Afgørelse

Rådgivning om investering af kapitalpensionsmidler. Krav om erstatning for tab på aktieinvesteringer.

Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes rådgivning i forbindelse med klagerens investering af kapitalpensionsmidler i enkeltaktier.

Sagens omstændigheder.

Den 3. december 1999 overførte klageren og dennes nu afdøde ægtefælle, M, som på daværende tidspunkt begge var 66 år, deres kapitalpensionsopsparinger til indklagede. Kapitalpensionsmidlerne var hovedsageligt placeret i obligationer.

Under et møde med en investeringsrådgiver hos indklagede den 14. januar 2000, underskrev klageren og M hver en aftale om formuegennemgang med indklagede vedrørende deres kapitalpensionsdepoter. Af aftalerne fremgår blandt andet:

"Som kunde i bankens VIP-koncept for investeringskunder vil De indgå i en gruppe, som løbende har bankens fokus med henblik på at skabe maksimal kundetilfredshed. Dette betyder at

Der afholdes ét årligt møde mellem Dem og banken.

…

Banken efterser halvårligt Deres depot med henblik på mulige forbedringer. Banken overvåger ikke løbende depotet, men De vil inden for 6 måneder efter den seneste drøftelse af Deres formueforhold blive kontaktet pr. brev eller telefon.

De kan kontakte Deres investeringsrådgiver i forbindelse med konkrete handelsovervejelser.

…

På grundlag af drøftelserne på mødet blev der foretaget en omlægning af kapitalpensionsmidlerne, hvorved fordelingen blev 50% i aktier og 50% i obligationer.

Ved skrivelse af 18. juli 2002 rettede boet efter M henvendelse til indklagede med krav om erstatning, idet boet i forbindelse med opgørelsen af M's kapitalpension havde konstateret et tab på ca. 100.000 kr. på de aktieinvesteringer, som var blevet foretaget efter rådgivning fra indklagede.

Ved skrivelse af 7. august 2002 afviste indklagede kravet.

Parternes påstande.

Den 3. oktober 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun og M kort efter overførslen af kapitalpensionerne blev indkaldt til et møde hos indklagede, som ville fortælle om investeringsmulighederne for kapitalpensionsmidlerne. Hun og M var på daværende tidspunkt 66 år.

På mødet lagde investeringsrådgiveren vægt på de skattefordele, der var forbundet med direkte investeringer i aktier, og hvilke afkast det var muligt at opnå. På indklagedes anbefaling blev det besluttet at omlægge deres investeringer, således at størst muligt beløb inden for lovgivningen blev investeret direkte i enkeltaktier. Der blev ikke talt meget om risikoen ved denne investeringsstrategi.

Indklagede burde have rådgivet dem til en mere passiv investering, navnlig når der henses til deres alder og den hidtidige investeringsprofil.

Indklagede bør som professionel pensionsrådgiver erstatte tabet på de aktieinvesteringer, der blev foretaget i henhold til den ydede rådgivning.

Indklagede har anført, at klageren og M under mødet den 14. januar 2000 blev præsenteret for forskellige investeringsstrategier og informeret om den risiko, der er forbundet med forskellige investeringsstrategier, herunder om mulighed for forøget afkast og deraf følgende forøget risiko for tab på aktieinvesteringer.

På baggrund af klagerens og M's forhold var der enighed om, at de burde beslutte sig for en investeringsprofil med neutral risiko. Klageren og M blev derfor anbefalet en tidshorisont på minimum 3-5 år og en fordeling med 45% i aktier og 55% i obligationer og pantebreve.

Klageren og M gav imidlertid udtryk for, at de ønskede en let øget fokusering på aktier, hvorfor investeringerne blev fordelt med 50% i aktier og 50% i obligationer. Under hensyn til muligheden for overførsel af kapitalpensionsdepoterne til frie depoter efter det fyldte 70. år blev M's investeringshorisont fastsat til 4-6 år og klagerens til 7 år.

I overensstemmelse med aftalerne om formuegennemgang blev der ca. hver 6 måned afholdt møder med en investeringsrådgiver for at gennemgå investeringsstrategierne.

I løbet af 2001, herunder også i forbindelse med terrorangrebene på New York den 11. september 2001, indtrådte generelle og kraftige kursfald på aktiemarkedet, hvilket medførte tab på investeringerne. De markante kursfald var overraskende for alle pengemarkedsdeltagere.

Klageren og M blev orienteret om og forstod sammenhængen mellem forøget afkast og forøget risiko ved investering i aktier. De gav klart og utvetydigt udtryk for at være villige til at løbe denne risiko ud fra ønsket om at opnå et bedre afkast.

Ved fastlæggelsen af investeringsprofil og -horisont blev der taget hensyn til klagerens og M's alder.

Indklagede er uden ansvar for, at kursen på aktiemarkedet udviklede sig mindre gunstigt end forventet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren og M vedrørende placeringen af deres kapitalpensionsmidler. Klageren og M traf selv beslutning om placeringen af midlerne, og de måtte indse, at de selv måtte bære risikoen ved, at en større andel af pensionsopsparingerne blev placeret i aktier frem for som hidtil i obligationer.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.