Afgørelse

Indsigelse mod hæftelse som kautionist for virksomheds kassekredit.

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører, om Vestjysk Bank kan gøre en beløbsbegrænset selvskyldnerkaution på 525.000 kr. gældende over for klageren.

Sagens omstændigheder.

Klageren underskrev den 10. juli 2007 en beløbsbegrænset selvskyldnerkaution på 262.500 kr., så en virksomhed, der bl.a. var ejet af klagerens ægtefælle og deres søn (herefter virksomheden), kunne få en kassekredit i banken på 350.000 kr.

Af kautionserklæringen fremgår bl.a.:

"…

Jeg har modtaget og gjort mig bekendt med en genpart af dette dokument, kopi af låneaftale/kreditaftale med angivelse af aktuel gæld, kopi af kreditoplysninger (såfremt disse kræves i henhold til kreditaftaleloven), et eksemplar af vestjyskBANKs almindelige forretningsbetingelser samt et eksemplar af vestjyskBANKs almindelige bestemmelser for lån og kreditter, som også gælder for lånet/kreditten.

Jeg bekræfter tillige at have modtaget kopi af følgende bilag:

…

X seneste årsrapport, hvis der kautioneres for en virksomhed

…

Det bekræftes herved, at pjece om kaution er udleveret og gennemgået med kautionisten.

…"

Banken har under sagen fremlagt uddrag af bevillingsansøgning bevilliget den 11. juli 2007. Det fremgår heraf, at tredjemand kautionerer for 88.000 kr., mens klageren som anført i selvskyldnerkautionen kautionerer for 262.000 kr. Endvidere fremgår det om klageren:

"…

(har formue ca. tkr. 500 jvf friværdi i bolig)

…"

Den 11. januar 2008 underskrev klageren en tilsvarende kautionserklæring, der erstattede den tidligere erklæring af 10. juli 2007. Der blev i dette tilfælde ikke skrevet under på modtagelse og gennemgang af ovennævnte pjece.

Banken har under sagen fremlagt udskrift af BBR-Medelelse udskrevet den 9. juni 2008. Det fremgår heraf, at klageren var ejer af fast ejendom, der pr. 1.oktober 2007 havde en ejendomsværdi på 1.300.000 kr. samt en grundværdi på 115.000 kr.

Banken har videre fremlagt uddrag af bevillingsansøgning bevilliget den 25. juni 2008. Det fremgår heraf, at tredjemand kautionerer for 25 %, mens klageren kautionerer for 75 % af gælden.

Den 26. juni fik virksomheden forhøjet sin kredit i banken til 700.000 kr. Af kreditaftalen fremgår det, at udlånsrenten på daværende tidspunkt var 11,000 %, mens overtræksprovision var angivet til 6,000 % om året.

Den 28. juni 2008 underskrev klageren en ny kautionserklæring, der erstattede de tidligere underskrevne kautioner.

Beløbsbegrænsningen blev i den nye kautionserklæring sat til 525.000 kr.

Det fremgår af kautionserklæringen, at klageren modtog kopi af virksomhedens seneste årsrapport samt 2008 budget og periodebalance.

Klageren skrev både under som selvskyldnerkautionist og på modtagelse og gennemgang af pjecen om kaution.

Banken har oplyst, at virksomheden blev taget under konkursbehandling den 10. november 2008, hvorefter klagerens kaution blev kaldt.

Ved rekommanderet brev af 11. november 2008 til klageren krævede banken betaling af 525.000 kr. i henhold til kautionserklæringen.

Den 8. juni 2009 modtog klageren en gældsopgørelse fra bankens advokat, hvor man bad klageren inden for 10 dage i henhold til kautionserklæringen om at betale 525.000 kr., hvis sagen ikke skulle gå til inkasso.

Den 11. juni 2009 fremsendte bankens advokat på klagerens opfordring en kopi af den underskrevne kautionserklæring til klageren.

Den 1. juli 2009 modtog klageren en rykker fra bankens advokat vedlagt en skylderklæring på 709.207,10 kr.

Den 6. juli 2009 var klageren til møde i banken. På mødet var der uenighed om klagerens forpligtelse overfor banken.

Klageren tog efterfølgende kontakt til en advokat, der herefter overtog korrespondancen med bankens advokat.

Ved brev af 15. juli 2009 til bankens advokat gjorde klagerens advokat bl.a. gældende, at kautionserklæringerne var ugyldige i medfør af aftalelovens §§ 31, 33 og 36.

