Kode noteret andetsted camoufleret.
| Sagsnummer: | 481/1989 |
| Dato: | 26-03-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Mogens Hvelplund, Niels Bolt Jørgensen, Niels Busk, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Lov om betalingskort af 6. juni 1984 - ikke ansvar for tab
|
| Ledetekst: | Kode noteret andetsted camoufleret. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 19. juli 1989 modtog klageren en skrivelse fra indklagedes Højbro afdeling, hvoraf det fremgik, at hans kassekredit i afdelingen var overtrukket med 10.100 kr. på baggrund heraf rettede klageren telefonisk henvendelse til afdelingen, som oplyste, at overtrækket var opstået ved ni hævninger med dankort i pengeautomater.
Da klageren ikke havde hævet beløbene, rekvirerede han kontoudskrifter, som han modtog den følgende dag. Heraf fremgik det, at der den 17. og 18. juli 1989 var hævet i alt 11.900 kr. i interne pengeautomater.
Da klageren i mellemtiden var blevet opmærksom på, at han havde mistet sit dankort, anmodede han den 20. juli 1989 afdelingen om at spærre kontoen.
Klageren har oplyst, at han havde opbevaret kortet i en skuffe på sin arbejdsplads, og at han havde noteret den til kortet hørende PIN-kode i en kalender ved at omklamre 3 datoer på en tilfældig side. Denne kalender var opbevaret i et andet rum på arbejdspladsen.
I den efterfølgende brevveksling mellem klageren og indklagedes juridiske afdeling meddelte indklagede, at klageren havde handlet groft uagtsomt og derfor selv hæftede for 5.000 kr. af det uretmæssigt hævede beløb.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham yderligere 5.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han aldrig har anvendt dankortet som hævekort. Han opbevarede dankortet i en skuffe i et skrivebord på sin arbejdsplads. Lokalet var aflåst, når medarbejderne ikke var tilstede.
Kalenderen, hvor koden var noteret i kamufleret form, var opbevaret i et andet lokale. Straks han blev opmærksom på, at dankortet var væk, kontaktede han afdelingen og anmodede om at få dankortet spærret. på baggrund heraf finder klageren ikke, at han har handlet uagtsomt. Det fremgår ikke af vejledningen, der udleveres i forbindelse med udlevering af et dankort, at koden ikke må noteres.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand anført, at det fremgår af pkt. 2, i dankortreglerne, at kortindehaver ikke må opbevare oplysninger om den personlige kode sammen med kortet, og at kontohaver med jævne mellemrum skal kontrollere, at kortet ikke er mistet. De pågældende transaktioner med klagerens dankort er foretaget i perioden 17. til 18. juli 1989, og det er konstateret, at der ved de pågældende transaktioner ikke har været forsøg med anvendelse af forkert PIN-kode, hvorfor det må konkluderes, at den pågældende tyv har været i besiddelse af den til dankortet knyttede PIN-kode. Det er indklagedes opfattelse, at en opbevaring af PIN-koden sammen med dankortet er at betragte som værende groft uagtsomt, set i relation til kortets bortkomst.
I det foreliggende tilfælde er det imidlertid ingen tvivl om, at den pågældende opbevaring af dankortet har været grov uagtsomt henset til, at kortet har været opbevaret i et uaflåst skrivebord, beroende i et i dagtimerne uaflåst lokale, hvor der efter klagerens egne oplysninger kommer mange mennesker.
Da lov om betalingskort efter sin ordlyd ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor dankortet bliver brugt som hævekort, medfører dette i det foreliggende tilfælde, at kortindehavers erstatningsansvar som udgangspunkt skal bedømmes ud fra den sædvanlige culparegel. Indklagede har dog besluttet, at kortindehavers erstatningsansvar i disse tilfælde følger den af Industriministeriet udstedte bekendtgørelse, hvorfor erstatningsansvaret er begrænset til 5.000 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagerens dankort er ved det skete misbrug anvendt som hævekort, men spørgsmålet om klagerens hæftelse herfor må også i denne situation bedømmes efter § 21 i lov om betalingskort m.v. Efter stk. 1, nr. 1, i denne bestemmelse er kortindehaveren - med den beløbsgrænse på 5.000 kr., der følger af den i medfør af stk. 2 udstedte bekendtgørelse - (kun) ansvarlig for tab som følge af uberettiget brug af kortet, hvis "kortindehaveren eller nogen, som han har overladt kortet til, har mistet dette ved grov uagtsomhed".
Der findes efter det foreliggende ikke at være grundlag for at forkaste klagerens forklaring om, at han opbevarede dankortet i en skrivebordsskuffe i et arbejdslokale, som er aflast, når ingen medarbejdere er til stede, og at han ikke har opbevaret en seddel med PIN-koden samme sted som kortet, idet koden alene var noteret i kamufleret form i en kalender, som blev opbevaret i et andet lokale. Klageren findes herefter ikke at have mistet dankortet ved grov uagtsomhed, ligesom klageren - for så vidt et sådant forhold anses for omfattet af betalingskortlovens § 21, stk. 1, nr. 1 - heller ikke findes at have handlet groft uagtsomt ved sin omgang med PIN-koden.
Ankenævnet tager derfor klagerens påstand til følge.
Som følge heraf