Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med omlægning af et realkreditlån. Spørgsmål om det blev aftalt at forlænge afdragsfri periode.
| Sagsnummer: | 417 /2017 |
| Dato: | 18-10-2018 |
| Ankenævn: | Eva Hammerum, Michael Reved, George Wenning, Troels Hauer Holmberg, Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - rådgivning
|
| Ledetekst: | Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med omlægning af et realkreditlån. Spørgsmål om det blev aftalt at forlænge afdragsfri periode. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører klagerens indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med omlægning af et realkreditlån. Spørgsmål om det blev aftalt at forlænge den afdragsfrie periode.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Sydbank og optog via banken i juli 2010 et 30-årigt rentetilpasningslån med årlig rentetilpasning (X1) i Totalkredit på oprindelig 1.639.000 kr. med 10 års afdragsfrihed frem til december 2019.
Den 3. juli 2017 var klageren til møde i banken, idet han ønskede at omlægge realkreditlånet med henblik på at opnå en lavere rente og ydelse.
Banken har oplyst, at klageren gav udtryk for, at han ønskede afdragsfrihed i en årrække på det nye lån. Bankens rådgiver oplyste, at hun ville undersøge, om dette kunne lade sig gøre. Klageren har oplyst, at han meddelte, at han ønskede afdragsfriheden på det nye lån forlænget, og at bankens medarbejder oplyste, at det ikke var noget problem. Det blev aftalt, at banken skulle indhente et lånetilbud med en forlængelse af afdragsfriheden.
I forlængelse af mødet sendte banken en vejledende beregning på omlægning af lån af 20. juli 2017 til klageren vedrørende et 30-årigt obligationslån på 1.655.000 kr. med variabel rente og fem års afdragsfrihed. Af side 3, under ”Forudsætninger for beregningerne” fremgik blandt andet, at: ”Tallene er vejledende, og lånetilbud forudsætter, at ejendommen er vurderet, og at lånet kan bevilges.”.
Banken indhentede herefter et lånetilbud af 31. august 2017 fra Totalkredit på et 30-årigt obligationslån på 1.652.000 kr. med variabel rente og med tre års afdragsfrihed i perioden fra 31. august 2017 til 30. juni 2020.
Af et god skik rådgivningsskema ”Rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom” af 31. august 2017 fremgik følgende om klagerens begrundelse for valg af lånet, der var et såkaldt F-kort lån: ”Lav variabel rente med afdragsfrihed samt besparelse på ydelse i forhold til nuværende belåning.”.
Den 6. september 2017 kontaktede banken klageren via mail og meddelte, at der lå lånedokumenter i netbanken, der var klar til hans gennemgang og underskrift. Banken gjorde samtidig opmærksom på, at det hastede, da det oprindelige lån, som var opsagt af klageren, skulle indfries den 30. september 2017. Klageren underskrev herefter samme dag alle dokumenter elektronisk og bekræftede dette i en mail til banken.
Ved en mail af 18. september 2017 til banken anførte klageren:
”…
Jeg har nærlæst dokumenterne og opdaget en fejl; afdragsfriheden er kun sat til tre år. Jeg bad om at få forlænget afdragsfriheden, hvortil du svarede at det ikk var noget problem.
…”
Ved en mail af 18. september 2017 til klageren svarede banken:
”…
Afdragsfriheden kan kun løbe til din uddannelse stopper og derfor er den sat til 3 år. Når de 3 år er gået, kan vi se på muligheden for at forlænge afdragsfriheden igen.
…”
Ved en mail til banken senere samme dag svarede klageren:
”…
Aftalen var at min afdragsfrihed blev forlænget. Jeg håber du kan huske samtalen. Jeg har da en forventning om at blive underrettet hvis der er nogle ændringer til det. Jeg kan se at det fremgår af de papirer jeg har skrevet under på, men jeg ser det først nu og det var ikke aftalen.”
Ved en efterfølgende mail til klageren samme dag svarede banken:
”…
Det kan jeg sagtens følge dig i og det er også en fejl du ikke er blevet det.
Jeg har desværre ikke mulighed for at lave det om nu, da der er skrevet under på dokumenterne og dit lån er opsagt og er i gang med at blive ændret.”
Den 28. december 2017 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet oplyst, at klageren efter låneomlægningen fik en lavere rente og ydelse på det nye lån. Han opnåede en brutto- og nettoydelse på 1.083 kr., henholdsvis 896 kr. pr. måned på det nye lån mod en bruttoydelse på 2.017 kr., henholdsvis en nettoydelse på 1.452 kr. på det indfriede lån. Bidragssatsen på det nye lån var 0,7872 % mod 1,52 % på det indfriede lån, og årlige omkostninger i procent (ÅOP) var 0,5 % på det nye lån mod 1,2 % på det indfriede lån.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Sydbank skal sørge for, at afdragsfriheden på hans realkreditlån i Totalkredit forlænges til seks år uden omkostninger for ham.
Sydbank har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han i juli 2017 indgik en mundtlig aftale med banken, om at afdragsfriheden på det nye realkreditlån blev forlænget.
Ved hans underskift af dokumenterne, der var meget omfangsrige, stolede han på at dokumenterne var i overensstemmelse med aftalen med bankens medarbejder. Da underskriften hastede, skrev han under og opdagede først senere, at afdragsfriheden ikke var blevet forlænget som aftalt.
I mailkorrespondancen den 18. september 2017 erkendte bankens medarbejder også at mindes aftalen og yderligere at kunne følge ham i hans forventninger til denne. Hun erkendte ligeledes, at der var tale om en fejl, men at den ikke kunne rettes, da papirerne var sendt afsted.
