Berettigelse af krav om realisation af aktier.
| Sagsnummer: | 444 /1996 |
| Dato: | 17-04-1997 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Pant - realisation
|
| Ledetekst: | Berettigelse af krav om realisation af aktier. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I 1991 købte klageren via indklagedes Sorø afdeling 1.008 stk. B-aktier i FLS Industries til kurs 825. Aktiekøbet blev delvist finansieret ved et samtidig etableret udlandslån.
Aktieposten blev solgt primo marts 1996 til kurs 465. Provenuet på 464.033,40 kr. blev indsat på udlandslånet. Ved gældsbrev af 19. marts 1996 ydede indklagede klageren et lån på 140.000 kr. til indfrielse af restgælden på udlandslånet.
Ved klageskema af 12. november 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på principalt 300.000 kr., subsidiært 140.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at kursen på aktien udviklede sig negativt efter købet. På grundlag af indklagedes og egne forventninger til kursudviklingen blev investeringen fastholdt, og udlandslånet blev løbende forlænget. I anden halvdel af 1995 fremkom optimistiske meddelelser vedrørende aktien, idet det forventedes, at 1996 og 1997 resultatmæssigt ville blive lige så gode som 1990 og 1991, hvor kursen på aktien nåede over 1.100. I efteråret 1995 og i forbindelse med en forlængelse af udlandslånet på tre måneder i december 1995 accepterede han på indklagedes forlangende et salg af aktierne senest marts 1996 under forudsætning af, at aktierne var i en gunstig kurs. Under et møde i februar 1996 protesterede han kraftigt mod afhændelse af aktieposten og tilbød i stedet en afvikling af udlandslånet med 7.000 kr. månedligt for at formindske indklagedes risiko på engagementet. Han havde i samråd med sin revisor indregnet den tilbudte afvikling af udlandslånet i sit budget for 1996. Indklagede fastholdt, at aktierne skulle sælges, og afviste hans anmodning om en udskydelse af salget til efter årsresultatet fra FLS's generalforsamling var fremkommet ca. l måned senere. Det er hans opfattelse, at indklagede har pådraget sig erstatningsansvar for kurstabet ved det påtvungne salg af aktieposten. Indklagedes krav om engagementets ophør var ikke sagligt begrundet. Kursen på aktierne havde flere gange tidligere været under det solgte kursniveau, uden at dette havde givet anledning til en reaktion fra indklagedes side. Indklagedes børsafdeling anbefalede køb af aktien fra juli til december 1995. Anbefalingen blev til "hold" i januar/februar 1996. De positive forventninger til aktien blev udtrykt bl.a. ved indklagedes børsafdelings meddelelse af 10. januar 1996, hvor udtalelsen fra FLS om forventningerne til kursudviklingen i 1996 blev refereret. Indtægten fra hans personligt ejede virksomhed steg fra 280.000 kr. i 1991 til 546.000 kr. i 1995, hvorfor der ikke var tale om en risikoforøgelse på grund af udviklingen i hans privatøkonomi. Efter generalforsamlingen sluttede kursen i marts 1996 på 541. Ved salg af aktieposten på tidspunktet for klagens indgivelse, kunne han på grund af kursstigning have opnået et merprovenu på ca. 300.000 kr. Indklagede bør erstatte ham dette beløb eller i hvert fald frafalde tilgodehavendet i henhold til lånet på 140.000 kr.
Indklagede har anført, at man i forbindelse med de løbende forlængelser af udlandslånet tilkendegav, at investeringen burde afvikles og lånet indfries på grund af fald i aktiekursen. Investeringen blev foretaget primært for lånte midler, og udviklingen i aktien medførte, at investeringen ikke kunne indfri lånefinansieringen. Allerede i efteråret 1995 blev det meddelt klageren, at udlandslånet ikke ville kunne forlænges yderligere fra marts 1996, og at aktieposten som konsekvens heraf måtte realiseres. Klageren fik således et varsel på godt fem måneder og dermed mulighed for ad anden vej at fremskaffe finansiering til indfrielse af lånet med henblik på frigivelse af aktieposten, der var pantsat til sikkerhed for lånet. Udlandslånet var forfaldent i marts 1996, og klageren accepterede et salg af aktierne til den aktuelle kurs, da lånet ikke kunne indfries på anden måde. I kraft af håndpantsætningen kunne indklagede have realiseret aktierne med 8 dages varsel i forbindelse med udlandslånets forfald. På salgstidspunktet forelå der ikke anbefalinger om køb af den pågældende aktie. Anbefalinger om at beholde aktien kunne ikke betragtes isoleret, men måtte ses i lyset af klagerens økonomiske situation, som efter indklagedes opfattelse ikke gav grundlag for en fortsættelse af investeringen for lånte midler.
Ankenævnets bemærkninger:
Det er ubestridt, at indklagede allerede i efteråret 1995 tilkendegav, at man ikke var villig til at forlænge udlandslånet yderligere fra marts 1996, og at de håndpantsatte aktier i FLS Industries derfor måtte afhændes senest på dette tidspunkt, med mindre klageren på anden måde var i stand til at indfri lånet. Efter de foreliggende oplysninger om aktiernes hidtidige kursudvikling og forventningerne i begyndelsen af marts 1996 finder Ankenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagede handlede usagligt eller på anden måde ansvarspådragende ved - trods klagerens tilbud om at påbegynde en afvikling af udlandslånet - at fastholde sit krav om, at lånet skulle indfries, således at aktierne måtte realiseres.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.