Afvisning af klage vedrørende anpartsselskab.

Sagsnummer:220/2011
Dato:29-11-2011
Ankenævn:Eva Hammerum, Christian Bremer, Kjeld Gosvig Jensen, Søren Geckler og Maria Hyldahl
Klageemne:Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Ledetekst:Afvisning af klage vedrørende anpartsselskab.
Indklagede:Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage.

Sagens omstændigheder.

Klagerne K og M, der tilsammen ejer 50 % af et anpartsselskab, indgav den 5. april 2011 en klage over Sydbank til Ankenævnet.

Anpartsselskabet havde et lånefinansieret investeringsengagement hos banken.

Klagerne har oplyst, at engagementet blev etableret i marts 2007 ved optagelse af et valutalån på 6 mio. kr. Midlerne blev bl.a. placeret i BankInvest Højrentelande investeringsbeviser.

Den 12. november 2008 underskrev M en kassekreditkontrakt med banken vedrørende en kreditramme på 1,6 mio. kr. Klagerne har oplyst, at kreditten efter krav fra banken skulle anvendes til køb af obligationer til yderligere sikkerhed for anpartsselskabets investeringsengagement. Klagerne har endvidere anført, at banken den 13. januar 2009 anmodede M om at underskrive en ny kassekreditkontrakt vedrørende kreditten på 1,6 mio. kr., og at den nye kassekreditkontrakt blev oprettet som en erhvervskredit.

Den 26. maj 2011 opsagde banken anpartsselskabets investeringskredit, der ifølge banken var i overtræk med ca. 350.000 kr. Den 7. juni 2011 meddelte banken, at man ikke for tiden ville iværksætte realisation af pantsatte værdipapirer.

Den 7. juli 2011 opgjorde banken overtrækket på anpartsselskabets investeringskredit til ca. 1,3 mio. kr.

Ved brev af 14. juni 2011 nedlagde banken påstand om afvisning, idet klagen vedrørte kundeforholdet med klagernes anpartsselskab.

Ved brev af 16. juni 2011 afviste Ankenævnets sekretariat klagen med henvisning til Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2 og 3, da sekretariatet fandt, at klagen angik et erhvervsmæssigt forhold. Sekretariatet henviste til, at klager fra aktie- eller anpartsselskaber efter Ankenævnets faste praksis afvises, idet Ankenævnet har fundet, at klager fra selskaber ikke kan sidestilles med klager fra private selvom det spørgsmål, klagen angår, også ville kunne opstå i et privatkundeforhold.

Parternes påstande.

Ved brev modtaget i sekretariatet den 29. juni 2011 har klagerne indbragt sekretariatets afvisning for Ankenævnet med påstand om, at klagen realitetsbehandles.

Sydbank har nedlagt påstand om afvisning.

Klagernes argumenter.

Klagerne har anført, at Ankenævnet bør behandle klagen, da formidlingen af engagementet var rettet mod dem som privatpersoner.

Engagementet var tiltænkt bankens almindelige private kunder. Formidlingsmaterialet bar ikke præg af at omhandle et erhvervsmæssigt produkt.

Investeringerne blev foretaget via selskabet på grund af bankens rådgivning. Banken oplyste, at der var praktiske og skattemæssige fordele herved.

De hæfter personligt og solidarisk for selskabets gæld til banken, hvorfor investeringsengagementet og konsekvenserne heraf de facto har privat karakter.

De er bekendt med, at en række andre mindre erhvervsdrivende og privatpersoner har klaget over banken til Ankenævnet vedrørende tilsvarende investeringsengagementer i BankInvest Højrentelande investeringsbeviser. Sagsforløbet i disse klager afviger ikke væsentligt fra hinanden. Det vil være i strid med ligebehandlingsprincippet og retsfølelsen, hvis bankens tilfældige rådgivning medfører, at kun klagerne fra privatpersonerne kan realitetsbehandles. Engagementet i denne sag skal og kan sidestilles med bankens øvrige private BankInvest Højrentelande engagementer.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagen angår et investeringsengagement med et anpartsselskab, som er delvist ejet af klagerne. I overensstemmelse med Ankenævnets faste praksis vedrørende engagementer med selskaber finder Ankenævnet, at klagen vedrører et erhvervsmæssigt forhold, der ikke kan sidestilles med et privat kundeforhold, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og 3.

Ankenævnet tiltræder derfor, at klagen i medfør af vedtægternes § 2, stk. 2 og 3, falder uden for nævnets kompetence.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klagerne.