Omkostninger.
| Sagsnummer: | 297/1990 |
| Dato: | 16-11-1990 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Udlån - udlandslån/valutalån
|
| Ledetekst: | Omkostninger. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den ene af klagerne hjemtog i 1986 til brug for finansiering af købet af en lystbåd et udlandslån på 167.000 DEM. Ved lånets hjemtagelse betaltes garantiprovision med 1,58 p.a. og formidlingsprovision med 0,5% p.a. Disse provisionsbeløb blev endvidere erlagt i forbindelse med betaling af ydelse på lånet den 18. august 1986, 18. februar 1987 og 18. august 1987. Lånet indfriedes ultimo december 1987 ved optagelse af nyt udlandslån i klagernes nye pengeinstitut.
Udover førnævnte garantiprovisions- og formidlingsprovsionsbeløb, opkrævede indklagede yderligere beløb til dækning af garantiprovision. Sidstnævnte beløb har indklagede ved skrivelse af 9. marts 1988 refunderet klagerne.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om at få de erlagte provisionsbeløb på i alt 25.000 kr. tilbagebetalt.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har til støtte for påstanden anført, at indklagede ved betalingen af provisionsbeløbene har beregnet sig en helt usædvanlig avance. Indklagedes rådgivning i forbindelse med etableringen af udlandslånet har været mangelfuld og vildledende, idet klagerne ved at etablere lånet i et andet pengeinstitut kunne have sparet betydelige beløb. I klagernes nye pengeinstitut betales således alene en mindre overførselsprovision i forbindelse med betaling af ydelser på udlandslånet. Hertil kommer, at medarbejdere hos indklagede på forespørgsel oplyste, at lånevilkårene var ens i alle banker, hvilket er ukorrekt, idet andre pengeinstitutter er betydeligt billigere. Den størrelse, der er konstateret på forskellen i gebyrer og provisioner, leder tanken hen på åger. Således har indklagede udnyttet klagernes manglende indsigt i denne type lån.
Indklagede har anført, at de opkrævede provisionssatser for det pågældende låneengagement svarer til indklagedes sædvanlige satser for lån af omhandlede størrelse og løbetid. Klageren har ved låneoptagelsen fået orientering om omkostningerne ved lånet. Endvidere er det oplyst, at der på dette område indklagede bekendt ikke var den store forskel fra pengeinstitut til pengeinstitut. Endvidere foreligger der ikke nogen pligt for indklagede til i sin rådgivning af kunder at inddrage muligheden for eventuelt at tilforhandle sig individuelle særvilkår i andet pengeinstitut.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagerne må i forbindelse med indgåelsen af aftalen om optagelsen af udlandslånet anses for at være blevet orienteret om lånets vilkår, herunder provisionssatser, og lånets vilkår er i denne forbindelse accepteret af klagerne. Henset hertil, samt da de omstridte satser ikke findes at være åbenbart urimelige, findes klagen ikke at kunne tages til følge, hvorfor
Den indgivne klage tages ikke til følge.