Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
| Sagsnummer: | 518/2023 |
| Dato: | 06-02-2024 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Jonas Thestrup Nielsen, Mette Lindekvist Højsgaard, Tina Thygesen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Betalingstjenester - ubegrænset hæftelse Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald. |
| Indklagede: | Lån & Spar Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Lån og Spar Bank, hvor hun havde en konto og netbankadgang.
Den 9. og 10. maj 2023 foretog klageren 17 netbankoverførsler på i alt 963.847 kr. til konti i ni forskellige modtagende pengeinstitutter, P1, P2, P3, P4, P5, P6, P7, P8 og P9.
Om baggrunden for netbankoverførslerne har klageren telefonisk oplyst til banken, at hun den 9. maj 2023 var blevet kontaktet telefonisk af en person, M, der udgav sig for at være fra Rigspolitiets IT-afdeling. M oplyste forskellige registrerings- og kontonumre, som klageren overførte flere større beløb til.
Banken har oplyst, at transaktionerne blev gennemført af klageren ved brug af klagerens MitID. Overførslerne blev desuden godkendt ved indtastning af SMS-engangskoder, der blev sendt til klagerens telefonnummer.
Banken har fremlagt en SMS-oversigt, hvoraf det fremgår, at klageren den 9. og 10 maj 2023 fik tilsendt SMS-beskeder i forbindelse med netbankoverførslerne. Af SMS-beskederne fremgik følgende:
”Her er din personlige engangskode, hvis du er ved at overføre [beløb] DKK : 444232 Udlever ALDRIG koden til nogen. Er du ikke i gang med at overføre penge, så kontakt straks banken på 33782000 og spær dit MitID.”
Klageren gjorde telefonisk indsigelse over for banken. Hun udfyldte ikke en skriftlig indsigelsesblanket.
Banken afviste klagerens krav under henvisning til, at netbankoverførslerne var autoriserede.
Det lykkedes banken at tilbageføre 248.107,98 kr. fra de modtagende pengeinstitutter.
Parternes påstande
Den 25. august 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån & Spar Bank skal tilbageføre overførslerne.
Lån & Spar Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at der skal tages hensyn til hendes svækkede tilstand, idet hun var syg og havde høj feber, som gjorde det nemmere for bedrageren at manipulere hende til at foretage overførslerne efter hans anvisninger.
Det er normalt hendes mand, der står for økonomiske transaktioner, men han lå på hospitalet.
Der er tale om en række transaktioner, som er helt usædvanlige og uden fortilfælde fra hendes konto.
Hun er forbrugeren, mens banken er den professionelle part.
Banken burde have etableret nogle sikkerhedsforanstaltninger til forebyggelse af misbrug.
I den konkrete sag er der så mange undskyldelige forhold, at det allerede af den grund er rimeligt at pålægge banken det fulde ansvar for det opståede tab.
Lån & Spar Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det på grundlag af klagerens oplysninger om, at hun selv foretog transaktionerne og ikke videregav sine personlige oplysninger, er udelukket, at en uvedkommende tredjemand skulle have foretaget transaktionerne.
Betalingslovens § 100 ikke finder anvendelse, da der ikke var tale om uautoriserede transaktioner.
Der blev ved de pågældende transaktioner logget ind på klagerens netbank og benyttet klagerens MitID ved overførslerne samt sendt SMS-koder til klageren.
Overførslerne kunne kun gennemføres såfremt SMS-koderne blev indtastet.
Transaktionerne blev autoriseret af klageren selv, jf. betalingsloven § 82.
Ankenævnspraksis understøtter indklagedes afvisning af godtgørelse til klageren.
Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at Ankenævnet bør afvise sagen, da det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen, hvis klageren og eventuelle vidner under strafansvar afgiver mundtlige parts- og vidneforklaringer. Dette kan ikke ske for Ankenævnet, men i givet fald ved domstolene. Ankenævnet bør derfor afvise sagen under henvisning til § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Lån og Spar Bank, hvor hun havde en konto og netbankadgang.
Den 9. og 10. maj 2023 foretog klageren 17 netbankoverførsler på i alt 963.487 kr. til konti i ni forskellige modtagende pengeinstitutter, P1, P2, P3, P4, P5, P6, P7, P8 og P9.
Om baggrunden for netbankoverførslerne har klageren telefonisk oplyst til banken, at hun den 9. maj 2023 var blevet kontaktet telefonisk af en person, M, der udgav sig for at være fra Rigspolitiets IT-afdeling. M oplyste forskellige registrerings- og kontonumre, som klageren overførte flere større beløb til.
Banken har oplyst, at transaktionerne blev gennemført af klageren ved brug af klagerens MitID og ved indtastning af SMS-engangskoder sendt til klagerens telefonnummer.
Klageren har anført, at hun var syg, hvilket gjorde det nemmere for bedrageren at manipulere hende til at foretage overførslerne efter hans anvisninger.
Tre medlemmer – Helle Korsgaard Lund-Andersen, Jonas Thestrup Nielsen og Mette Lindekvist Højsgaard – udtaler:
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at hun selv foretog overførslerne, finder vi, at transaktionerne blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionerne i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Vi finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Tina Thygesen og Elizabeth Bonde – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 707.739,02 kr. tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.