Rentetilskrivning.
| Sagsnummer: | 530 /1994 |
| Dato: | 02-04-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Niels Busk, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Inkasso - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Rentetilskrivning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved Vestre Landsrets dom af 5. august 1986 blev klageren in solidum med sin fars dødsbo dømt til at betale til indklagede 976.254,46 kr. med tillæg af rente fra 16. oktober 1980, hvortil kom sagsomkostninger 60.000 kr.
Indklagede har fremlagt en opgørelse af sit krav pr. 12. december 1986. Renter af det ved Vestre Landsrets dom tilkendte beløb på 976.254,46 kr. er i opgørelsen beregnet til 895.772,04 kr., således at kravet i alt var på 1.872,026,50 kr.
I forbindelse med behandlingen af klagerens konkursbo i 1986 anmeldte indklagede som simpelt krav 1.872.026,50 kr. med fradrag af beløb indvundet ved to tvangsauktioner over to af klagerens ejendomme samt af et beløb, der indestod på konto 95242. Det således anmeldte krav på 1.568.953,57 kr. var opgjort med renter pr. 12. december 1986. Indklagede har oplyst, at renter efter dette tidspunkt ikke er tilskrevet, men beregnet.
Under sagen er fremlagt et notat, hvoraf fremgår, at der ved et møde den 11. marts 1987 mellem indklagede og klagerens mor blev indgået et forlig, hvorefter indklagede til fuld og endelig afgørelse af et samlet krav mod klagerens mor på ca. 2.000.000 kr. modtog provenuet fra klagerens forældres sommerhus, ligesom man fastholdt modregning i konti, hvori der allerede var modregnet, og fik tilladelse til at modregne indeståendet på en indekskonto. Herudover skulle moderen udstede et gældsbrev på 520.000 kr., der forrentedes med kvartalsvise tilskrivninger men således, at beløbet ikke skulle betales. Til sikkerhed herfor fik indklagede håndpant i et ejerpantebrev med pant i en fast ejendom i Ishøj. Den 29. juni 1987 underskrev klagerens mor gældsbrev i overensstemmelse hermed.
Ved klageskema af 22. august 1994 indgav klageren nærværende klage mod indklagede.
Ved skrivelse af 10. oktober 1994 til Ankenævnet opgjorde indklagede sit krav mod klageren til 818.406,04 kr. Beløbet fremkommer således:
| "Anmeldt i konkursboet | ||
Klageren indgav i 1995 begæring om gældssanering. I denne forbindelse opgjorde indklagede sit krav som foran anført med tillæg af sagsomkostningsbeløbet på 60.000 kr. fra Vestre Landsrets dom samt renter, 575.063,15 kr. i 5 år, eller i alt 1.453.469,19 kr.
Den 6. oktober 1995 afsagde skifteretten i Brædstrup kendelse om gældssanering for klageren. Indklagede påkærede kendelsen til Vestre Landsret, som ved kendelse af 8. november 1995 ophævede skifterettens kendelse.
Klageren har under sagen rejst spørgsmål om konto -07601 oprettet i hans navn, men som han ikke er bekendt med baggrunden for. Indklagede har oplyst, at kontoen blev oprettet i 1981 som en samlekonto i forbindelse med, at klagerens engagement blev overført til indklagedes incassoafdeling. En samlekonto oprettes for at standse den løbende rentetilskrivning på et misligholdt engagement. Konto -07601 udgik i april 1988.
I skrivelse af 2. september 1994 til Ankenævnet har klageren anført, at klagen angår, om:
"[Indklagede] har haft for mange konti?
Man har fjernet værdier fra boet efter min far?
Man har ikke foretaget modregning efter boets afslutning og dermed opnået ekstra tilgodehavender?
Man har lavet fusk med renteberegninger, som kun er foregået på brevark og aldrig fremvist på kontoudtog?
Man har foretaget skattemæssig fidus ved at afslutte en konto med betegnelsen "tab på debitor"."
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede har foretaget regnskabsmanipulering, foretaget ekstra oprettelse af konti, beregnet renter på brevark, men ikke på konti, samt opnået skattefordel ved den skattemæssige behandling af tabet på hans engagement. Der er ikke foretaget lovmæssige indberetninger af renter, og der er afgivet falsk forklaring i forbindelse med tidligere behandling af sagen. Han modtog en kontooversigt pr. 31. december 1993, hvoraf fremgik, at hans gæld var på 1.568.953,57 kr., eller det beløb som anmeldtes i hans konkursbo. Der var således ikke sket nedskrivning med de beløb, indklagede har indvundet. De renter, der er påført via interne brevark, er aldrig opgivet som aktiv, hvorved staten er påført et tab.
Indklagede har anført, at en del af de nu rejste spørgsmål er afgjort ved Ankenævnets tidligere kendelser 129/1988 og 10/1992. Klagerens gæld til indklagede blev fastslået ved Vestre Landsrets dom af 5. august 1986, og indklagedes krav har taget udgangspunkt i det ved dommen tilkendte beløb. Herfra er fradraget de beløb, der er nævnt i indklagedes skrivelse af 10. oktober 1994 til Ankenævnet. Det erkendes, at man ved en tidligere opgørelse af kravet har medregnet beregnede renter samt ikke foretaget korrekt modregnet.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder at kunne lægge indklagedes opgørelse af 10. oktober 1994 til grund alene med tillæg af det ved Vestre Landsrets dom fra 1986 tilkendte omkostningsbeløb på 60.000 kr. samt 5 års rente.
Herefter, og idet bemærkes, at de første fire af de af klageren anførte punkter er afgjort ved Ankenævnets kendelse af 25. juni 1992 (sag nr. 10/1992).
Klagen tages ikke til følge.