Realkreditlån. Forsinket hjemtagelse.
| Sagsnummer: | 6 /1991 |
| Dato: | 17-06-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Busk, Erik Sevaldsen, Peter Møgelvang-Hansen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Realkreditlån. Forsinket hjemtagelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Med henblik på at ombytte et 20-årigt mixlån til et 30-årigt mixlån henvendte klageren sig i Nykredit i juni 1990.
Den 20. oktober 1990 modtog klageren tilbud af 19. oktober 1990 fra Nykredit vedr. ombytningen. Det var i tilbudet anført, at låneomkostningerne m.v. samt delydelse i alt 16.378,- kr. ikke kunne medfinancieres, men skulle indbetales kontant ved fremsendelse af en omprioriteringsgaranti. Endvidere var anført, at lånet skulle indsendes til udbetaling senest 5 børsdage fra dateringen af tilbudet. En af de sidste dage inden tilbudsfristens udløb henvendte klageren sig i indklagedes Lyngby afdeling, men da tilbudet ikke var ledsaget af et pantebrev, og da afdelingen ikke kunne nå at fremskaffe pantebrevet inden fristens udløb, blev tilbudet ikke ekspederet inden fristens udløb.
Den 29. oktober 1990 fremsendte klageren til afdelingen et fornyet tilbud af 26. oktober 1990 fra Nykredit. I tilbudet var anført, at låneomkostninger samt delydelse udgjorde 17.152,- kr. Dette tilbud blev ikke ekspederet inden fristens udløb den 31. oktober 1990.
Klageren henvendte sig herefter i afdelingen med et lånetilbud af 5. november 1990 fra Nykredit, hvori låneomkostninger samt delydelse udgjorde i alt 19.569,- kr. Dette tilbud blev ekspederet og i forbindelse med hjemtagelsen af lånet afregnedes 17.438,- kr. til klageren.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham differencen på delydelse og omkostninger fra lånetilbudet af 26. oktober 1990 til lånetilbudet af 5. november 1990 med ialt 2.417,- kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at Nykredit har oplyst, at det ikke var nødvendigt for indklagede at være i besiddelse af pantebrev for at kunne ekspedere lånetilbudet, og at Nykredit ikke før har været ude for, at et pengeinstitut stiller dette krav. Med hensyn til indklagedes anbringende om, at det ikke lykkedes at ekspedere tilbud nr. 2, fordi det ikke var muligt telefonisk at komme igennem til tinglysningskontoret den 30. oktober 1990, har klageren anført, at det er velkendt, at det er vanskeligt at komme igennem telefonisk til et tinglysningskontor, hvorfor indklagede burde have taget højde for dette ved sagens ekspedition og således have ekspederet kreditforeningens andet tilbud inden for den fastsatte tidsgrænse. Da der endvidere er uenighed om proceduren mellem kreditforeningen og indklagede, finder klageren, at indklagede er skyld i, at sagsbehandlingen blev forsinket, således at han kom til at betale 2.417,- kr. mere i delydelse og omkostninger end ved tilbud nr. 2. Klageren har endvidere i Nykredit fået oplyst, at hvert enkelt fornyet lånetilbud har kostet 300,- kr. i gebyr.
Indklagede har anført, at kreditforeningerne på daværende tidspunkt havde lagt op til en procedure, hvorefter pengeinstituttet skulle indestå for tinglysning af det nye pantebrev. Det var indklagedes generelle politik ikke at afgive en sådan indeståelse, med mindre man var i besiddelse af pantebrev, skøde samt tingbogsoplysning, der muliggjorde den forudsatte prioritetsstilling. Det andet tilbud var ledsaget af et pantebrev, men blev først modtaget den 30. oktober 1990 svarende til dagen før fristens udløb. Afdelingen forsøgte via ekspresnoteringen at komme igennem til tinglysningskontoret, hvilket ikke lykkedes. Det beløb til dækning af låneomkostninger og delydelse, der er nævnt i lånetilbudene, er ikke udtryk for stigende omkostninger. Stigningen skyldes udelukkende, at beløbet indeholder en delydelse på det nye lån fra sidste termin til udbetalingsdagen. Modstykket hertil er den refusion vedrørende det indfriede lån, som afregnes i forbindelse med omprioriteringen - her 17.400,38,- kr. Den ikke financierbare difference mellem dette beløb og delydelse samt omkostninger 19.569,- kr. udgør således 2.168,62 kr. Denne difference ville med et mindre udsving være den samme, uanset hvilket omprioriteringstilbud der anvendtes. For såvidt angår det af klageren betalte gebyr på 300 kr. pr. lånetilbud er lånetilbud nr. 2 afleveret så sent, at indklagede ikke havde rimelig tid til at gennemføre ekspeditionen. Det skyldes således klagerens egne forhold, at det 3. lånetilbud var nødvendigt.
Ankenævnets bemærkninger:
Som anført af indklagede er stigningen af det beløb, der udgør låneomkostninger og delydelse i de 3 lånetilbud ikke udtryk for stigende omkostninger, men alene udtryk for, at beløbet indeholder en delydelse på det nye lån fra sidste termin til udbetalingsdatoen, og klageren findes derfor ikke at have lidt et tab i denne forbindelse. For såvidt angår det af klageren betalte gebyr på 300 kr. ved fremsendelse af lånetilbudet af 5. november 1990, findes det at bero på klagerens eget forhold, at det andet lånetilbud ikke blev ekspederet, idet klageren fremsendte tilbudet til afdelingen, således at det først var fremme i afdelingen dagen før fristens udløb, til trods for at klageren, efter at det ikke var lykkedes at ekspedere det første lånetilbud, var vidende om, at der var forbundet en vis ekspeditionstid med at behandle sagen.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.