Afgørelse

Spørgsmål om klagerne er bundet af pantsætningserklæring vedrørende sikkerhed for datters og svigersøns gæld i banken. Gammel gæld.

Indledning

Sagen vedrører, om klagerne er bundet af pantsætningserklæring vedrørende sikkerhed for datters og svigersøns gæld i banken. Gammel gæld.

Sagens omstændigheder

Klagerne i sagen, K og M, er forældre til D, der er gift med A.

Den 4. juni 2009 optog D og A en byggekredit med en kreditramme på 800.000 kr. hos deres daværende pengeinstitut, P. Klagerne kautionerede samtidig som selvskyldnerkautionister for "den på kreditten til enhver tid værende trækningsret".

Østjydsk Bank har oplyst, at D og A den 22. oktober 2009 fik bevilget en byggekredit i banken på 1 mio. kr. og en forhåndsgaranti på et realkreditlån på 3,6 mio. kr. til brug for opførelse af et hus. Byggekreditten skulle blandt andet anvendes til indfrielse af den eksisterende byggekredit hos P.

I sagen er fremlagt to ejerpantebreve på i alt 1 mio. kr. dateret den 25. oktober 2009 med bemyndigelse til Østjydsk Bank. Pantebrevene fremtræder som underskrevet af klagerne og er forsynet med vitterlighedspåtegninger. Klagerne anførte oprindeligt i klagesagen, at de ikke kunne erindre at have underskrevet pantebrevene. Klagerne har efterfølgende anført, at de ikke kan afvise, at det er deres underskrift på pantebrevene. Klagerne har fremlagt en erklæring fra A, hvori A bekræftede, at han havde været sammen med klagerne søndag, den 25. oktober 2009, og at A ikke havde noteret, at klagerne på denne dag skulle have underskrevet noget dokument eller været til møde med banken eller vitterlighedsvidnerne.

Banken har endvidere fremlagt kopi af en fuldmagt af 25. oktober 2009 fra klagerne til banken til brug for digital tinglysning af ejerpantebrevene samt kopi af en pantsætningserklæring, hvorefter banken fik sikkerhed i de to ejerpantebreve, der beroede i klagernes sikkerhedsdepot. Sikkerheden var for enhver forpligtelse, som A eller D og A i forening havde eller senere måtte få overfor banken. Pantsætningserklæringen og fuldmagten fremtræder som underskrevet af klagerne. Pantsætningserklæringen indeholdt blandt andet følgende:

"… Underskrevne pantsætter(e) erklærer samtidig:

- at have gennemlæst og modtaget kopi af nærværende dokument, herunder "Almindelige forretningsbetingelser og særlige bestemmelser for pantsætning i Østjydsk Bank" dateret 22.10.2009, der er gældende for pantsætningen i den udstrækning, de ikke er fraveget i denne aftale. ..."

Ved breve af 23. og 24. november 2009 underrettede tinglysningsretten klagerne om, at banken samme dag havde ladet de to ejerpantebreve tinglyse. Tinglysningsretten anmodede samtidig klagerne om straks at rette henvendelse til retten, hvis klagerne ikke var enige i tinglysningen.

Banken har oplyst, at restgælden på D’s og A’s byggekredit hos P blev indfriet ved træk på den hos banken nyoprettede byggekredit. Ved brev af 23. november 2009 til klagerne bekræftede P, at byggekreditten hos P var indfriet, og at klagernes kautionsforpligtelse dermed var bortfaldet.

Den 20. maj 2010 underskrev D og A et gældsbrev vedrørende et boliglån på 1,3 mio. kr. til Østjydsk Bank. Boliglånet blev efter det oplyste blandt andet anvendt til indfrielse af byggekreditten. Klagerne underskrev samtidig gældsbrevet som pantsættere. Ifølge gældsbrevet fik banken sikkerhed i de til enhver tid beroende effekter i A’s og D’s sikkerhedsdepot i banken samt i de af klagerne udstedte ejerpantebreve for enhver forpligtelse som D og A havde eller senere måtte få overfor banken. Gældsbrevet indeholdt blandt andet følgende:

"… Underskrevne debitorer in solidum og pantsætter(e) erklærer samtidig:

- at have gennemlæst og modtaget kopi af nærværende dokument samt allonge til gældsbrevet, herunder "Almindelige forretningsbetingelser og særlige bestemmelser for lån og pantsætning i Østjydsk Bank" dateret 10.05.2010, der er gældende for lånet i den udstrækning, de ikke er fraveget i denne aftale. ...

