Afgørelse

Spørgsmål om udbetaling af indestående ifølge bankbog

Indledning

Denne sag vedrører et indestående i den daværende Privatbanken, nu Nordea Bank, der ifølge bankbog udgjorde 31.152,92 kr. pr. den 13. november 1981.

Sagens omstændigheder

Ved brev af 23. november 2012 til klageren afslog Nordea Bank at udbetale noget beløb i henhold til en bankbog, som klageren havde præsenteret i banken.

Ifølge bankbogen, der er udstedt af den daværende Privatbanken, nu Nordea Bank, fremgår en saldo pr. den 13. november 1981 på 31.152,92 kr., svarende til et indskud på 25.000 kr. den 29. april 1980 med tillæg af renter. Rentesatsen, der var på 17 % om året, kunne tidligst ændres efter fem år. Af bankbogen fremgår i øvrigt blandt andet:

"…

Bankbogens pålydende er ikke bevis for størrelsen af kontohaverens mellemværende med banken.

…"

Parternes påstande

Den 6. december 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der forstår klagen således, at Nordea Bank skal udbetale indeståendet pr. den 13. november 1981 på 31.152,92 kr. med tillæg af renter.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han i 1980, hvor han var bosiddende i Spanien, oprettede kontoen, som han senere glemte alt om.

Først i 2003 henvendte han sig til banken med bankbogen, men fik da oplyst, at kontoen var slettet, fordi der ikke havde været bevægelser i fem år, og at beløbet måtte være overført til en anden konto.

Det må påhvile banken, at dokumentere, til hvilken konto beløbet er overført.

Banken må i hvert fald være moralsk forpligtet til at udbetale indeståendet.

Nordea Bank har anført, at klagerens konto var et produkt, der som følge af den særdeles høje forrentning blev bragt til ophør på bankens foranledning, så snart det var muligt, hvilket i klagerens tilfælde vil sige den 29. april 1985.

Da klagerens bog ikke er gennemhullet, ser det ud til, at ophøret af klagerens konto skete ved ændring af kontoen til en bogløs indlånskonto eller ved overførsel til en anden konto.

Banken har alene pligt til at opbevare bogføringsbilag i fem år, og det kan derfor ikke pålægges banken på nuværende tidspunkt at føre bevis for de nærmere omstændigheder i forbindelse med udbetalingen/kontoens ophør.

Et eventuelt krav må endvidere være forældet, jævnfør forældelseslovens § 7, hvorefter fordringer i henhold til indlån i pengeinstitutter eller lignende, herunder på tilskrevne renter, forældes 20 år efter den seneste indsættelse, hævning, rentetilskrivning eller postering i øvrigt på kontoen, hvilket i nærværende sag vil sige den 29. april 2005.

Det af klageren anførte om henvendelsen i 2003 understøtter, at indeståendet allerede er udbetalt eller overført til en anden konto tilhørende klageren.

Ankenævnets bemærkninger

Efter det foreliggende finder Ankenævnet, at det har formodningen for sig, at klagerens indestående på den omhandlede bogkonto, der ifølge afstempling i bogen pr. den 13. november 1981 udgjorde 31.152,92 kr., er udbetalt til klageren, eventuelt ved overførsel til en anden konto.

Ankenævnet har herved lagt vægt på det af banken anførte om, at man på grund af en relativt høj rente på det pågældende indlånsprodukt foranledigede disse bragt til ophør, så snart det var muligt.

Det var muligt at hæve på kontoen uden fremvisning af bogen, jf. påtegningen om, at bankbogens pålydende ikke var bevis for størrelsen af kontohaverens mellemværende med banken.

Et eventuelt krav vedrørende indeståendet må endvidere som anført af banken være forældet, jævnfør forældelseslovens § 7, hvorefter indlån i pengeinstitutter eller lignende, herunder tilskrevne renter, forældes 20 år fra den seneste indsættelse, hævning, rentetilskrivning eller postering i øvrigt på kontoen. Klagerens henvendelse til banken i 2003 medførte ikke, at forældelsesfristen blev afbrudt.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.