Kaution, stiftelse.
| Sagsnummer: | 22/1988 |
| Dato: | 02-02-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kaution - stiftelse
|
| Ledetekst: | Kaution, stiftelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I maj 1986 fik klagerens søn bevilget en forhøjelse af sin kassekredit i indklagedes Ringsted afdeling, således at trækningsretten herefter udgjorde 100.000 kr. Kassekreditten, der skulle anvendes til drift af debitors gartneri, skulle genforhandles den 1. april 1987. Til sikkerhed for kassekreditten gav debitor håndpant i et ejerpantebrev i sin ejendom på 400.000 kr.
Ved genforhandlingen af kassekreditten i april 1987 var debetsaldoen ca. 500.000 kr., hvilket afdelingen påtalte overfor debitor. Kassekreditten blev dog fornyet.
Ved et møde i afdelingen den 22. oktober 1987 blev det meddelt debitor, at kassekredittens debetsaldo ikke måtte stige udover den aktuelle saldo på ca. 641.000 kr.
Den 16. november 1987 ydede afdelingen et lån på 200.000 kr., hvis provenu skulle anvendes til nedbringelse af kassekreditten. For dette lån havde klageren den 10. november 1987 påtaget sig kaution, idet kautionsdokumentet blev fremsendt til hans pengeinstitut, hvor han underskrev det.
I skrivelse af 7. december 1987 meddelte afdelingen debitor, at aftalen af 22. oktober var misligholdt, idet debetsaldoen på kassekreditten efter overførsel af låneprovenuet på 200.000 kr. udviste ca. 465.000 kr., hvilket reelt var en vækst i forhold til den 22. oktober 1987 på 25.000 kr.
Afdelingen bemærkede, at etablering af lånet på 200.000 kr. ikke betød, at der blev stillet yderligere likviditet til rådighed for ham.
I skrivelse af 14. januar 1988 lukkede afdelingen kassekreditten.
I februar 1988 fremsendte debitors revisor et akkordforslag, som indklagede accepterede bl.a. under forudsætning af, at klagerens kautionsforpligtelse blev gjort gældende.
I april 1988 meddelte revisoren, at akkordforslaget ikke kunne gennemføres, hvorefter indklagede den 3. maj 1988 opsagde engagementet til fuld indfrielse og gjorde kautionen gældende overfor klageren.
Efter brevveksling med indklagede har klageren ved sin advokat indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at han frigøres for kautionsforpligtelsen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for den nedlagte påstand navnlig gjort gældende, at indklagede har forsømt at give ham en rimelig orientering om sønnens økonomiske problemer forud for hans underskrivelse af kautionsdokumentet, og at det var en forudsætning, at der blev stillet yderligere likviditet til rådighed for sønnen.
Indklagede har til støtte for påstanden anført, at man ikke uden fuldmagt fra debitor havde mulighed for at underrette kautionisten om debitors økonomiske status, samt at kautionisten i dette tilfælde måtte antages at være bekendt med debitors økonomiske forhold, hvilket debitor også bekræftede.
Det er normal praksis, at kautionisten får mulighed for at underskrive kautionsdokumentet i eget pengeinstitut, især når kautionisten og debitor ikke bor i samme område.
Ved fremsendelsen af kautionsdokumentet vedlægges en kopi af det underliggende lånedokument, således at kautionens omfang kan vurderes.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter det oplyste er provenuet af det kautionssikrede lån anvendt til nedbringelse af indklagedes øvrige tilgodehavende hos klagerens søn.
Klageren har oplyst, at han forudsatte, at provenuet af det kautionssikrede lån var til sønnens disposition, og han har bestridt at være informeret om, at dette ikke var tilfældet. Indklagede har ikke godtgjort, at klageren var informeret om den faktiske anvendelse af låneprovenuet.
Ankenævnet finder, at en kautionist i almindelighed må kunne forudsætte, at provenuet af et kautionssikret lån stilles til låntagers disposition, således at pengeinstituttet forud må underrette kautionisten, såfremt dette ikke er tilfældet.
Henset hertil findes klageren ikke at være bundet af den afgivne kaution.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende, at klagerens kautionserklæring af 10. november 1987 afgivet over for indklagedes Ringsted afdeling ikke kan gøres gældende mod klageren. Klagegebyret tilbagebetales klageren.