Afgørelse

Indsigelse mod hæftelse for udlån og kredit

Indledning

Denne sag vedrører klagernes indsigelser mod hæftelse for et lån og en kredit i Nykredit Bank.

Sagens omstændigheder

Ved aftale af 11. april 2005, der fremtræder som underskrevet af klagerne M og K, blev der oprettet en såkaldt Kernekonto med en kredit på 30.000 kr. i Nykredit Bank. Renten var variabel 11,25 % om året. Af aftalen fremgår blandt andet, at ”banken sender som standard en kontoudskrift om året.”

Ifølge en blanket, der fremtræder som underskrevet af M samme dag, skulle der overføres 29.700 kr. fra kreditten til en nærmere angivet konto i et andet pengeinstitut, P, hvor klagerne efter det oplyste også var kunder.

Der blev månedligt fra P indbetalt 1.000 kr. på kreditten i perioden fra den 1. juni 2005 til den 2. januar 2007, hvorefter indbetalingerne stoppede.

Ved aftale af 14. januar 2007 blev kreditten forhøjet med 7.000 kr. til 37.000 kr. Rentesatsen var variabel for tiden 9,75 % om året. Overtræksprovision udgjorde for tiden 6 % om året.

Den 20. september 2007 underskrev klagerne en låneaftale med banken om et lån på 41.000 kr., hvoraf 750 kr. var etableringsomkostninger. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr., første gang den 30. september 2007. Renten var variabel 9,5 % om året. Overtræksprovision var for tiden 6 % om året.

Den 8. oktober 2007 blev provenuet af lånet på 40.250 kr. indsat på kreditten, der herefter havde en negativ saldo på 1.003,69 kr.

Fra og med den 31. oktober 2007 blev der månedligt overført 1.000 kr. fra kreditten til dækning af ydelserne på lånet. Bortset fra en hævning på 4.500 kr. den 8. juli 2009, hvor M’s navn er anført som posteringstekst, blev kreditten ikke anvendt i øvrigt. I takt med at lånet blev nedbragt med ydelsesoverførslerne fra kreditten, voksede gælden på kreditten således tilsvarende.

Ifølge kontoudskrifterne for kreditten var gælden på kreditten ved udgangen af 2007, 2008 og 2009 henholdsvis 4.144 kr., 17.286 kr. og 36.370,49 kr. Gælden på lånet var henholdsvis 38.881 kr., 30.423 kr. og 20.839 kr. Udlånsrentesatsen på kreditten var 0,75 %-point højere end på lånet.

Ved e-mail af 27. maj 2010 til banken meddelte M, at ydelserne på lånet ikke længere skulle trækkes på hans konto hos P, men på en nærmere angiven konto i et andet pengeinstitut. Banken oplyste, at låneydelserne blev betalt via kreditten, hvorpå der imidlertid ikke var foretaget nogen indbetalinger.

M gav udtryk for undren over blandt andet, at banken ikke havde rykket for låneydelserne, som tilsyneladende ikke var blevet betalt i tre år.

Banken oplyste, at man var uden indflydelse på, at overførslerne fra P til kreditten på 1.000 kr. pr. måned var ophørt i 2007.

Ved breve af 3. februar 2011 opsagde banken kreditten og lånet til fuld indfrielse.

Klagerne gjorde indsigelse mod kravet og gjorde et modkrav gældende på baggrund af bankens ”interne roderi og spild af vores tid”. Klagerne anerkendte aftalen vedrørende lånet, men afviste kendskab til kreditten, som de oplyste, at de aldrig havde brugt eller haft adgang til.

Den 28. oktober 2011 overgik sagen til inkasso ved advokat. Pr. denne dato udgjorde gælden på kreditten 48.101,14 kr. og gælden på lånet 25.356,06 kr.

Klagerne bestred at være banken noget beløb skyldig. Klagerne fastholdt endvidere deres modkrav, som de nu pr. kulance opgjorde til 68.000 kr.