Banken har endvidere oplyst, at klagerne samme dag som pantsættere underskrev et lånedokument vedrørende en forhøjelse af D’s og A’s billån med 110.000 kr. til 323.876 kr., og at lånedokumentet indeholdt en tilsvarende erklæring som gældsbrevet vedrørende boliglånet. Forhøjelsen af billånet skete efter det oplyste i forbindelse med udskiftning af bil.

De Særlige bestemmelser for pantsætning i Østjydsk Bank indeholdt blandt andet følgende:

"… Pantet tjener til sikkerhed for skyldforholdet med tillæg af renter, provision, gebyrer, sagsomkostninger og andre udgifter, som er afholdt i forbindelse med inddrivelse af skylden i henhold til nærværende aftale.

For pant stillet af debitor tjener pantet tillige til sikkerhed for enhver anden forpligtelse, som debitor nu har eller senere måtte få overfor banken, herunder dens filialer og afdelinger.

For pant stillet af tredjemand omfatter panteretten tillige tilskrevne renter og provisionsbeløb i indtil 6 måneder efter første tilskrivning ud over maksimumbeløb samt afdrag, der forfalder i denne periode. …"

Klagerne underskrev samtidig en pantsætningserklæring, hvorefter banken fik sikkerhed i ejerpantebrevene for enhver forpligtelse som A eller D og A i forening havde eller senere måtte få overfor banken. Pantsætningserklæringen indeholdt blandt andet følgende:

"… Underskrevne pantsætter(e) erklærer samtidig:

- at have gennemlæst og modtaget kopi af nærværende dokument, herunder "Almindelige forretningsbetingelser og særlige bestemmelser for pantsætning i Østjydsk Bank" dateret 10.05.2010, der er gældende for pantsætningen i den udstrækning, de ikke er fraveget i denne aftale. ..."

A ejede efter det oplyste tre ejendomme personligt og fem udlejningsejendomme via et af ham ejet anpartsselskab, S1. Af S1’s årsregnskab for 2008 fremgik, at selskabet havde et underskud i 2008 på 875.105 kr. og en negativ egenkapital på 1.156.533 kr. A havde kautioneret personligt for S1’s gæld overfor banken.

Den 11. maj 2012 anmodede banken A om inden syv dage at overdrage sine anparter i S1 til banken for 1 kr., idet banken i modsat fald ville iværksætte retslige midler til at opnå rådighed over S1.

Den 22. maj 2012 opsagde banken A’s engagement til indfrielse, herunder boliglånet, der havde en restgæld på 1.220.611,88 kr.

Den 1. juni 2012 opsagde banken efter det oplyste de to ejerpantebreve overfor klagerne.

Den 7. august 2012 blev A erklæret konkurs.

Ved brev af 31. august 2012 afviste klagerne at have stillet sikkerhed for A’s og D’s engagement med banken.

Parternes påstande

Den 19. oktober 2012 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Østjydsk Bank skal anerkende, at banken ikke kan støtte ret på sikkerheden ifølge ejerpantebrevene, og at banken skal lade ejerpantebrevene aflyse.

Østjydsk Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har blandt andet anført, at der forud for tinglysningen den 23. og 24. november 2009 havde været sporadiske drøftelser mellem dem og banken om, hvorvidt de også fremover skulle stille sikkerhed for D og A. De kan ikke erindre at have underskrevet pantebrevene fra oktober 2009. De kan ikke afvise, at det er deres underskrifter på dokumenterne. De havde ikke møde med banken den 25. oktober 2009. Det har formodningen imod sig, at de skulle have været til møde i banken på en søndag, eller at banken skulle havde givet møde hos dem på en søndag. De har aldrig mødt de anførte vitterlighedsvidner. Banken opfordres til at redegøre for, hvordan det kan lade sig gøre, at ejerpantebrevene med vitterlighedspåtegning er dateret en søndag. Banken opfordres til at oplyse, om vitterlighedsvidnerne har været ansat i banken, og om vidnerne kan kontaktes af klagernes advokat.

Tinglysningen af ejerpantebrevene skete uden deres samtykke. De forelagde tinglysningsrettens breve for banken og meddelte, at de ikke kunne acceptere at have stillet sikkerhed.

