Futures, optioner. Tab.
| Sagsnummer: | 14 /1992 |
| Dato: | 15-06-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Værdipapirer - skatteforhold
Rådgivning - investering |
| Ledetekst: | Futures, optioner. Tab. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 1. marts 1991 underskrev klageren en aftale, ifølge hvilken indklagede kunne købe og sælge danske futures og optioner for klagers regning således, at indklagede var bemyndiget til at foretage handler i danske futures inden for en ramme af 2 mill. kr. og i KFX Futures inden for en ramme af 2 mill. kr. Der var i aftalen henvist til "Aftale om generelle vilkår for handel med børsnoterede futures og optioner". I dennes pkt. 12 var bl.a. anført:
"Fondshandleren har opfordret kunden til selv at gøre sig bekendt med skattemæssige konsekvenser, der måtte være forbundet med indgåelse af options- og futureskontrakter, og fondshandleren er uden ansvar for, hvilken skattemæssig behandling der måtte blive tillagt en eller flere enkeltkontrakter."
Henholdsvis den 17. og 27. maj 1991 åbnede indklagede for klagerens regning to forretninger på hver 1 mill. kr. I maj måned 1991 kontaktede klageren adskillige gange indklagede, som rådede klageren til at fastholde den fastlagte investeringsstrategi. Den 11. juni 1991 opsagde klageren aftalen, og i forbindelse hermed realiseredes et tab på 72.706,04 kr.
Efter at have brevvekslet med indklagede om, hvorvidt indklagede burde godtgøre klageren dette tab, har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede principalt tilpligtes at godtgøre ham 72.706,04 kr., subsidiært en del heraf.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at en investeringschef hos indklagede forinden aftalens indgåelse om de skattemæssige konsekvenser oplyste, at en gevinst ved investeringen kunne anvendes til modregning i tab på aktiesalg. Da klageren efterfølgende gjorde en medarbejder i afdelingen opmærksom på, at han fra anden side havde fået oplyst, at en sådan modregning ikke skulle være mulig, erklærede denne, at en lovændring, der ville komme i juni 1991, ville sikre modregningsadgangen. Det var disse oplysninger, der medførte, at klageren først ønskede at påbegynde engagementet i maj 1991. Oplysningerne var således en afgørende forudsætning for, at klageren indgik aftalen. Klageren undrer sig over, at en specialafdeling kan skønne så forkert over kursudviklingen, og at indklagede ikke på et tidligere tidspunkt rådede ham til at udtræde af engagementet.
Indklagede har anført, at der den 30. januar 1991 blev afholdt et møde med klageren, hvor denne blev orienteret om den på dette tidspunkt gældende praksis omkring beskatning af finansielle instrumenter. Man orienterede klageren om, at normal praksis var, at gevinster skulle beskattes samtidig med, at der ikke var fradragsret for tab. Klageren blev endvidere orienteret om, at man ikke var i stand til at informere om, hvorledes den kommende lovgivning på området ville blive. Det fremgår endvidere af pkt. 12 i de generelle vilkår forhandle med børsnoterede optioner og futures, at det påhviler kunden selv at gøre sig bekendt med de skattemæssige konsekvenser, der måtte være forbundet med indgåelse af optioner og futureskontrakter. Indklagede bestrider, at der som anført af klageren er givet oplysning om adgang til at modregne en gevinst i tab på aktiesalg. Den af indklagede ydede rådgivning har været i overensstemmelse med de investeringstrategier, der har været fulgt hos indklagede siden 1991, og som efterfølgende har vist sig at være korrekte.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at der i forbindelse med rådgivning om skattemæssige forhold eller på anden måde er begået fejl af indklagedes medarbejdere, som kan medføre erstatningsansvar for indklagede.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.