Afgørelse

Afvisning af klage vedrørende anpartsselskab.

Indledning.

Denne klage vedrører Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage.

Sagens omstændigheder.

Klageren ejer et anpartsselskab, som havde et lånefinansieret investeringsengagement hos Sparbank.

Banken har fremlagt investeringsaftaler af 16. juli 2008 og 18. marts 2009 indgået med klagerens selskab.

Den 9. februar 2009 og den 18. marts 2009 fremsatte klageren indsigelse over bankens rådgivning vedrørende investeringerne, herunder lukning af investeringerne. Den 3. marts 2009 afviste banken klagerens indsigelse.

Den 23. december 2010 indgav klageren en klage over Sparbank til Ankenævnet.

Ved brev af 14. februar 2011 nedlagde banken påstand om afvisning, idet klagen vedrørte kundeforholdet med klagerens anpartsselskab.

Ved brev af 16. februar 2011 afviste Ankenævnets sekretariat klagen med henvisning til Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2 og 3, da sekretariatet fandt, at klagen angik et erhvervsmæssigt forhold. Sekretariatet henviste til, at klager fra aktie- eller anpartsselskaber efter Ankenævnets faste praksis afvises, idet Ankenævnet har fundet, at klager fra selskaber ikke kan sidestilles med klager fra private selvom det spørgsmål, klagen angår, også ville kunne opstå i et privatkundeforhold.

Parternes påstande.

Ved brev modtaget i sekretariatet den 25. februar 2011 har klageren indbragt sekretariatets afvisning for Ankenævnet med påstand om, at klagen realitetsbehandles.

Sparbank har nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at Ankenævnet bør behandle klagen. Klagen bør ligestilles med en klage fra en forbruger. Investeringerne blev foretaget gennem et anpartsselskab, da han som følge af personlig konkurs i 1993 kun kunne handle gennem et selskab.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagen angår et investeringsengagement med et af klageren ejet anpartsselskab. I overensstemmelse med Ankenævnets faste praksis vedrørende engagementer med selskaber finder Ankenævnet, at klagen vedrører et erhvervsmæssigt forhold, der ikke kan sidestilles med et privat kundeforhold, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og 3.

Ankenævnet tiltræder derfor, at klagen i medfør af vedtægternes § 2, stk. 2 og 3, falder uden for nævnets kompetence.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.