Afgørelse

Købsaftalevilkår i frivillig handel

Det indklagede realkreditinstitut accepterede at medvirke til en frivillig handel og nedskrive sit tilgodehavende i ejendommen. Klageren underskrev den 9. januar 1994 en slutseddel, hvorefter der hos instituttet skulle optages et kontantlån. I slutsedlen var de årlige ydelser til prioriteter anført til 163.566 kr. Ifølge slutsedlen ønskede klageren at begrænse sin kursrisiko således, at kursrisikoen for eventuel højere ydelse påhvilede sælger/instituttet, hvis lånet ikke var hjemtaget senest 14 dage fra klagerens underskrift. Klagerens advokat gjorde i februar og marts 1994 instituttet opmærksom på, at klageren som følge af reguleringsbestemmelsen ikke skulle acceptere lavere afregningskurs end 91,05. Den 5. marts 1994 meddelte advokaten instituttet, at han, da han ikke havde hørt videre, gik ud fra, at både sælger og instituttet var enige i reguleringsmåden. I modsat fald bad advokaten om straks at få besked, idet skødet da ville blive tilbagekaldt fra tinglysning. Instituttet bekræftede ultimo marts 1994 over for advokaten, at instituttet/sælger bar kursrisikoen, men at reguleringen af kursen alene skulle ske ved en nedskrivning af ejerskiftelånet, således at den årlige ydelse på ejerskiftelånet forblev uændret i henhold til slutsedlen. Ifølge låneafregning fra juli 1994 blev lånet som følge af reguleringsklausulen nedbragt til en hovedstol på 1.638.336 kr., svarende til en årlig ydelse på 163.566 kr. og en obligationshovedstol på 2.122.196 kr. Efterfølgende førtes en omfattende korrespondance om reguleringen af ejerskiftelånet. Klageren og dennes advokat fandt, at reguleringen skulle ske af obligationshovedstolen, mens instituttet fandt, at reguleringen skulle ske på ydelsen.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at obligationshovedstolen skulle reguleres på baggrund af en udbetalingskurs på 91,05. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet lagde til grund, at slutsedlen blev underskrevet af klageren den 9. januar 1994. På det tidspunkt var kursen steget fra kurs 88,73, som lå til grund for beregningerne i slutsedlen, til kurs 91,10. I de følgende 14 dage bevægede kurserne sig imellem 92,80 og 91,05, som var kursen pr. den 24. janauar 1994. Nævnet fandt det mest nærliggende at fortolke slutsedlens reguleringsbestemmelse - ikke som en henvisning til en maksimal årlig ydelse på 163.566 kr. beregnet ud fra en på underskriftstidspunktet uaktuel kurs - men således, at risikoen for lavere kurser med deraf følgende højere ydelser efter udløbet af 14-dages perioden skulle påhvile sælgeren og instituttet. Da kursen i 14-dages perioden ikke havde været under kurs 91,05, fandt Nævnet, at instituttet skulle foretage en regulering af det udbetalte ejerskiftelån på grundlag af den ydelse, som ville være gældende, hvis udbetalingen af kontantlånet var sket til kurs 91,05.