Afgørelse

Ekspeditionstid ved låneudbetaling.

I klagernes ejendom indestod to lån til det indklagede realkreditinstitut, to efterstående realkreditlån samt et ejerpantebrev med meddelelse til et pengeinstitut. Realkreditinstituttet godkendte i marts 1994 en foreslået salgspris. Pengeinstituttet meddelte samtidig, at ejerpantebrevet kunne kvitteres til aflysning. Ejendommen blev medio marts 1994 solgt med optagelse af et ejerskiftelån. Ifølge købsaftalen, der var forsynet med en ydelsesreguleringsklausul, skulle sælgeren sørge for låneudbetaling på overtagelsesdagen eller uden ugrundet ophold derefter. Instituttet afgav den 22. marts 1994 et lånetilbud, hvoraf det fremgik, at instituttet selv skulle forestå udbetaling af nyt lån samt indfrielse af egne og foranstående lån. Dette fremgik endvidere af en vejledning, som blev fremsendt til klagernes advokat. Pantebrevet for ejerskiftelånet respektive skødet blev tinglyst hhv. den 6. og den 26. april - begge med retsanmærkning om yderligere pantegæld. Pengeinstituttet gav den 18. maj 1994 realkreditinstituttet besked om, at ejerpantebrevet ville blive sendt til aflysning. Klagernes advokat protesterede i juni over manglende lånehjemtagelse. Instituttet afviste den 28. juni 1994 at være ansvarlig for, at låneudbetalingen ikke havde kunnet finde sted på et tidligere tidspunkt, og opfordrede advokaten til at angive den renteprocent, som lånet nu ønskedes udbetalt i. Det nye lån blev udbetalt den 19. juli 1994, hvor kurserne var lavere end på lånetilbudstidspunktet. Klagernes advokat opgjorde den 17. august 1994 klagernes erstatningskrav til ca. 67.700 kr.

Klagerne indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at instituttet unødigt havde forsinket låneudbetalingen og derved påført dem en forøget renteudgift, for hvilken instituttet ifaldt erstatningsansvar. Realkreditinstituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at instituttet ved tilkendegivelserne i lånetilbudet og vejledningen havde påtaget sig sælgerens forpligtelse til uden ugrundet ophold efter overtagelsesdagen at sørge for låneudbetaling. Nævnet fandt ikke, at det kunne kritiseres, at instituttet ikke lod ejerskiftelånet udbetale allerede umiddelbart efter tinglysningen af pantebrevet og skødet, idet pantebrevet på dette tidspunkt bar retsanmærkninger om ejerpantebrevet. Nævnet fandt imidlertid, at instituttet havde forsømt sin forpligtelse til at søge låneudbetaling gennemført uden ugrundet ophold ved først den 28. juni 1994 at give tilsagn om udbetaling af lånet. Nævnet fandt, at instituttet derved havde pådraget sig et erstatningsansvar for det tab, klagerne havde lidt i en periode frem til den 28. juni 1994. Nævnet fandt, at erstatningen skønsmæssigt kunne fastsættes til 20.000 kr.