Videregivelse af beskyttet adresse. Tab ikke påregneligt.
| Sagsnummer: | 271 /1998 |
| Dato: | 18-12-1998 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Tavshedspligt - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Videregivelse af beskyttet adresse. Tab ikke påregneligt. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren ved at videregive klagerens adresse, som var beskyttet.
Sagens omstændigheder.
I efteråret 1997 ydede indklagede klageren et lån til finansiering af klagerens køb af en ejendom. Til sikkerhed for lånet fik indklagede transport i klagerens arv efter sin mor. Transporten blev den 1. september 1997 noteret af den advokat, som af skifteretten var udpeget som bobestyrer.
Klageren har oplyst, at hendes nye adresse i forbindelse med overtagelsen af ejendommen den 1. oktober 1997 blev registreret som beskyttet hos folkeregisteret og postvæsenet. Adressebeskyttelsen var orienteret imod en medarving i boet. Forud for overtagelsen af ejendommen havde hun boet på en anden adresse end den hidtidige folkeregisteradresse, der ikke havde været beskyttet. Korrespondancen mellem hende og bobestyreren foregik ved, at forsendelser til den gamle adresse blev videreformidlet af postvæsenet, hvilken ordning kunne fortsætte i et halvt år.
Ved skrivelse af 22. december 1997 rettede advokaten henvendelse til klageren på dennes nye og beskyttede adresse. Adressen var videregivet af indklagede til advokaten.
Ifølge en af indklagede indhentet erklæring fra advokaten dateret den 13. oktober 1998 var klagerens nye adresse blevet oplyst af indklagede på foranledning af en telefonisk forespørgsel fra advokatens kontor i forbindelse med udfærdigelse af boopgørelse den 8. december 1997.
Parternes påstande.
Den 18. august 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede, der var bekendt med, at hun havde beskyttet adresse, uberettiget videregav denne til advokaten. Indklagedes medarbejder havde bemærket, at man ikke kunne trække hendes nye adresse på bankens EDB-system, i hvilken forbindelse hun meddelte, at adressen var beskyttet. Adresseændringen blev herefter fortaget manuelt. Hun forestillede sig ikke, at adressen ville blive videregivet af indklagede. Indklagede har pådraget sig ansvar ved at videregive adressen til advokaten, som ikke repræsenterede hende, men boet. Adressen blev herved videregivet til medarvingerne, herunder den medarving, som adressebeskyttelsen var orienteret imod. Hun ser sig derfor nu nødsaget til at fraflytte sin nyerhvervede ejendom. Indklagede bør erstatte omkostningerne ved at sælge ejendommen og købe en ny, ligesom indklagede bør dække hendes meromkostninger til husleje, idet hun er nødsaget til at bo på en anden adresse end ejendommens, indtil et salg kan finde sted.
Indklagede har anført, at man anser en advokat, der varetager en kundes interesse, for en samarbejdspartner, over for hvem man sædvanligvis kan oplyse, om en eventuel ændring i kundens adresse. Advokaten havde pligt til at varetage boets og dermed også arvingernes interesser, herunder klagerens, ligesom advokaten er omfattet af tavshedspligt med hensyn til de sager, som vedkommende behandler. Reglerne om tavshedspligt blev derfor ikke overtrådt ved videregivelsen af adressen til advokaten. En advokat, der er autoriseret bobestyrer for skifteretten, fungerer i øvrigt som en offentlig myndighed, hvortil klageren måtte påregne, at adressen ville kunne blive udleveret uanset adressebeskyttelse, jf. § 20 i cirkulære om folkeregistrering nr. 127/1995. Klageren havde ikke over for indklagede nævnt, at hendes adresse ikke måtte udleveres.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet lægger som ubestridt til grund, at indklagede var bekendt med, at klagerens adresse var beskyttet. Nævnet finder derfor, at indklagedes medarbejder begik en fejl ved uden samtykke fra klageren at oplyse dennes adresse til den pågældende advokat, i hvert fald når dette - som det må lægges til grund - skete, uden at det blev tilkendegivet advokaten, at han ikke måtte videregive adressen til andre.
Det må imidlertid samtidig lægges til grund, at klageren ikke over for indklagede havde præciseret betydningen af, at hendes adresse ikke blev videregivet, herunder baggrunden for, at adressen var beskyttet. Når endvidere henses til, at adressen blev oplyst over for en advokat, som behandlede et dødsbo, i hvilket klageren var arving, findes de tab, som klageren gør gældende, ikke at kunne anses for en påregnelig følge af indklagedes fejl.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.