Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse om forældelse af gæld. Forældelseslovens § 14.

Sagsnummer: 267/2022
Dato: 21-04-2023
Ankenævn: Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen og Finn Borgquist.
Klageemne: Forældelse - udlån
Ledetekst: Indsigelse om forældelse af gæld. Forældelseslovens § 14.
Indklagede: Sparekassen Sjælland-Fyn
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører indsigelse om forældelse af gæld, herunder spørgsmålet, hvorvidt forældelsesfristen var suspenderet som følge af sparekassens ukendskab til klagerens opholdssted.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Sparekassen Faaborg, i dag Sparekassen Sjælland-Fyn, hvor han havde en konto -455.

I 2007 indgik klageren og sparekassen en MasterCard-aftale med en kreditramme på 50.000 kr., konto -432, og en aftale om privatlån med en oprindelig hovedstol på 110.000 kr., konto -223.

Den 24. november 2008 blev klagerens gæld til sparekassen samlet på konto -241. Af en kontooversigt af 31. december 2008 fremgår, at indestående/gæld på konto -455, MasterCard konto -432 og privatlån konto -223 var udgået, og at klagerens nødlidende lån blev opgjort til -209.241,86 kr. på konto -241.

Den 16. januar 2009 indgik klageren og sparekassen et frivilligt forlig, hvor klageren erkendte at skylde sparekassen forfalden gæld på konto -455 på 64.537,40 kr. med tillæg af renter. Sparekassen har oplyst, at klageren misligholdt det frivillige forlig, og at den derfor sendte sagen til behandling i sin misligholdelsesafdeling.

Af en posteringsoversigt af 17. juli 2009 for konto -241 fremgår, at der blev indbetalt 2.500 kr. på kontoen den 1. juli 2009. Sparekassen har oplyst, at klageren foretog indbetalingen.

Sparekassen har oplyst, at klageren flyttede til udlandet primo 2008, og at den fra 2009 til januar 2017 forgæves forsøgte at få fat i klageren. I januar 2017 sendte sparekassen inkassosagen til videre behandling hos et inkassofirma for at få afbrudt forældelsesfristen.

Af en bopælsudskrift for klageren fremgår blandt andet:

Adresse

Myndighed

Gældende fra

Til

Adressestatus

[Adresse i Danmark]

[Myndighed i Danmark]

06.11.2021

 

 

Tyskland/Schweiz

[Myndighed i Danmark]

01.02.2008

06.11.2021

Udrejst/Indrejst

[Adresse i Danmark]

[Myndighed i Danmark]

05.10.2007

01.02.2008

 

Sparekassen har oplyst, at inkassofirmaet foretog følgende tiltag for at finde frem til klagerens adresse:

Dato

Handling

27. januar 2017

Sagen sendes til inkassofirma. Klagerens adresse er [x] i Tyskland

9. marts 2017

Brev sendt til Tyskland kom retur med ubekendt på adressen

20. marts 2017

Brev sendt til Tyskland kom retur med ubekendt på adressen

1. marts 2018

Adressesøgning — samme tyske adresse

4. maj 2018

Adressesøgning — samme tyske adresse

18. februar 2019

Adressesøgning — samme tyske adresse

6. maj 2019

Sagen sendes til inkassofirmaets tyske agent

12. juni 2019

Agent i Tyskland kan ikke finde klageren

15. oktober 2019

Adressesøgning — samme tyske adresse

15. oktober 2019

Sagen sendes til inkassofirmaets engelske agent.

25. oktober 2019

Agent i England kan ikke finde klageren

18. september 2020

Adressesøgning — samme tyske adresse.

7. september 2021

Adressesøgning via [x] kommune — samme tyske adresse.

7. december 2021

Adressesøgning — ny adresse fundet i [dansk by].

8. december 2021

Halvårsbrev/påkravsbrev sendt til ny adresse

17. december 2021

Indsigelse fra klageren

Klageren fik bopælsadresse i Danmark pr. den 6. november 2021, og inkassofirmaet sendte påkrav til ham den 8. december 2021.

Ved et udateret brev gjorde klageren indsigelse mod inkassofirmaets krav. Klageren har oplyst, at han gjorde indsigelse den 9. december 2021.

