Afgørelse

Beregning af låneomlægning. Indfrielsesbeløb.

Klagerne havde i deres ejendom et obligationslån samt et kortrentelån til realkreditinstitut 1. Det indklagede realkreditinstitut 2 fremsendte i april 2004 et låneomlægningstilbud til klagerne, hvori begge de indestående lån var forudsat indfriet til kurs 100, og hvori der var beregnet et underskud ved låneomlægningen på 29.021 kr. I henhold til en indgået tinglysningsaftale skulle institut 2 forestå låneomlægningen. Institut 2’s fondsafdeling opkøbte den 20. april 2004 obligationer til brug for indfrielsen af kortrentelånet til kurser på henholdsvis 102,75 og 102,38. Det samlede resultat af låneomlægningen var et underskud på 51.784 kr. Klagerne rejste den 14. juni 2004 krav over for institut 2 om erstatning som følge af, at låneomlægningen havde ført til et underskud på 51.784 kr. mod forventet 29.021 kr. og anførte, at de ikke ville have gennemført låneomlægningen, hvis de var blevet gjort opmærksom på at underskuddet ville blive så meget større. Institut 2 beklagede, at der var sket en fejl ved beregningen af indfrielsesbeløbet, men afviste at yde klagerne erstatning. Derimod tilbød institut 2 at frafalde gebyrer for låneomlægningen og derudover enten at yde klagerne et reservefondslån på 23.000 kr. eller en yderligere godtgørelse på 3.000 kr.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at de skulle godtgøres differencen mellem 51.784 kr. og 29.021 kr. Institut 2 påstod frifindelse mod refusion af gebyrer for låneomlægningen samt eventuel oprettelse af reservefondslån på differencen.

Nævnet fandt det utvivlsomt, at institut 2 havde begået en ansvarspådragende fejl ved uden nærmere undersøgelser at basere lånetilbudet på, at de indestående lån, herunder et kortrentelån, som er baseret på inkonverterbare obligationer, kunne indfries til kurs 100. Nævnet fandt imidlertid, at klagerne ikke havde lidt et tab. Nævnet fandt det endvidere ikke sandsynliggjort, at klagerne ville have fravalgt låneomlægningen, hvis de havde fået tilbudt den korrekte lånestørrelse fra først af. Nævnet bemærkede, at det indklagede realkreditinstitut i en situation som den foreliggende efter ankenævnspraksis pålægges dels at yde klagerne et supplerende lån som reservefondslån på tilsvarende vilkår som det ydede lån og uden omkostninger for klagerne, dels at tilbagebetale det krævede vederlag for låneomlægning. Nævnet fandt, at klagerne ikke kunne rejse yderligere krav mod institut 2, end hvad der fulgte af denne praksis, som realkreditinstitut 2 havde erklæret sig indforstået med at følge. Som følge af det anførte frifandt Nævnet realkreditinstitut 2.