Ved stævning af 16. februar 2012 anlagde banken retssag mod klagerne om betaling af gælden på kreditten og lånet pr. den 28. oktober 2011 på henholdsvis 48.101,14 kr. og 25.356,06 kr. med tillæg af renter henholdsvis 19,25 % om året og 18,50 % om året med kvartårlige rentetilskrivninger samt sagens omkostninger.

Ved svarskrift af 13. juli 2012 nedlagde klagerne påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte.

Den 27. august 2012 blev sagen af retten henvist til behandling i Pengeinstitutankenævnet, jf. retsplejelovens § 361, stk. 1.

Parternes påstande

Den 31. oktober 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagernes påstand således, at Nykredit Bank skal frafalde kravet i henhold til lånet og kreditten helt eller delvist.

Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at dispositionerne på de omhandlede konti er sket uden deres viden og accept. De har ikke haft adgang til at disponere på de omhandlede konti og er uden kendskab til hævningerne på henholdsvis 29.700 kr. og 4.500 kr. Det må påhvile banken at dokumentere grundlaget for disse hævninger.

De har endvidere hverken iværksat eller haft kendskab til overførslerne fra kreditten til lånet.

De har ikke haft mulighed for at opdage transaktionerne, da de ikke har modtaget kontoudtog, ligesom banken ikke på noget tidspunkt har rykket for betaling.

Banken har handlet i strid med reglerne om god skik både generelt vedrørende deres kontoforhold og særligt ved at disponere over de omstridte konti uden deres vidende og samtykke.

Det fremgår af den fremlagte korrespondance, at banken anerkender, at de ikke er blevet behandlet kundemæssigt korrekt i forløbet. De forbeholder sig et modkrav for anvendte ressourcer og øvrige tab.

Nykredit Bank har anført, at både kassekreditten og lånet blev oprettet efter aftale med klagerne.

Overførslen på 29.700 kr. til P skete efter anmodning fra M, jf. den fremlage overførselsanmodning. Hævningen på 4.500 kr. var til klagerne selv.

Klagerne betalte ikke ydelserne på 1.000 kr. pr. måned, hvilket er årsagen til, at engagementet ikke er blevet afviklet. Banken havde ikke indflydelse på eventuelle overførsler fra P.

Banken har sendt adskillige breve og kontoudskrifter til klagernes folkeregisteradresse, som har været den samme i hele perioden. Desuden har der været afholdt møder mellem parterne, blandt andet i forbindelse med indgåelse af låneaftalerne. Klagerne har således været fuldt informeret om engagementet og er løbende blevet opfordret til at afdrage på lånene.

Det er usandsynligt, at klagerne ikke skulle have modtaget den fremsendte korrespondance. Dette understøttes af praksis, jf. Højesterets kendelse af 15. oktober 2012. Bankens procedure for fremsendelse af post indbefatter blandt andet, at korrespondance noteres på sagen og bliver lagt til afsendelse via bankens interne postservice. Hvis et brev kommer retur, placeres det på rådgiverens plads, således at rådgiveren bliver orienteret herom og for eksempel kan genfremsende brevet. Kundeforholdet har været håndteret i overensstemmelse med reglerne om god skik.

Ankenævnets bemærkninger

Den 20. september 2007 optog klagerne et lån på 41.000 kr. i Nykredit Bank. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr. Det fremgår ikke af låneaftalen på hvilken konto, ydelserne skulle hæves.

Lånet blev anvendt til næsten fuld indfrielse af gælden på klagernes kredit, som havde et maksimum på 37.000 kr. Låneydelserne blev hævet på kreditten, hvis maksimum ikke blev nedskrevet.

Det må lægges til grund, at lånet blev etableret med henblik på en afvikling af klagernes gæld til banken. Det gav således ikke mening at flytte gælden med 1.000 kr. pr. måned fra lånet til kreditten, navnlig ikke i den konkrete sag, hvor udlånsrenten på kreditten var 0,75 %-point højere end på lånet.

Ankenævnet finder, at klagerne er nærmest til at bære risikoen for den manglende afvikling. Ankenævnet har herved lagt vægt på klagernes pligt til at betale gælden sammenholdt med den information om engagementet, der fremgik af de kontoudskrifter, som klagerne fik tilsendt.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.