Ved brev af 24. juni 2022 opgjorde inkassofirmaet sparekassens krav i henhold til det frivillige forlig af 16. januar 2009 vedrørende konto -455 til i alt 72.786,68 kr., hvoraf 26.950,28 kr. udgjorde renter.  

Ved brev af samme dag opgjorde inkassofirmaet sparekassens krav vedrørende MasterCard konto -432 til i alt 68.040,18 kr., hvoraf 20.485,21 kr. udgjorde renter.

Ved brev af samme dag opgjorde inkassofirmaet sparekassens krav vedrørende privatlån konto -223 til i alt 121.036,32 kr., hvoraf 23.476,43 kr. udgjorde renter.

Inkassofirmaet meddelte klageren, at hvis han ikke indbetalte det skyldige beløb inden 14 dage, ville sagerne uden yderligere varsel blive overgivet til retten.

Den 26. juli 2022 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Den 17. august 2022 sendte inkassofirmaet på vegne af sparekassen fordringerne mod klageren i fogedretten for at få afbrudt forældelse på disse. Af inkassofirmaets betalingspåkrav vedrørende konto -432 til fogedretten fremgår blandt andet:

”…

Kravets størrelse

 

 

Hovedstol:

45.554,97 kr.

 

Allerede påløbne renter frem til betalingspåkravets indlevering   

20.486,38 kr.

 

I alt:

68.041,35 kr.

Sagsfremstilling

 

Renter påstås fra d. 17.08.2019. Hovedstolen forrentes med rentesatsen som er aftalt ved kontoens oprettelse… Kravet indeholder ikke forældede renter eller forældet hovedstol. Hovedstolen indeholder ikke renter. 

…”

Inkassofirmaets betalingspåkrav til fogedretten vedrørende konto -455 og konto -223 er ikke fremlagt i sagen. Sparekassen har oplyst, at inkassofirmaet også indbragte disse krav for fogedretten.                                                                     

Klageren gjorde indsigelse mod sparekassens krav, og den 6. oktober 2022 henviste fogedretten sagen vedrørende konto -432 til fortsat retssagsbehandling i civilretten.

Den 27. februar 2023 besluttede retten at hæve sagen og sende den til Ankenævnet, jf. retsplejelovens § 361, stk. 1.

Parternes påstande

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Sjælland-Fyn skal frafalde sine krav mod ham.

Sparekassen Sjælland-Fyn har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at sparekassens krav er forældede i henhold til den 10-årige forældelsesfrist.

Efter en del år i udlandet vendte han hjem til Danmark på grund af sygdom i familien. I december 2021 modtog han breve fra et inkassofirma om krav på tilbagebetaling af gæld. Han efterspurgte uddybende dokumentation for kravet, men der gik flere måneder, hvor han kun modtog generiske breve fra inkassofirmaet. Han svarede inden for fristen, at han nægtede at anerkende kravet, da han antager dem forældede efter den 10-årige forældelsesfrist.

Sparekassens inkassofirma svarede ikke på hans spørgsmål eller uddybede yderligere før juni 2022, hvor det kun svarede på udvalgte emner.

Han anmodede om indsigt i de data, som inkassofirmaet havde opbevaret om ham i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 15.

Han har fortsat ikke modtaget uddybende dokumentation på sparekassens krav. Det han har modtaget, er dateret 2007-2009, hvilket er forældet i henhold til den 10-årige forældelsesfrist.

Det undrer ham, at sparekassen eller inkassofirmaet ikke kontaktede ham enten pr. e-mail eller telefon. Han undrer sig også over, at inkassofirmaets agent i England ikke kunne finde hans adresse i England, da den og hans telefonnummer kunne findes ved en simpel googlesøgning.

Hverken sparekassen eller dets inkassofirma har kunnet dokumentere yderligere, og han har derfor bedt dem i henhold til artikel 17 i databeskyttelsesforordningen at slette samtlige af hans data, hvilket konsekvent er blevet afvist.

Sparekassen Sjælland-Fyn har anført, at forældelse af sparekassens krav har været suspenderet i medfør af forældelsesloven § 14 stk. 1, idet klageren ikke havde bopæl på den adresse, som han havde oplyst til CPR-registret i forbindelse med sin udrejse af Danmark. Sparekassen har derfor været afskåret fra at afbryde forældelsen som følge af ukendskab til hans opholdssted.

