj 2005 burde imidlertid have givet klagerne anledning til på et tidligere tidspunkt end den 29. juni 2005 at søge betingelserne for låneomlægningen opfyldt. Nævnet fandt derfor, at instituttet havde været berettiget til at annullere låneomlægningen og ophæve fastkursaftalen, men at instituttet ikke var berettiget til at kræve betaling af omkostningerne på 4.336 kr. og 1.493 kr. for tilbageførelsen af låneomlægningen eller til at kræve lånesagsgebyr og kurtage med i alt 3.995 kr. Nævnet fandt videre, at tabet ved ophævelsen af fastkursaftalen højst måtte beregnes til 24.000 kr. skønsmæssigt opgjort på grundlag af kursen den 31. marts 2005, idet instituttet på dette tidspunkt kunne have konstateret, at vilkårene for låneomlægningen ikke var til stede.