Klagerens advokat rykkede bankens advokat for bemærkninger til brevet af 15. juli 2009 henholdsvis den 11. august, 7. september, 15. oktober samt den 5. og 13. november 2009.

Ved brev af 16. november 2009 til klagerens advokat fastholdt bankens advokat kautionsforpligtelsen over for klageren.

Banken har under sagens forberedelse fremlagt en tinglyst lejekontrakt, hvoraf det fremgår, at klageren var udlejer af et erhvervslejemål på sin faste ejendom, som blev lejet af virksomheden ejet af bl.a. klagerens ægtefælle og deres fælles søn.

Banken har endvidere under sagens forberedelse fremlagt en tingbogsattest udskrevet den 13. december 2010. Det fremgår heraf, at der i klagerens faste ejendom er et 5 % realkreditpantebrev med en hovedstol på 1.522.000 kr. Herudover er der et pantebrev på 455.000 kr. med en rentesats på 9 %.

Ejendomsværdien er i tingbogsattesten pr. 1. oktober 2009 angivet til 1.300.000 kr. og grundværdien til 158.200 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 2. december 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Vestjysk Bank skal frafalde kautionsforpligtelsen over for klageren.

Vestjysk Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært at kautionen skal være gældende for 262.500 svarende til kautionen af 10. juli 2007 og 11. januar 2008. Hertil skal tillægges renter.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at kautionsdokumenterne blev forelagt for hende af hendes ægtefælle under en biltur til Randers lørdag den 28. juni 2008.

Hun fik ingen vejledning eller rådgivning fra bankens side om den risiko, der for hende personligt var forbundet med underskriften af kautionserklæringen.

Kautionserklæringerne blev hver gang udleveret til underskrift privat af hende ægtefælle.

Hun havde første gang kontakt med banken i juni 2009.

Hun har aldrig overvejet personligt at indtræde i virksomheden, da hun på daværende tidspunkt arbejdede med skiftende arbejdstider uden for hjemmet. Hun planlagde i øvrigt at gå på efterløn, hvilket hun gjorde i september 2008.

Hun var ikke orienteret om firmaets skrantende økonomi eller om den forøgede risiko for afgivelse af kautionsløftet.

Hun har ikke modtaget den seneste årsrapport eller budget og periodebalance for kalenderåret 2008.

Hendes egen økonomiske situation taget i betragtning, burde der på ingen af tidspunkterne være indgået en kautionsaftale med hende. Hendes ejendom er ved offentlig vurdering vurderet til 1.300.000 kr. Der er et realkreditlån på 1.522.000 kr. og et pantebrev på 455.000 kr.

Banken har anført, at bankens afdelingsdirektør foretog vurdering af hendes ejendom den 6. juli 2007. Hverken hun, hendes nu afdøde mand eller deres fælles søn, var til stede på det givne tidspunkt. Banken kan ikke uden hende vurdere friværdien i hendes faste ejendom. Det er en klar krænkelse af privatlivets fred.

Banken kender intet til hendes privatøkonomi, og kan derfor ikke egenrådigt afgøre, om hun er i stand til at afdrage på et lån på 500.000 kr.

Det var hendes klare opfattelse, at de var fire personer, der stillede sikkerhed for firmaets kassekredit, og at hun ikke alene skulle dække firmaets gæld ved en evt. konkurs.

Hun skal kun betale en fjerdedel af de 525.000 kr.

Bankens manglende rådgivning er særdeles kritisabel, særligt henset til, at hun er forbruger og efterlønner uden erfaring i økonomiske anliggender samt uden likvid formue.

Banken har udnyttet hendes økonomiske uerfarenhed.

Det er i strid med redelig handlemåde at gøre kautionen gældende over for hende.

Vestjysk Bank har anført, at klageren har underskrevet kautionserklæringer af 10. juli 2007, 11. januar 2008 samt 28. juni 2008.

Klageren var indkaldt til underskriftsmøder i banken i forbindelse med underskrivelse af kautionserklæringer, men aflyste hver gang, hvorfor dokumenterne efter aftale blev udleveret til klagerens ægtefælle.

Klageren har modtaget årsrapport, budget og periodebalance samt pjece om kaution.

Klageren har modtaget kopi af kautionsdokument og kreditaftale.

