Spørgsmål om ansvar som følge af manglende salg af investeringsbeviser.
| Sagsnummer: | 244 /2006 |
| Dato: | 06-03-2007 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Sonny Kristoffersen, Poul Erik Tobiasen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - ikke-effektueret ordre
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar som følge af manglende salg af investeringsbeviser. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører, om indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren som følge af manglende salg af klagerens investeringsbeviser.
Sagens omstændigheder.
Den 17. marts 2006 blev der afholdt et møde mellem klageren og indklagede om investering af ca. 1,3 mio. kr., som udgjorde klagerens provenu ved et ejerlejlighedssalg. På grundlag af drøftelserne på mødet gennemførte indklagede samme dag klagerens køb af investeringsbeviser i Danske Invest fordelt på afdelingerne International, Højrentelande, Mix, Latinamerika, Østeuropa og Euro Stock 50. Fordelingen mellem aktier og obligationer var 1:3.
Den 20. marts 2006 (mandag) rettede klageren telefonisk henvendelse til indklagede. Klageren har anført, at hun meddelte den ekspederende medarbejder, at hun havde fortrudt investeringen, og at værdipapirerne skulle sælges, hvis de allerede var købt. Medarbejderen sagde, at det nu drejede sig om at have is i maven, og at aftalen skulle løbe til 1. september 2006. Da hun ikke kunne formå medarbejderen til at sælge fik hun den klare opfattelse, at hun ikke kunne udtræde af investeringsordningen. Indklagede har bestridt, at klageren gav udtryk for, at hun ønskede værdipapirerne solgt og afgav instruks herom.
Den 9. juni 2006, hvor der var et tab på investeringerne på 120.000 kr. eller i alt ca. 8,5 % gennemførte indklagede klagerens salg af de af investeringsbeviserne, der var 100 % baseret på aktier.
Den 12. juni 2006 (mandag) blev de resterende investeringsbeviser solgt.
Parternes påstande.
Den 6. oktober 2006 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal stille hende, som om investeringsbeviserne var blevet solgt den 20. marts 2006.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede under telefonsamtalen den 20. marts 2006 bibragte hende den fejlagtige opfattelse, at hun ikke kunne udtræde af investeringen før den 1. september 2006. Denne oplysning var den direkte årsag til, at værdipapirerne ikke blev solgt denne dag, og indklagede bør derfor stille hende, som om værdipapirerne var blevet solgt den 20. marts 2006 i overensstemmelse med hendes ønske.
I den efterfølgende periode ringede hun gentagne gange til indklagede om investeringen. Hun blev hver gang beroliget med, at der ikke var ændringer, og at der ikke var grund til bekymring. Omkring den 10. maj 2006 fik hun oplyst, at der var et tab på 20.000-40.000 kr. Hun gentog sit ønske om at udtræde, hvilket blev overhørt af indklagedes medarbejder, der blot igen og igen sagde, at det snart ville vende, og at han ville holde hende underrettet om udviklingen, hvilket imidlertid ikke skete.
Hun rettede selv fortsat løbende henvendelse til indklagede og fik i forbindelse hermed den 7. juni 2006 at vide, at tabet nu var godt 120.000 kr. Hun præciserede over for indklagedes medarbejder, at hun havde anmodet om at komme ud af investeringen og, da dette tilsyneladende ikke kunne lade sig gøre, at blive underrettet om enhver negativ udvikling. Hun afsluttede samtalen med at sige, at hun ville trækkes ud med det samme og ikke holdes hen længere. Den 8. og 9. juni 2006, hvor hun ville tjekke, om hun nu var ude af investeringen, blev hun igen holdt hen med snak. Først den 12. juni 2006 lykkedes det at komme endeligt ud af investeringen.
Indklagede har anført, at et eventuelt salg af investeringsbeviserne ikke blev drøftet før medio maj 2006, hvor værdipapirerne udviste et negativt ikke realiseret afkast på ca. 80.000 kr. Klageren ønskede imidlertid ikke at sælge, selv om den pågældende medarbejder bad hende overveje muligheden.
Først fredag den 9. juni 2006 gav klageren instruks om at sælge investeringsbeviserne i de 100 % aktiebaserede afdelinger. Om mandagen den 12. juni 2006 vendte klageren tilbage og bad medarbejderen om at realisere de resterende værdipapirer. I denne forbindelse blev det aftalt, at hun først ville foretage nye investeringer, når der var "faldet ro" over markedet.
Klageren har selv besluttet, hvornår og hvilke papirer hun ønskede købt eller solgt.
Indklagede har ikke på noget tidspunkt undladt at effektuere et ønske om salg.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede den 20. marts 2006 skulle have bibragt klageren den fejlagtige opfattelse, at hun ikke kunne sælge investeringsbeviserne, eller at indklagede skulle have afvist en instruks fra klageren herom.
Det må lægges til grund, at klageren på indklagedes anbefaling besluttede at beholde papirerne, indtil hun henholdsvis den 9. og 12. juni 2006 besluttede at sælge dem.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.