Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Erklæring til brug for retssag. Erstatning.

Sagsnummer: 31/1993
Dato: 25-08-1993
Ankenævn: Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen
Klageemne: Indlån - ægtefæller
Ledetekst: Erklæring til brug for retssag. Erstatning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I forbindelse med at klageren og dennes daværende ægtefælle, der var bosat i Canada, i 1981 købte en ejendom i Danmark, meddelte indklagedes Bagsværd afdeling i en skrivelse af 15. juni 1981 klageren, at man den 23. januar s.å. fra Canada havde modtaget 50.000 dkr., som var blevet krediteret klagerens konto i afdelingen, og at der den 20. februar 1981 var blevet deponeret 50.000 kr. hos den berigtigende advokat til dækning af den kontante udbetaling.

Det fremgår af kontoudskrifter for klagerens konto hos indklagede, at indklagede den 22. januar 1981 modtog det omhandlede beløb, og at dette den 20. februar 1981 blev debiteret kontoen med teksten "overførsel".

I forbindelse med at klageren i 1991 blev skilt, afgav indklagede den 22. august 1991 en erklæring til klagerens ægtefælle til brug for skilsmissesagen i Canada. I erklæringen anføres, at ejendommen indklagede bekendt var købt for ægtefællens midler, at et privat pantebrev i ejendommen indklagede bekendt var indfriet via ægtefællens konto i afdelingen, og at de på ejendommen værende skatter m.v. indklagede bekendt var betalt fra samme konto.

Af en skrivelse af 18. januar 1992 fra den berigtigende advokat til klageren fremgår, at alle betalinger til ham blev betalt fra klagerens ægtefælles konto hos indklagede.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at afgive en erklæring, om at man i forbindelse med købet af ejendommen har overført 50.000 kr. fra hans konto i afdelingen til den berigtigende advokat, ligesom indklagede tilpligtes at godtgøre ham de 50.000 kr. med renter.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagede i forbindelse md skilsmissesagen i Canada har afgivet en bevidst urigtig erklæring om, at ejendommen blev købt for ægtefællens midler. Erklæringen har påført klageren et tab i forbindelse med bodelingen. klageren finder derfor, at indklagede bør godtgøre ham de 50.000 kr., som han har erlagt til den kontante udbetaling ved køb af ejendommen.

Indklagede har anført, at man som følge af den lange tid, der er forløbet siden dispositionerne fandt sted, ikke længere er i besiddelse af bilag for dispositionerne. Disse er blevet makuleret i overenstemmelse med bogføringslovens principper. Pengeoverførslerne har ikke før end i 1993 givet anledning til bemærkninger fra kontohaver. Et tilbagesøgningskrav på baggrund af dispositionerne i 1981 må på nuværende tidspunkt anses som forældet. Indklagedes erklæring af 22. august 1991 overfor klagerens fraskilte ægtefælle er udelukkende afgivet på grund af de pågældende medarbejderes erindring om, hvad der er sket 10 år tidligere. Klageren har endvidere i forbindelse med bodelingen haft mulighed for at fremføre sin opfattelse af forholdende samt til at fremlægge dokumentation herfor.

Ankenævnets bemærkninger:

Efter det foreliggende finder Ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at indklagede i erklæringen af 22. august 1991 bevidst har afgivet forkerte udtalelser, eller at indklagede i øvrigt har begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med afgivelsen af denne erklæring. Klagerens erstaningskrav kan allerede af denne grund ikke tages til følge.

Ankenævnet finder heller ikke grundlag for at pålægge indklagede at afgive en erklæring med det af klageren ønskede indhold.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.