Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

PBS. Tilbageførsel. Erstatning.

Sagsnummer: 468/1989
Dato: 26-03-1990
Ankenævn: Peter Blok, Mogens Hvelplund, Niels Bolt Jørgensen, Niels Busk, Jørn Ravn
Klageemne: Betalingsservice - afmelding
Ledetekst: PBS. Tilbageførsel. Erstatning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I marts 1988 satte klageren sin faste ejendom til salg. Da ejendommen i begyndelsen af juni 1989 fortsat ikke var afhændet, besluttede klageren at indstille betaling af terminsydelser, idet hendes økonomi ikke kunne bære disse udgifter.

Den 19. juni 1989 henvendte klageren sig til indklagedes Gladsaxe afdeling og oplyste, at terminsydelsen pr. 11. juni til en kreditor, som var tilmeldt PBS, ikke skulle betales. Den ekspederende medarbejder oplyste, at beløbet allerede var overført til PBS, men at indklagede ville foranledige, at beløbet ville blive tilbageført.

Pa grund af en indtastningsfejl blev tilbageførslen af terminsydelsen ikke foretaget inden udløbet af den tidstermin, der fordres overholdt ifølge de for PBS gældende regler for gennemførelse af tilbageførsel i visse situationer.

Indklagede henvendte sig efterfølgende til kreditor med anmodning om tilbagebetaling af terminsydelsen, men kreditor afviste dette.

Efter klagerens ønske udbetalte afdelingen herefter den 24. august 1989 klageren et beløb på 20.965 kr., svarende til den omhandlede terminsydelse. Indklagede anmodede herefter klageren om at underskrive et lånedokument vedrørende beløbet på 20.965 kr., hvorefter lånet skulle henstå rente- og afdragsfrit, indtil den i forbindelse med et eventuelt salg af ejendommen fastsatte overtagelsesdag. Fra overtagelsesdagen skulle lånet forrentes med 3% over den til enhver tid værende officielle diskonto og afvikles med en fast ydelse på 450 kr. månedligt, første gang en måned efter overtagelsesdagen. Omkostninger ved oprettelse af lånedokumentet skulle afholdes af indklagede.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende ikke at kunne gøre krav gældende mod hende i anledning af det passerede.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at indklagede ved hendes henvendelse den 19. juni 1989 gav tilsagn om, at man ville tilbageføre betalingen af terminsydelsen. Ved en fejl hos indklagede blev dette ikke gennemført, hvorfor indklagede må stille hende, som om tilbageførslen var korrekt gennemført. Indklagedes eventuelle krav imod hende må under alle omstændigheder være betinget af, at den pågældende kreditor opnår dækning i forbindelse med salg af ejendommen, således at hendes tilsvar overfor indklagede nedsættes forholdsmæssigt, dersom den pågældende kreditor alene far delvis dækning ved afhændelse af ejendommen.

Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, at det af de debitorregler, der er gældende for PBS pkt. 4 og 5, stk. 1, fremgår, at en debitor, såfremt en betaling ikke ønskes effektueret, enten kan underrette sit pengeinstitut skriftligt herom inden den 7. i den måned, hvori den aftalte betalingsdag falder, eller kan tilbagekalde betalingstilladelsen, hvilket imidlertid først har virkning for betalinger, der finder sted senere end tre ekspeditionsdage efter, at tilbagekaldelsen er kommet frem til pengeinstituttet. Den 19. juni 1989 var klageren således på grund af disse regler ude af stand til at tilbagekalde betalingstilladelsen med den virkning, at betaling af terminsydelsen kunne have været stoppet. Det må derfor konstateres, at indklagedes medarbejder beklageligvis har stillet klageren mere i udsigt, end indklagede har haft mulighed for at opfylde. Dette forhold har dog været uden betydning for betalingens gennemførelse, og klageren kan således ikke støtte et erstatningskrav herpå. Adgangen for et pengeinstitut til at tilbageføre betalinger i overensstemmelse med PBS-vejledningens pkt. 5, stk. 2, angår kun tilfælde af manglende dækning eller ophørt kontoforhold, og ingen af disse situationer forelå. Selvom der bortses fra de særlige for PBS gældende regler, må det konstateres, at klageren ikke har lidt noget tab ved den foretagne betaling. Indklagede har vedstået sit tidligere overfor klageren givne tilsagn om ydelse af et lån på de særlige ovenfor anførte vilkår.

Ankenævnets bemærkninger:

Efter de regler for PBS, som indklagede har henvist til, sammenholdt med pkt. 9 i kreditorreglerne, ville det den 19. juni 1989, da klageren fremsatte anmodning herom, have været uberettiget i forhold til kreditor at tilbageføre den omhandlede terminsydelse. Det forhold, at indklagedes medarbejder overfor klageren fejlagtigt tilkendegav, at tilbageførsel var mulig, findes ikke at kunne begrunde et erstatningskrav. Allerede af disse grunde kan klagen ikke tages til følge.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.