Nedsættelse og tilbagebetaling af bidrag.
| Sagsnummer: | 20310044/2004 |
| Dato: | 13-04-2004 |
| Ankenævn: | Hugo Wendler Pedersen, Jette Kammer Jensen, Morten Westergaard, Per Englyst og Steen Jul Petersen |
| Klageemne: |
Bidrag - sats
Bidrag - indplacering |
| Ledetekst: | Nedsættelse og tilbagebetaling af bidrag. |
| Indklagede: | Realkredit Danmark A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | Download som pdf |
| Realkreditinstitutter |
Det indklagede realkreditinstitut fremsendte i april 1999 et tilbud til klageren vedrørende omlægning af et indestående lån til to nye lån på henholdsvis 587.000 kr. og 574.000 kr. Det fremgik af tilbudet, at der blev beregnet bidrag af restgælden, og at bidraget før rabat var 0,5752 pct. på begge lån og efter rabat var henholdsvis 0,5014 pct. og 0,5012 pct. Lånetilbudet var vedlagt pantebreve, som ligeledes indeholdt oplysninger om bidragssatserne. Af instituttets prisblad for boliger pr. januar 1999 fremgik det, at bidragssatsen for belåningsintervallet 0-40 pct. var 0,30 pct. og for belåningsintervallet 40-80 pct. var 0,85 pct. Låneomlægningen blev gennemført i juni 1999, og i låneoplysningsbrevet fik klageren på ny oplyst bidragssatserne. Klageren bad i september 2003 instituttet om at nedsætte bidragssatsen for lånet på 587.000 kr. til 0,3 pct. årligt, idet lånet udgjorde mindre end 40 pct. af lejlighedens værdi. Da dette allerede havde været tilfældet i 1999, mente klageren, at der var opkrævet for høje bidrag i 4 år. Instituttet afviste at nedsætte bidraget med henvisning til, at satsen fastsættes ved lånets udbetaling, og at bidragssatsen ikke efterfølgende kan ændres som følge værdistigninger på ejendommen eller nedbringelse af lånene. En ændret bidragssats kunne således alene komme på tale ved nyt lån, hvor der er sket en stillingtagen til værdien af ejendommen. Instituttet oplyste videre, at værdiansættelsen i 1999 skete på baggrund af vurderingen i august 1997, idet instituttet i en ren omlægning benytter den seneste vurdering, såfremt denne er mindre end 2 år gammel. Instituttet henviste til, at klageren ved at acceptere betingelserne i lånetilbudet og få lånet udbetalt dermed også havde accepteret bidragssatsen.
Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at han var berettiget til den lave bidragssats på 0,30 pct. for lånet på 587.000 kr. med tilbagevirkende kraft fra låneoptagelsen i juni 1999. Instituttet påstod frifindelse.
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at instituttet i en omlægningssag som den foreliggende uden forudgående underretning af klageren havde benyttet en vurdering, der var mindre end to år gammel. Nævnet fandt endvidere ikke at kunne kritisere, at bidragssatsen var fastsat som sket. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.