Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Byretsdom. Inkassoomkostninger.

Sagsnummer: 47 /1992
Dato: 15-06-1992
Ankenævn: Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne: Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e
Ledetekst: Byretsdom. Inkassoomkostninger.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter


I foråret 1991 misligholdt klageren et lån optaget hos indklagede. Indklagede overgav sagen til inkasso og ved stævning af 16. maj 1991 stævnede indklagede klageren til betaling af 10.734 kr. med tillæg af renter fra den 31. marts 1991.

Den 27. juni 1991 indfriede klageren lånet ved betaling af 8.834,61 kr. og modtog kvittering herfor.

Ved udeblivelsesdom afsagt af retten i Assens den 8. august 1991 dømtes klageren til at betale indklagede i rente 17% p.a. af 10.734 kr. fra den 31. marts 1991 til den 5. juli 1991 samt i sagsomkosninger 1.800 kr., idet det i dommens præmisser bemærkes, at klageren den 4. juli 1991 efter sagens anlæg havde betalt hovedstolen.

Den 29. august 1991 begærede indklagedes advokat foretaget fogedforretning hos klageren for:

"Opgørelse pr. 03.07.91:

------------------------------------------------------

Renter ............

kr.

471,40

omkostninger ......

-

1.800,00

------------------------------------------------------


kr.

2.271,40

fogedgebyr ........

-

300,00

------------------------------------------------------

ialt pr. d.d.

kr.

2.571,40

-----------------------------------------------------"

Den 3. december 1991 blev klageren, der tidligere var udeblevet fra et tilsagt møde i fogedretten, fremstillet ved politiets foranstaltning. Ifølge fogedbogsudskrift tilbød klageren at betale hele beløbet - der efter tillæg af en yderligere fogedafgift på 400 kr. nu udgjorde 2.971,40 kr. - den 15. januar 1992, ligesom der foretoges udlæg i en bil for beløbet.

Ved skrivelse af 28. januar 1992 meddelte Vestfyns Bank indklagedes advokat, at der på spærret konto var indsat 2.971,40 kr., indtil afgørelse af sagen forelå fra Ankenævnet.

Den 29. januar 1992 indgav klageren klage til Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren ikke skylder indklagede de 2.971,40 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede har kvitteret for indfrielse af lånene i juni 1991.

Indklagede har anført, at selvom lånets restgæld blev indfriet med renter kan klageren ikke have forudsat, at inkassoomkostninger m.v. blev inddækket herved. Klageren har heller ikke på noget senere tidspunkt under inkassationen af beløbet, for hvilket der foreligger dom, protesteret mod betaling, men har tværtimod i fogedretten tilbudt at betale beløbet senest den 15. januar 1992.

Ankenævnets bemærkninger:

Klagen angår et rente- og sagsomkostningsbeløb, som klageren ved endelig dom er blevet tilpligtet at betale indklagede, med tillæg af fogedgebyrer påløbet i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse af dommen. Ankenævnet er derfor afskåret fra at tage stilling til klagen, jfr. vedtægternes § 5, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.