En mundtlig aftale er lige så bindende som en skriftlig. Banken må som professionel part forventes at handle og kommunikere som sådan. Når banken som den professionelle part ikke har overholdt den indgåede aftale, bestrides det, at han som forbruger har bevisbyrden for indgåelsen af aftalen.
Sydbank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klagerens begrundelse for omlægning af lånet var fortsat afdragsfrihed samt opnåelse af en lavere rente og ydelse, og at klageren opnåede dette ved omlægningen.
Banken har ikke mundligt stillet klageren i udsigt, tilbudt eller indgået aftale med klageren om, at han ville kunne opnå en specifik afdragsfri periode på realkreditlånet forud for hans underskrift af dokumenterne.
Afdragsfriheden på realkreditlånet, der skulle optages i Totalkredit, kunne alene løbe/bevilges til klagerens uddannelse stoppede og blev derfor sat til tre år. Der var tale om iagttagelse af sædvanlig, forsvarlig kreditvurdering.
I overensstemmelse hermed fremgik det af det af banken indhentede lånetilbud fra Totalkredit, at klageren kunne få tre års afdragsfrihed, og klageren burde have gennemlæst lånetilbuddet.
Klageren har selv underskrevet og dermed accepteret vilkårene for realkreditlånet, herunder den afdragsfrie periode.
Klagerens skuffede forventning til den afdragsfrie periode på lånet, giver ikke klageren krav på en længere periode med afdragsfrihed.
Klageren har bevisbyrden for sin påstand om, at bankens medarbejder skulle have tilkendegivet eller aftalt med klageren, at han ville kunne opnå en specifik afdragsfri periode på realkreditlånet.
Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at en afgørelse af uenigheden mellem klageren og banken om, hvad bankens medarbejder har tilkendegivet over for klageren forud for indhentelsen af lånetilbuddet, vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren foretog i september 2017 via Sydbank en omlægning af sit bestående realkreditlån med 10 års afdragsfrihed frem til december 2019. I forbindelse hermed indhentede banken et lånetilbud af 31. august 2017 på et obligationslån på 1.652.000 kr. i Totalkredit med variabel rente og med tre års afdragsfrihed i perioden fra 31. august 2017 til 30. juni 2020, og klageren underskrev dokumenterne elektronisk den 6. september 2017.
Klageren har anført, at han forud for bankens indhentelse af lånetilbuddet indgik en mundtlig aftale med banken om, at den afdragsfrie periode på det nye realkreditlån skulle forlænges, og at banken begik en fejl ved at indhente et lånetilbud med en afdragsfri periode, der alene var på tre år. Ved hans underskrift af dokumenterne stolede han på, at dokumenterne var i overensstemmelse med aftalen med bankens medarbejder.
Banken har bestridt, at den mundtligt har stillet klageren i udsigt, tilbudt eller indgået aftale med klageren om, at han ville kunne opnå en specifik afdragsfri periode på realkreditlånet.
I forlængelse af et møde den 3. juli 2017 sendte banken en vejledende beregning på omlægning af lån af 20. juli 2017 til klageren vedrørende et 30-årigt obligationslån med variabel rente med fem års afdragsfrihed.
Ankenævnet finder det på denne baggrund godtgjort, at klageren og banken på mødet den 3. juli 2017 drøftede omlægning til et lån med en afdragsfri periode på fem år. Ankenævnet finder som følge heraf, at bankens information til klageren var mangelfuld, idet banken ikke forinden klagerens underskrift af dokumenterne gjorde ham opmærksom på, at afdragsfriheden alene kunne bevilges i tre år.
Tre medlemmer - Eva Hammerum, Michael Reved og George Wenning – udtaler:
Vi lægger dog i overensstemmelse med bankens oplysninger til grund, at klageren som ønsket ved låneomlægningen opnåede en lavere rente og ydelse på det nye lån, og at omlægningen dermed var økonomisk fordelagtig for klageren. Vi finder således ikke, at klageren har lidt et erstatningsberettiget tab ved, at han blev skuffet i sin forventning til længden af den afdragsfrie periode på det nye realkreditlån.
Vi finder heller ikke grundlag for at fastslå, at banken tilsikrede klageren, at han kunne få bevilget en afdragsfri periode på fem år.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer - Troels Hauer Holmberg og Anna Marie Schou Ringive - udtaler:
Banken og klageren er enige om, at klageren på mødet den 3. juli 2017 udtrykte ønske om forlængelse af sin afdragsfrie periode. Klagerens eksisterende boliglån var afdragsfrit frem til den 11. december 2019. Det fremgik af det af banken udarbejdede god skik rådgivningsskema, at klageren på baggrund af rådgivningen valgte at lægge sit eksisterende lån om til et F-kort lån med afdragsfrihed.
Den 20. juli 2017 modtog klageren en vejledende beregning på omlægning af det eksisterende lån til et F-kort lån med fem års afdragsfrihed, hvilket medførte, at klagerens afdragsfrie periode ville blive forlænget med ca. tre år.
Den 6. september 2017 kontaktede banken klageren via mail og meddelte, at der nu lå lånedokumenter i netbanken til klagerens gennemgang og underskrift, og gjorde i den forbindelse klageren opmærksom på, at underskriften hastede, da klageren ellers kunne risikere at skulle indfri det eksisterende lån fuldt ud den 30. september 2017, idet lånet allerede var opsagt pr. denne dato. Klageren underskrev samme dag alle dokumenter elektronisk og bekræftede dette over for banken pr. mail.
Banken har oplyst, at den ved en fejl ikke orienterede klageren om, at den afdragsfrie periode i de nye dokumenter alene medførte en forlængelse af klagerens afdragsfrie periode med ca. seks måneder.
Under disse omstændigheder stemmer vi for, at banken skal sørge for, at der tilbydes klageren fem års indledende afdragsfrihed på realkreditlånet.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.