Annullering af huslejebetaling på grund af udlæg, erstatningsansvar, påregnelighed.
| Sagsnummer: | 655/1994 |
| Dato: | 26-03-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Inge Frølich, Peter Nedergaard, Bjarne Lau Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Betalingsservice - undladt betaling
|
| Ledetekst: | Annullering af huslejebetaling på grund af udlæg, erstatningsansvar, påregnelighed. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Klageren havde med indklagede indgået en PBS-aftale om betaling af bl.a. husleje. Af regler og vilkår for betalingsservice fremgår:
"Betaleren er over for sit pengeinstitut forpligtet til, at have tilstrækkelige midler til rådighed på sin konto, således at betalingen kan dækkes på den aftalte betalingsdag"
Indklagede modtog den 13. december 1991 en udlægsbegæring fra Told- og Skat om foretagelse af udlæg i klagerens aktionærkonto og i et depot. På aktionærkontoen var der denne dag et indestående på 140.999,55 kr.; depotet indeholdt 35 stk. [indklagede] aktier. Ifølge indklagede blev der foretaget udlæg i hele saldoen på aktionærkontoen samt i hele depotet. Ifølge klagerens advokat har Told- og Skat telefonisk oplyst, at der blev foretaget udlæg for 102.447,30 kr.
På grund af udlægget slettede indklagede alle betalinger i henhold til PBS aftalen pr. 13. december 1991. Klagerens husleje på 1.200 kr. blev derfor ikke betalt. Lejemålet blev på grund af misligholdelse hævet. Forinden ophævelsen af lejemålet havde udlejeren afsendt rykkerbrev og hævebrev til klagerens adresse i Danmark. Klageren opholdt sig på dette tidspunkt i Italien og modtog ikke de pågældende meddelelser. Den 2. og 7. september 1991 havde klageren henholdsvis ved telefaxskrivelse og ved anbefalet brev meddelt indklagede sin midlertidige adresse i Italien.
Ophævelsen af lejemålet blev prøvet ved procedure i fogedretten, og afgørelsen blev kæret til landsretten, der stadfæstede fogedrettens afgørelse om klagerens udsættelse.
Den 27. december 1991, den 20. januar og den 20. februar 1992 overførte klageren 5.120 kr., 5.126 kr. og 5.146 kr. til sin konto gennem SWIFT, hvoraf hans adresse fremgik.
På grundlag af det foretagne udlæg udbetalte indklagede den 20. februar 1992 152.175,55 kr. til Told- og Skat. Beløbet udgjorde indeståendet på kontoen den 13. december 1992 med tillæg af provenu fra salg af aktierne. Klageren har oplyst, at udlægget var uberettiget, og at de 152.175,55 kr. senere er blevet tilbagebetalt.
Klageren har ved klageskema modtaget den 4. oktober 1994 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning for det tab, han har lidt i forbindelse med fogedsagen på grund af indklagedes manglende huslejebetaling.
Klageren har opgjort sit krav således:
Værdien af indbo forsvundet ved flytning | 71.753,45 kr. |
Indklagede har påstået frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede ikke har godtgjort, at der blev foretaget udlæg i aktionærkontoens saldo og hele depotet. Udlægget udgjorde ifølge oplysninger fra Told- og Skat alene 102.447,30 kr. Han indsatte den 27. december 1991 5.120 kr., som var tilstrækkeligt til dækning af huslejen på 1.200 kr. Indklagede har ikke advaret ham om, at husleje m.v. ikke ville blive betalt. Indklagede var bekendt med hans midlertidige ophold i Italien. Det bestrides, at der ikke var fremsendt nye indbetalingskort til betaling af husleje m.v. Han har varetaget sine forhold i Danmark ordentligt under sit ophold i Italien, da han i årevis har betalt alle sine regninger via PBS uden problemer. Han indbetalte hver måned ca. 5.000 kr. til betaling af bl.a. husleje. Han ringede ofte til indklagede for at spørge, om alt var i orden. Han havde givet sin advokat fuldmagt og meddelt dette til indklagede. Han havde foretaget midlertidig adresseændring til postvæsenet for derved at sikre sig, at han fik videresendt post til Italien. Han havde ca. 150.000 kr. stående på sin konto og kunne ikke forestille sig, at der ved en fejltagelse ville blive gjort udlæg heri. Efter foretagelse af udlægget var der stadig tilstrækkelige beløb på kontoen til dækning af husleje.
