Ekspeditionstid ved overførsel, hvor depotet lå til sikkerhed for kredit.
| Sagsnummer: | 267/2006 |
| Dato: | 24-05-2007 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen, Rut Jørgensen |
| Klageemne: |
Depot - ekspeditionstid ved overførsel
|
| Ledetekst: | Ekspeditionstid ved overførsel, hvor depotet lå til sikkerhed for kredit. |
| Indklagede: | Sparekassen Lolland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens krav i anledning af overførslen af et depot fra indklagede, hvor depotet havde ligget til sikkerhed for en kassekredit, der var udløbet.
Sagens omstændigheder.
I september 2004 ydede indklagede klageren en kassekredit med en kreditramme på 200.000 kr. Ifølge kassekreditkontrakten skulle kreditrammen "nedskrives med DKK 200.000,00 på en gang, den 01-09-2006". Klageren stillede et depot til sikkerhed for alt mellemværende med indklagede.
Ved skrivelse af 7. august 2006 anmodede indklagede klageren om at rette henvendelse vedrørende kassekreditten i anledning af, at kreditten "er til genforhandling den 01.09.2006".
Ved e-mail af 15. august 2006 meddelte klagerens søn S, at kassekreditten kunne forlænges fra 1. september på uændrede vilkår "blot det er helt uden omkostninger til forlængelse".
Ved e-mail af 29. august 2006 foreslog indklagede, at kreditten blev nedskrevet til 100.000 kr., medmindre klageren havde behov for 200.000 kr. Gebyr herfor udgjorde 500 kr.
Indklagede har anført, at man herefter ikke hørte fra hverken klageren eller S før den 4. oktober 2006, hvor man fra pengeinstituttet P modtog en overførselsanmodning for så vidt angik klagerens depot.
Ved e-mail af 5. oktober 2006 til S anførte indklagede:
"Jeg kan se, at du talt med [medarbejder hos indklagede] ang. din mors kassekredit? Skal den forlænges med de 100. tkr.? Der er i hvert fald ikke lavet en ny kontrakt, så kassekreditten er udløbet den 1/9-2006?
Vi har fået på fax en overførselsfuldmagt på flytning af din mors depot. Dette vil først blive ordnet, når jeg ved om hun stadig skal have kassekreditten hos os."
Indklagede har anført, at det den 2. november 2006 blev afklaret, at klageren ikke ønskede kassekreditten forlænget. Samme dag forsøgte man at overføre depotet til P, men på grund af en tastefejl lykkedes overførslen ikke.
Den 6. november 2006 indgav klageren klage til Ankenævnet vedrørende bl.a. den manglende overflytning af depotet.
Den 13. november 2006 overførte indklagede depotet til P.
Under sagens forberedelse anmodede sekretariatet indklagede om at fremlægge kopi af kassekreditaftale vedrørende den omhandlede kassekredit. Indklagede fremsendte herpå en aftale fra 1998, der efter sin ordlyd udløb den 1. november 1998. Efter at indklagede var blevet gjort opmærksom herpå, fremlagde indklagede kopi af kassekreditaftalen fra september 2004.
Af kontoudskrift for kassekreditten for perioden 1. august - 31. oktober 2006 fremgår, at saldoen i hele perioden var positiv.
Indklagede har oplyst, at der ikke er opkrævet gebyr for depotet eller omkostninger for overførslen af depotet.
Parternes påstande.
Klageren har for Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale kompensation med 500 kr., erstatning på 2.500 kr., tilbagebetaling af seneste 3 års depotgebyrer, ligesom Ankenævnet skal udtrykke sin misbilligelse over, at indklagede under forberedelsen fremsendte en kassekreditkontrakt, der var udløbet den 1. november 1998, i stedet for kassekreditkontrakten fra december 2004.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at kassekreditten udløb den 1. september 2006. Det var derfor uberettiget, at indklagede undlod at imødekomme anmodningen fra primo oktober 2006 om overførsel af depotet til P. På dette tidspunkt havde hun ingen gæld til indklagede.
Indklagede bør betale erstatning på 2.500 kr. for lovstridigt at have tilbageholdt depotet, hvorved hun blev afskåret fra at disponere over sine værdier. Det var hendes udtrykkelige ønske at omlægge indholdet af depotet i oktober til EWS, hvilket indklagede afskar hende fra.
