Konsekvensberegning, skatteværdi af renteudgift.
| Sagsnummer: | 273 /1990 |
| Dato: | 05-11-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Rådgivning - skatteforhold
|
| Ledetekst: | Konsekvensberegning, skatteværdi af renteudgift. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 25. januar 1990 blev klageren telefonisk kontaktet af en medarbejder i indklagedes Værløse afdeling. Medarbejderen foreslog klageren at indgå i et låneengagement, hvor klageren skulle låne ca. 10 mio. kr. til køb af statsobligationer. Klageren henvendte sig herefter i afdelingen og fik i den anledning udleveret en håndskrevet konsekvensberegning af engagementet, ifølge hvilket låneengagementet skulle give klageren en gevinst på 75.477 kr., idet nettorenteudgiften ved engagementet på 280.305 kr. var omregnet efter en skatteværdi på 688 til 190.607 kr., fra hvilket beløb arrangementets underskud på 115.130 kr. skulle fradrages.
Da klageren efterfølgende erfarede, at skatteværdien af renteudgiften var mindre end 68%, har klageren efter at have brevvekslet med indklagedes direktion indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale ham erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagedes medarbejder på mødet den 25. januar 1990 fremlagde en og kun en håndskrevet konsekvensberegning, ifølge hvilken engagementet ville indbringe klageren et provenu på 75.477 kr. Det gik senere op for klageren, at konsekvensberegningen var helt vildledende og urealistisk, idet skatteværdien af renteudgiften aldrig kunne overstige ca. 50%.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at klageren forud for den 25. januar 1990 havde henvendt sig i afdelingen og vist interesse for at indgå i et lignende låneengagement vedrørende australske dollars. En medarbejder i afdelingen forklarede klageren om systemet og konsekvenserne heraf, ligesom klageren blev rådet til at drøfte engagementet med sin revisor. Engagementet i australske dollars blev imidlertid ikke etableret. Da afdelingen var af den opfattelse, at klageren fortsat var interesseret i at indgå et låneengagement, rettede afdelingen den 25. januar 1990 telefonisk henvendelse til klageren. Det blev her tilkendegivet, at beslutningen om indgåelse af engagementet skulle træffes samme dag på grund af den aktuelle udvikling på obligationerne og pengemarkedsrenten. Under mødet i afdelingen blev der foretaget en konsekvensberegning på den omhandlede investering ved skattesatser på henholdsvis 50% og 68%. Klageren blev i den forbindelse gjort opmærksom på, at der var tale om eksempler, og at afdelingen ikke uden at have indblik i klagerens forventede indkomst og formueforhold for året 1990 kunne lave en nøjagtig konsekvensberegning. Skattesatsen for den omhandlede investering vil imidlertid ligge et sted mellem de anførte 50% og 68%, hvilket blev præciseret overfor klageren. Den af klageren fremlagte konsekvensberegning blev givet som et af flere eksempler baseret på forskellige skatteprocenter. Afdelingen gjorde udtrykkelig klageren opmærksom på, at det udleverede skrevne eksempel med en skatteprocent på 68 indebar den største besparelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren har anført, at han under mødet den 25. januar 1990 i indklagedes afdeling alene fik forelagt den fremlagte konsekvensberegning baseret på en skatteværdi af nettorenteudgiften på 68%, medens indklagede har anført, at der tillige blev foretaget en konsekvensberegning baseret på en skatteværdi på 50%, og at det blev præciseret overfor klageren, at en nøjagtig konsekvensberegning ville forudsætte nærmere kendskab til klagerens forventede indkomst- og formueforhold i 1990. En stillingtagen til dette tvistepunkt ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.