Indklagede har anført, at man den 13. december 1991 foretog en noteringspåtegning af Told- og Skats udlæg. Denne giver alene oplysning om, at man den 13. december 1991 havde noteret sig, at Told- og Skattevæsenet gjorde udlæg i indeståendet på aktionærkontoen, som den pågældende dag androg 140.999,55 kr., samt i et depot indeholdende 35 stk. aktier. På tidspunktet for noteringen af udlægget havde man ingen viden om, med hvilket beløb udlægget senere ville blive gjort gældende. Dette viste sig den 20. februar 1992 at kunne opgøres til 152.175,55 kr. At det på dette senere tidspunkt kunne konstateres, at der i perioden fra 13. december 1991 - 20. februar 1992 havde været midler til rådighed på kontoen, der oversteg huslejen, er derfor ikke relevant. Det bestrides ikke, at klageren har givet indklagede meddelelse om den midlertidige adresse i Italien, men man var rent faktisk ikke opmærksom herpå og kunne derfor ikke underrette klager. Da klageren havde meddelt adresseændring til postvæsenet, er man uforstående over for, hvorfor han ikke modtog rykkerbrev og hævebrev fra udlejeren samt meddelelse om udlæggets foretagelse. Udlægshaver har ansvaret for, at udlægget blev foretaget på et retmæssigt grundlag, og for at klageren blev underrettet herom. Man har som pengeinstitutforbindelse ifølge lovgivningen alene haft pligt til at medvirke ved en udlægshavers foretagelse af udlæg og kan ikke gøres erstatningsansvarlig for, at grundlaget herfor ikke var holdbart, eller at underretning om udlægget ikke blev givet. Dette må i første række påhvile udlægshaver. At man ikke havde mulighed for at underrette klageren om udlægget, bevirker ikke, at man kan pålægges erstatningspligt for følgerne af, at klageren ikke modtog underretning om udlægget. Indklagede har ikke kunnet fremskaffe nogen skriftlig underretning om udlægget fra Toldvæsenet, idet denne meddelelse tilsyneladende er bortkommet.
Ankenævnets bemærkninger:
Da indklagede den 13. december 1991 afmeldte PBS-betalingerne, kunne indklagede ikke vide, om der pr. 31. december 1991 - trods udlægget - ville være dækning på aktionærkontoen for huslejebetalingen. Klager indsatte den 27. december 1991 5.120 kr. på kontoen, hvilket beløb ikke var omfattet af udlægget. Der var således dækning for huslejeindbetalingen den 31. december 1991, og indklagede findes allerede af denne grund at have været uberettiget til afmelde klagerens huslejeindbetaling på PBS.
Det er endvidere ubestridt, at klageren har givet indklagede meddelelse om adresseændring. Indklagede burde derfor have givet klageren meddelelse om, at fremtidige PBS-betalinger ville blive standset, således at klageren fik mulighed for at betale kreditor på anden vis.
Som følge af det anførte findes indklagede at være erstatningsansvarlig for det tab, klageren har lidt på grund af den manglende betaling af huslejen. Ankenævnet finder ikke, at indklagede kan gøres ansvarlig for den del af tabet, der skyldes, at indbo er forsvundet under flytningen, idet denne del af tabet må anses for upåregneligt for indklagede. Derimod findes de øvrige poster i tabsopgørelsen at kunne godkendes. Indklagede findes herefter at burde erstatte klageren 105.062,58 kr. med fradrag af 71.753,45 kr. = 33.309,13 kr. Ankenævnet finder, at erstatningsbeløbet bør forrentes efter renteloven med virkning fra den 4. oktober 1994, da sagen blev indbragt for Ankenævnet.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger betale klageren 33.309,13 kr. med tillæg af renter efter renteloven fra den 4. oktober 1994. Klagegebyret tilbagebetales klageren.