Hun gav i tiden inden den 1. september 2006 besked om, at en eventuel ny eller forlænget kredit skulle være uden omkostninger, hvilket indklagede ikke ville imødekomme. Efter den 1. september var der ikke forhandlinger, eller drøftelser om hendes forhold. Derimod gav hun skriftlig instruks om overførsel af sit nu ubehæftede depot.
Hun burde ikke være mødt med ulovlige krav eller betingelser fra indklagede om depotets frigivelse. Herved bemærkes, at depotet først blev flyttet, efter at hun havde klaget til Ankenævnet.
Indklagedes påstand om, at der først primo november 2006 forelå en afklaring af sagen, savner enhver begrundelse og er i strid med sagens fakta.
Indklagede forsøgte at gøre hende, der er født i 1915, mør med henblik på kredittens fortsatte beståen.
Som følge af indklagedes behandling af hende bør indklagede ud over kompensation for det ulovligt tilbageholdte depot refundere de sidste tre års fulde depotgebyr. Subsidiært bør Ankenævnet udtale skarp kritik og fastslå ulovligheden i tilbageholdelsen af depotet.
Ankenævnet bør endvidere udtrykke sin misbilligelse af, at indklagede ikke under sagens forberedelse fremsendte den senest gældende kontrakt, men fremlagde en kontrakt, der var udløbet i 1998. Som professionelt pengeinstitut er indklagede forpligtet til at være fuldt vidende om, hvilke dokumenter der er gældende for pengeinstituttets udlån, og indklagedes adfærd opfatter hun som sket for med fortsæt at vildlede såvel hende som Ankenævnet.
Indklagede har anført, at der ikke er grundlag for at betale kompensation på 500 kr. for klagerens ulejlighed. Herved bemærkes, at klageren ikke inden klagens indgivelse rettede henvendelse til indklagede. Der er ikke hjemmel til at tilkende en klager sagsomkostninger eller godtgørelse for ulejlighed.
Der er heller ikke grundlag for at betale erstatning for, at depotet ikke blev overført. Det bestrides, at klageren var afskåret fra at råde over depotets værdipapirer ved køb eller salg. Klageren har ikke lidt tab i denne forbindelse.
Det beklages, at der i forbindelse med overførslen skete en indtastningsfejl, men fejlen kan ikke begrunde et erstatningsansvar.
Indklagede har ikke haft noget incitament om at vente på, at "en 92-årig bliver mør".
Det er indklagedes bestemte opfattelse, at man via S forhandlede med klageren om kassekreditten og på denne baggrund meddelte S, at depotet ikke ville blive overført, før forhandlingerne var tilendebragt.
Det beklages, at man under sagens forberedelse fremlagde en forkert kassekreditkontrakt. Dette beror på en intern misforståelse.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ifølge den i september 2004 indgåede aftale mellem klageren og indklagede om en kassekredit med en kreditramme på 200.000 kr. skulle kreditrammen "nedskrives med DKK 200.000 på en gang den 01-09-2006". På den baggrund var det naturligt, at indklagede i august 2006 rettede henvendelse til vedrørende kassekreditten.
Den 4. oktober 2006, på hvilket tidspunkt der ikke var opnået enighed om en forlængelse af kreditten, modtog indklagede en anmodning om overførsel af klagerens depot til et andet pengeinstitut. Klageren havde på dette tidspunkt ingen gæld til indklagede, og det var derfor uberettiget, at indklagede undlod at ekspedere overførslen indenfor rimelig tid. Herved bemærkes, at indklagede ikke har oplyst, hvilke omstændigheder, det var som blev afklaret den 2. november 2006.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilkende klageren en kompensation for ulejlighed, ligesom det ikke er godtgjort, at klageren har lidt tab som følge af den sene overførsel af depotet, som klageren ikke var afskåret fra at disponere over ved handler eller lignende. Der er heller ikke grundlag for at pålægge indklagede at tilbagebetale depotgebyr for de seneste tre år.
Klagerens krav om, at Ankenævnet skal udtrykke sin misbilligelse over, at indklagede under forberedelsen fremsendte en tidligere udløbet kassekreditkontrakt, angår ikke et formueretligt krav og kan derfor ikke behandles af Ankenævnet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.