Klageren havde tilstrækkelig kendskab til virksomhedens økonomi. Klageren havde bl.a. kendskab hertil fra sin mand og søn. Endvidere var der i januar 2008 forhandlinger om, at klageren skulle købe den tredje ejers aktier i virksomheden, således at virksomheden alene blev ejet af familien, i hvilken forbindelse klageren fik nærmere indsigt i virksomhedens forhold.

Klageren var på tidspunktet for indgåelse af kautionserklæringerne lønmodtager og ejer af privat bolig, ligesom hun stod som udlejer af lokalerne, hvorfra virksomheden blev drevet.

Banken havde fået oplyst, at der var realkreditlån i ejendommen for 1.522.000 kr. og at ejendommen var vurderet til 2.200.000 kr. Banken vurderede på kautionens etableringstidspunkt den 10. juli 2007, at klagerens ejendom havde en friværdi på ca. 500.000 kr. Vurderingen blev foretaget af bankens afdelingsdirektør den 6. juli 2007, der ved samme lejlighed var ude på ejendommen for at besigtige løsøre.

Boligdelen på ejendommen er på 184 m2, som blev anslået til at have en værdi på ca. 1,5 mio. kr. Hertil kommer 279 m2 erhvervsareal med en værdi på ca. 450.000 kr. samt grund til ca. 250.000 kr. En samlet værdi på minimum 2.200.000 kr. i forhold til beregnet panterestgæld på i alt ca. 1,3 mio. kr.

Klageren havde fast job og modtog herudover månedlige legeindtægter fra virksomheden. Desuden var det oplyst banken, at klageren ønskede at forblive på arbejdsmarkedet en del år endnu og ikke ville gå på efterløn.

Klageren var derfor økonomisk i stand til at kautionere, og kautionsforpligtelsen stod ikke i misforhold til klagerens økonomi på tidspunkterne for kautionsstillelsen.

Det var bankens helt klare vurdering, at friværdien var intakt den 11. januar 2008 og den 28. juni 2008, hvor kautionen blev henholdsvis fornyet og forhøjet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det følger af de offentligretlige regler i "Bekendtgørelse for god skik for finansielle virksomheder", at pengeinstitutter, inden aftale om kaution indgås, skal sikre sig, at kautionisten er informeret om indholdet og konsekvenserne af kautionsforpligtelsen.

Det fremgår af Finanstilsynets vejledning til bekendtgørelsen, at bekendtgørelsens krav kan opfyldes ved udlevering af den af Finansrådet og Forbrugerrådet udarbejdede pjece med generel information om kaution.

Klageren har ved sin underskrift både den 10. juli 2007 og 28. juni 2008 erkendt at have modtaget ovennævnte pjece, hvorfor dette lægges til grund af Ankenævnet.

På den baggrund antages banken at have levet op til sit rådgivningsansvar i henhold til bekendtgørelsen.

Ankenævnet har den 8. december 2010 bl.a. anmodet Vestjysk Bank om at fremsende dokumentation for, at klageren var økonomisk i stand til at påtage sig kautionsforpligtelsen. Banken er herefter fremkommet med oplysninger vedrørende bl.a. bankens vurdering af værdien af klagerens ejendom.

Ankenævnet finder ikke, at banken har gjort tilstrækkeligt for at sikre sig, at der ikke var misforhold mellem kautionsforpligtelsen og klagerens økonomi, jf. nu § 21, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 793 af 20. august 2009 om god skik for finansielle virksomheder.

Under disse omstændigheder finder Ankenævnet, at det vil være urimeligt at gøre kautionsforpligtelsen gældende, jf. aftalelovens § 36, i det omfang kautionsforpligtelsen, som klageren påtog sig i juni 2008, på det tidspunkt oversteg friværdien af hendes faste ejendom, jf. herved principperne i Højesterets dom UfR 2010.1628H. Fastlæggelse af dette beløb skal ske på grund af en sagkyndig vurdering af ejendommen.

Ankenævnet finder det i øvrigt kritisabelt, at bankens advokat den 1. juli 2009 sendte skylderklæring til klageren, hvor hun blev bedt om at acceptere hæftelse for et beløb, der oversteg kautionserklæringen.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Vestjysk Bank skal på baggrund af en sagkyndig vurdering nedsætte klagerens kautionsforpligtelse til et beløb svarende til friværdien i hendes faste ejendom i juni 2008.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.