Banken pressede dem kontinuerligt til at underskrive pantsætningserklæringen i maj 2010 og fremhævede, at sikkerhedsstillelsen ikke indebar en større forpligtelse end deres kautionsforpligtelse overfor P. Efter længere tids pres og overtalelse lod de sig overtale til at stille sikkerhed, idet banken oplyste, at A’s engagement i modsat fald ville blive opsagt med øjeblikkelig virkning. Pantsætningen den 20. maj 2010, der var til sikkerhed for enhver forpligtelse som A eller D og A i forening havde eller senere måtte få overfor banken, var en markant forøgelse af deres hæftelse på op til 800.000 kr. vedrørende byggekreditten.

Der er ubestridt tale om sikkerhedsstillelse for gammel gæld, da D og A ikke fik stillet yderligere kredit til rådighed, der modsvarede værdien af pantesikkerheden.

De modtog ikke en kopi af dokumenterne. Banken gennemgik ikke risiciene ved sikkerhedsstillelsen med dem. De modtog ikke en pjece med generel information om sikkerhedsstillelsens indhold, omfang og betydning.

Pantsætningen står i misforhold til deres økonomi.

Banken gav vildledende og urigtige oplysninger og undlod væsentlige informationer om D’s og A’s økonomi. De modtog ikke specifikke oplysninger om A’s engagement med banken, A’s økonomi, årsopgørelse, lønsedler eller A’s seneste regnskab. A var insolvent den 23. november 2009, hvor banken lod ejerpantebrevene tinglyse. A ejede personligt tre ejendomme. S1 ejede fem udlejningsejendomme. S1 havde været nødlidende og uden frie aktiver siden 2008/2009. S1 var ejet af et holdingselskab S2, som ejede flere selskaber, og som også var ejet af A. A’s samlede gæld udgjorde ca. 5 mio. kr. i juni 2012, hvoraf gælden til banken udgjorde ca. 4 mio. kr.

Banken har således handlet i strid med god pengeinstitutskik ved at etablere en sikkerhed, der stod i misforhold til deres økonomi, ved at undlade at sikre sig, at de var informeret om indholdet og konsekvenserne af sikkerhedsstillelsen, ved ikke at indhente oplysning om deres kendskab og erfaring indenfor sikkerhedsstillelse og ved at udelade væsentlige informationer om A’s økonomi.

Forud for bankens opsigelse af A’s engagement den 22. maj 2012 havde der været drøftelser mellem parterne. Banken havde anmodet om at overtage anparterne i S1. Det må formodes, at ejendommene havde repræsenteret en værdi for banken, hvis banken enten havde overtaget S1, ejendommene eller havde fået salgsfuldmagt til ejendommene.

Østjydsk Bank har blandt andet anført, at pantsætningen blev gennemført på et fuldt belyst grundlag og delvist dækkede lånebehovet til efterfinansiering af D’s og A’s boligbyggeri samt udskiftning af bil. Der er tale om håndpantsatte ejerpantebreve for et veldokumenteret skyldforhold.

I forbindelse med flytningen af D’s og A’s engagement og gæld fra P til banken krævede og fik banken supplerende sikkerhedsstillelse fra klagerne i form af håndpant i de to ejerpantebreve. I oktober 2009 underskrev klagerne de to ejerpantebreve, en fuldmagt til banken til tinglysning af ejerpantebrevene samt et pantsætningsdokument, hvorefter klagerne pantsatte de to ejerpantebreve til sikkerhed for enhver nuværende som fremtidig gæld, som A og D måtte få overfor banken. Klagerne erklærede som pantsættere at have gennemlæst dokumentet vedrørende pantsætning. Klagerne var således ikke uvidende om pantsætningen. Dokumenterne blev underskrevet af klagerne i oktober 2009 forud for tinglysningen af ejerpantebrevene. Der var tidsmæssigt sammenfald mellem tinglysningen og kreditten til D og A.

Banken er ikke bekendt med, at klagerne skulle have fremsat indsigelser mod pantsætningen overfor tinglysningsretten. Eventuelle indsigelser har i øvrigt ikke betydning for sagen, da tinglysningen er gennemført i overensstemmelse med den underskrevne tinglysningsfuldmagt og de underskrevne ejerpantebreve.

Klagerne har fremhævet, at dokumenterne underskrevet i oktober 2009 er dateret en søndag. Klagerne har endvidere stillet spørgsmålstegn ved vitterlighedsvidnernes underskrift. Dokumenternes datering er uden selvstændig betydning. Afdelingslederen i banken, som forestod udarbejdelse af dokumenterne og tinglysning, er ikke længere ansat i banken. Banken har derfor ikke konkret viden om drøftelserne, herunder om dateringen og omstændighederne ved vitterlighedspåtegningen.

