Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse imod pengeinstituts returnering af et overført beløb, der skulle indsættes på en gravstedskonto.

Sagsnummer: 66/2007
Dato: 24-05-2007
Ankenævn: John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen, Rut Jørgensen
Klageemne: Indlån - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Indsigelse imod pengeinstituts returnering af et overført beløb, der skulle indsættes på en gravstedskonto.
Indklagede: Morsø Sparekasse
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse imod indklagedes returnering af et overført beløb, der skulle indsættes på en gravstedskonto.

Sagens omstændigheder.

Den 22. januar 2007 blev der indgået en indlånsaftale om en højrentekonto mellem klageren og indklagede. Klageren oplyste, at kontoen skulle benyttes som gravstedskonto.

Ved skrivelse af samme dato sendte pengeinstituttet P en check på 16.854,92 kr. til indklagede til indsætning på en gravstedskonto med klageren som dispositionsberettiget. Beløbet udgjorde indeståendet på en gravstedskonto v/klageren. Skrivelsen var vedlagt en kontoudskrift for den nu opgjorte konto.

Ved skrivelse af 25. januar 2007 anmodede indklagede klageren om at henvende sig til en bestemt medarbejder, A, idet der var "specielle betingelser omkring kontoen, som lige skal afklares".

Ved skrivelse til klageren af 31. januar 2007 meddelte indklagede, at overførslen var blevet returneret til P, idet "vi ikke har formået at kunne skaffe de fornødne oplysninger til brug for oprettelse af gravstedskonto her hos os".

Klageren gjorde indsigelse mod tilbageførslen til P.

Ved skrivelse af 2. februar 2007 fastholdt indklagede tilbageførslen. Af skrivelsen fremgår bl.a.:

"Der er ganske korrekt oprettet en højrentekonto i Deres navn med en rentesats på 3,5 % p.a. Der kan indskydes på denne konto med normale indbetalinger.

Da der ønskes indsat/overført fra en gravstedskonto skal de nødvendige oplysninger i henhold til vor forretningsgang foreligge."

Ved skrivelse af 5. februar 2007 fastholdt klageren sin indsigelse og redegjorde nærmere for forløbet. Klageren anførte bl.a., at A ved kontooprettelsen på forespørgsel havde bekræftet, at han som fuldmagtshaver til gravstedskontoen hos P kunne videreføre denne med en standardaftale om en højrentekonto hos indklagede. Efter modtagelsen af skrivelsen af 25. januar 2007 forsøgte han at ringe til A, der imidlertid var på kursus. Han blev herefter ringet op af en kollega, B, der oplyste, at hun via P forgæves havde forsøgt at få oplyst navn og kontonummer vedrørende et pengeinstitut, som var blevet benyttet ca. 10 år tidligere, ligesom hun undrede sig over, at der ikke var blevet hævet på kontoen. Den følgende dag meddelte han B, at han havde en skrivelse afsendt af P i 1997 med angivelse af tidligere pengeinstitut og kontonummer, og at det fremgik af en selvangivelse for 1989, at han over for skattevæsenet havde redegjort for boet og dets afslutning. Han havde ikke fundet en skifteretsattest, som indklagede havde efterspurgt. B ville nu ikke modtage den dokumentation, som hun selv havde bedt ham om at finde, og hun tilkendegav, at kontoen måtte returneres til P, hvilket han protesterede over.

Parternes påstande.

Den 1. marts 2007 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede ved returneringen af det overførte beløb har handlet i strid med indlånsaftalen af 22. januar 2007 og god pengeinstitutskik.

Det fremgik ikke klart, hvilke oplysninger indklagede ønskede i forbindelse med overførslen af gravstedskontoen. Da han havde fremskaffet oplysninger om et tidligere pengeinstitut, som indklagede havde efterspurgt, afviste indklagede at modtage disse.

Han informerede indklagede om, at der først ville blive hævet på kontoen, når en 30-årig aftale med tilsynsmyndigheden om vedligeholdelse af gravstedet udløb om 10-20 år.

Indklagede efterspurgte endvidere en 19 år gammel skifteretsattest, som han imidlertid ikke kunne fremskaffe fra dag til dag.

Kravet om skifteretsattesten forekommer urimeligt. Skattevæsenet har i sin tid fået og er igennem årlige indberetninger blev orienteret om gravstedskontoens oprettelse og særlige status.

Risikoen for eventuelt misbrug er begrænset til tilfælde, hvor der udbetales fra kontoen uden dokumentation for anvendelse til gravstedets vedligeholdelse.

Indklagede bør betale en erstatning på ca. 5.000 kr. for tabt rente. Beløbet er efter et moderat og forsigtigt skøn opgjort på grundlag af forskellen i rentesatsen hos indklagede og P på henholdsvis 3,5 % og 0,25 %, indeståendets størrelse og perioden, indtil indeståendet skal anvendes.

Indklagede har anført, at klagerens oplysning om, at kontoen skulle være en gravstedskonto indebar, at man i henhold til forretningsgangen skulle have nogle yderligere oplysninger.

Da disse oplysninger ikke kunne fremskaffes hverken fra klageren eller fra P, blev det overførte beløb returneret.

Klageren må forevise en skifteretsattest og eventuelle klausuler for udbetaling med henblik på at dokumentere dispositionsretten over kontoen.

Klageren kan indsætte frie midler på højrentekontoen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ved oprettelsen af højrentekontoen var indklagede klar over, at denne skulle benyttes som en gravstedskonto med klageren som dispositionsberettiget.

Ankenævnet finder, at indklagede derfor burde have meddelt klageren, under hvilke konkrete betingelser kontoen kunne oprettes og indrømme klageren en rimelig frist til at opfylde betingelserne.

Ankenævnet finder ikke, at indklagedes undladelse heraf kan medføre, at det pålægges indklagede at yde en rentekompensation.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.