Det fremgår af bopælsudskriften, at klageren i CPR-registret blot var registreret udrejst til Tyskland/Schweiz i perioden 1. februar 2008 til 6. november 2021. Først den 6. november 2021 blev klageren tilmeldt en dansk folkeregisteradresse. Forældelsen var derfor suspenderet i perioden 1. februar 2008 til 6. november 2021. Forældelsesfristen udløber derfor først et år herefter, det vil sige 7. november 2022.

Sparekassen forsøgte årligt at finde en adresse på klageren. Da sparekassen fik kendskab til hans nye adresse i december 2021, sendte den straks et påkravsbrev til ham. Sparekassen har derfor foretaget de fornødne bestræbelser på at få afbrudt forældelsen over for klageren.

Inkassofirmaet sendte sagerne i fogedretten den 17. august 2022 for at få afbrudt forældelse på dem.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Sparekassen Faaborg, i dag Sparekassen Sjælland-Fyn, hvor han havde en konto -455. I 2007 indgik han en aftale om MasterCard med en kreditramme på 50.000 kr., konto -432, og aftale om privatlån med en oprindelig hovedstol på 110.000 kr., konto -223, med sparekassen.

I februar 2008 flyttede klageren til udlandet.

Den 24. november 2008 blev klagerens samlede gæld til sparekassen samlet på konto -241.

Ved frivilligt forlig af 16. januar 2009 erkendte klageren at skylde 64.537,40 kr. på konto -455, og den 1. juli 2009 foretog han sidste indbetaling på konto -241. Sparekassens inkassoafdeling forsøgte forgæves at kontakte klageren.

I 2017 sendte sparekassen kravene til inddrivelse ved et inkassofirma. Inkassofirmaet forsøgte forgæves at kontakte klageren indtil han pr. den 6. november 2021 igen fik en kendt adresse i Danmark, som inkassofirmaet via adressesøgning blev bekendt med den 7. december 2021. Inkassofirmaet påbegyndte inddrivelse af kravene i december 2021.

Sparekassens krav mod klageren er omfattet af den 10-årige forældelsesfrist med fristen regnet fra den 1. juli 2009, hvor klageren foretog den sidste indbetaling på konto -241, jf. forældelseslovens § 6, stk. 2.  

Sparekassens krav ville dermed være forældet den 1. juli 2019, medmindre forældelsesfristen blev afbrudt ved retslige skridt eller suspenderet inden dette tidspunkt.

Efter forældelseslovens § 14, stk. 1, indtræder forældelse tidligst 1 år efter, at sparekassen fik eller burde få kendskab til klagerens opholdssted.

Efter forarbejderne til forældelseslovens § 14 og i henhold til retspraksis er det en forudsætning for suspension af forældelsesfristen, at kreditor har udfoldet rimelige bestræbelser på at efterspore skyldnerens opholdssted, navnlig ved opslag i CPR-registeret eller ved udnyttelse af andre oplysningskilder, som kreditor var bekendt med, hvorimod kreditor ikke i almindelighed har pligt til at rette henvendelse til andre personer, myndigheder eller institutioner, som muligt kunne give oplysning.

Ankenævnet finder, at sparekassen og sparekassens inkassofirma foretog sig, hvad der med rimelighed kunne forlanges med hensyn til at forfølge sparekassens krav. Forældelsesfristen for sparekassens krav var således suspenderet under klagerens ophold i udlandet.

I medfør af forældelseslovens § 14 indtrådte forældelsen tidligst et år efter, at klageren var rejst ind i Danmark igen, og sparekassen via CPR-registeret havde fået kendskab til klagerens opholdssted, det vil sige den 7. december 2022.

Ankenævnet bemærker, at forældelsesfristen er afbrudt ved klagerens indbringelse af sagen for Ankenævnet den 26. juli 2022, jf. forældelseslovens § 16, stk. 1.

Ankenævnet finder herefter, at sparekassens krav mod klageren ikke er forældet.

Ankenævnet bemærker, at renter er omfattet af den treårige forældelsesfrist efter forældelseslovens § 3. Ankenævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at inkassofirmaet ikke har indeholdt forældede renter i opgørelsen af sparekassens krav mod klageren.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.