Klagerne har – efter at banken har opfordret klagerne til at tilkendegive, om de påstår, at der er tale om falske underskrifter - vedstået at have underskrevet de omhandlede dokumenter fra oktober 2009. Det kan således lægges til grund, at dokumenterne ikke er falske. Det bemærkes endvidere, at underskrifter på dokumenterne fra oktober 2009 og på håndpantsætningserklæringen fra maj 2010 er fuldstændig identiske.

Den fornyede tiltrædelse af sikkerhedsstillelsen skete i forbindelse med, at D og A underskrev et dokument vedrørende boliglånet, der skulle anvendes til indfrielse af byggekreditten. Klagerne underskrev samtidig lånedokumentet som pantsættere og erklærede at have modtaget en kopi af lånedokumentet og bankens almindelige betingelser. Klagerne underskrev samtidig som pantsættere et tilsvarende lånedokument vedrørende forhøjelse af D’s og A’s billån.

Klagerne var således fuldt vidende om, hvilke fordringer de stillede sikkerhed for. Pantsætningen blev gennemført på et fuldt belyst grundlag og dækkede delvist familiens lånebehov til efterfinansiering af boligbyggeriet samt til udskiftning af bil. Banken har på intet tidspunkt givet vildledende oplysninger eller udeladt information.

Klagerne er nært beslægtet med D og A og var fuldt vidende om, at deres datter og svigersøn var i færd med at bygge et nyt hus til ca. 5 mio. kr. samtidig med, at deres eksisterende hus ikke var solgt.

K var og havde gennem en meget lang årrække været ansat i et pengeinstitut. K var derfor vidende om konsekvenserne af sikkerhedsstillelsen for D og A og om konsekvenserne ved at have to ejendomme samt at opføre en ejendom.

Ankenævnets bemærkninger

Den 4. juni 2009 optog klagernes datter D og klagernes svigersøn A en byggekredit med en kreditramme på 800.000 kr. i deres daværende pengeinstitut, P. Klagerne kautionerede samtidig som selvskyldnerkautionister for kreditten. I oktober 2009 fik D og A bevilget en byggekredit i Østjydsk Bank på 1 mio. kr., blandt andet til indfrielse af den eksisterende byggekredit hos P. Banken har anført, at klagernes sikkerhedsstillelse var en forudsætning for overførslen af D’s og A’s byggekredit fra P til banken. I sagen er fremlagt to ejerpantebreve udstedt af klagerne på i alt 1 mio. kr. dateret den 25. oktober 2009, en fuldmagt til banken til brug for digital tinglysning af pantebrevene samt en pantsætningserklæring, hvorefter banken fik sikkerhed i de to ejerpantebreve til sikkerhed for enhver forpligtelse, som A eller D og A i forening havde eller senere måtte få overfor banken. Dokumenterne fremtræder som underskrevet af klagerne. Klagerne anførte oprindeligt, at de ikke kunne erindre at have underskrevet ejerpantebrevene. Klagerne har efterfølgende anført, at de ikke kan afvise, at det er deres underskrift på ejerpantebrevene.

Ankenævnet lægger til grund, at ejerpantebrevene er underskrevet af klagerne.

Den 20. maj 2010 underskrev D og A et gældsbrev vedrørende et boliglån på 1,3 mio. kr. Klagerne underskrev gældsbrevet som pantsættere, og klagerne underskrev samtidig en pantsætningserklæring, hvorefter banken fik sikkerhed i de to ejerpantebreve for enhver forpligtelse, som A eller D og A i forening havde eller senere måtte få overfor banken.

Ankenævnet finder ikke, at der er godtgjort omstændigheder, som kan føre til, at klagernes håndpantsætning af ejerpantebrevene den 25. oktober 2009 og den 20. maj 2010 var uforbindende.

Det må således lægges til grund, at klagerne var bekendt med, at såvel pantsætningen i oktober 2009, der skete i forbindelse med overførslen af D’s og A’s byggekredit fra P til banken, som pantsætningen i maj 2010, der skete i forbindelse med forhøjelse af og omlægning af byggekreditten til et boliglån, i det væsentlige vedrørte gæld stiftet før pantsætningstidspunktet. Ankenævnet lægger herved vægt på, at klagerne tidligere havde kautioneret for byggekreditten hos P og på klagernes oplysning om, at deunderskrev gældsbrevet og pantsætningserklæringen den 20. maj 2010 med henblik på at undgå, at A’s engagement blev opsagt.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.