Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Ikke ond tro.

Sagsnummer: 82 /1990
Dato: 16-07-1990
Ankenævn: Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne: Bog - frigørende udbetaling
Ledetekst: Ikke ond tro.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved et indbrud på klagerens bopæl den 20. april 1989 blev bl.a. klagerens bankbog med et indestående på 24.500 kr. stjålet. Samme dag kl. ca. 13.00 henvendte en mand sig i indklagedes Frederiksberg afdeling med den stjålne bankbog og anmodede om at få hele indeståendet udbetalt, idet han på hævesedlen opgav det navn, kontoen lyder på, og på forespørgsel oplyste, at der intet mærke var på bankbogen.

Den ekspederende medarbejder, der var elev i afdelingen, har oplyst, at han undrede sig over, at hele det indestående beløb skulle hæves, og at den hævende var en mand, mens kontohaveren var en kvinde. Eleven spurgte derfor andre medarbejdere i afdelingen, om han måtte udbetale beløbet, hvilket de svarede bekræftende på. Eleven fandt imidlertid omstændighederne omkring hævningen så mistænkelige, at han foranledigede, at der blev taget et billede af den mødende. Det har efterfølgende vist sig, at der ikke er optagelser på filmen. Bankbogen blev af kontohave ren spærret kl. ca. 16.00 samme dag. Af det hævede beløb er 15.800 kr. dækket af klagerens forsikring.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at kreditere kontoen med 8.700 kr. Beløbet fremkommer som differencen mellem hele indeståendet på 24.500 kr. og det af forsikringen dækkede beløb på 15.800 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at den foretagne udbetaling ikke har været frigørende for indklagede, jf. gælds brevslovens § 33, stk. 2. Den ekspederende medarbejder har oplyst, at han var i tvivl om betalingsmodtagerens ret til at modtage betaling. Han burde derfor have stillet supplerende opklarende spørgsmål om den mødendes identitet, hævebeføjelse m.v. Medarbejderen har således ikke udvist den agtpågivenhed, som forholdene krævede, og har ikke været i god tro om den pågældendes ret til at hæve på bogen.

Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at den skete udbetaling har været frigørende for indklagede. Det fremgår af pkt. 6 i vilkårene for kontoen, at "Banken er berettiget til at foretage udbetaling af kapital og af renter eller dele deraf ... til ihændehaveren af bogen, når kontoens navn og eventuelle mærke opgives, hvorved banken i alle tilfælde frigøres. Banken forbeholder sig dog ret til, når den finder anledning til at afkræve ihændehaveren bevis for dennes ret til at hæve på bogen." Gældsbrevslovens § 33, stk. 2, er således udtrykkeligt fraveget i de almindelige kontovilkår. Da ihændehaveren har oplyst det navn, hvorpå kontoen lyder og har kunnet oplyse, at der ikke var mærke på bankbogen, har afdelingen derfor kunnet udbetale beløbet med frigørende virkning.

Ud fra almindelige praktiske bankhensyn må et pengeinstitut som altovervejende hovedregel være berettiget til at udbetale beløbet til ihændehaveren af en bankbog, når denne kan oplyse det navn, hvorpå kontoen lyder. Det kan ikke anses for godtgjort, at afdelingen har været i ond tro ved den pågældende ekspedition og således burde have været klar over, at udbetaling ikke kunne ske.

Ankenævnets bemærkninger:

Medlemmerne Frank Poulsen, Bjørn Bogason og Niels Bolt Jørgensen udtaler:

Efter det om omstændighederne i forbindelse med hævningen på klagerens bankbog oplyste finder vi ikke, at der har foreligget sådanne omstændigheder, at den mødende burde være afkrævet bevis for sin ret til at hæve på den omhandlede bankbog. Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.

Medlemmerne Peter Møgelvang-Hansen og Kirsten Nielsen udtaler:

Pkt. 6 i indklagedes regler for indlån på bankbog, efter hvis ordlyd indklagede ikke skal have pligt (men vel ret) til at undersøge ihændehaverens adkomst, er i strid med gældsbrevsloven § 33, stk. 2, 2. pkt., som ikke gyldigt kan fraviges til skade for kontohaveren.

Når henses til, at den mødende mand - kontoen lød på et pige navn - anmodede om udbetaling af hele kontoens indestående, der udjorde et betydeligt beløb, samt til at den ekspederende medarbejder- nærede mistanke til den mødende, finder vi, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at den mødende burde være afkrævet bevis for sin ret til at hæve på bogen, jf. gældsbrevs lovens § 33, stk. 2. Da indklagede undlod dette, stemmer vi for at tage klagen til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.