Indsigelse om uansvarlig långivning til forbrug.
| Sagsnummer: | 457/2019 |
| Dato: | 19-08-2020 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Kristian Ingemann Petersen, George Wenning, Morten Bruun Pedersen og Poul Erik Jensen |
| Klageemne: |
Rådgivning - låneoptagelse m.v.
|
| Ledetekst: | Indsigelse om uansvarlig långivning til forbrug. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om uansvarlig långivning til forbrug.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han i 2003 optog en kassekredit -087 med et maksimum på 5.000 kr. Maksimum på kreditten blev i årene 2005-2007 løbende forhøjet til 50.000 kr.
I april 2015 optog klageren et billån -278 i banken på 166.306,12 kr. Renten var variabel på for tiden 6,65 % om året. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.250 kr. Banken har oplyst, at den ved bevilling af billånet beregnede klagerens rådighedsbeløb til 13.357 kr. pr. måned.
I juni 2005 fik klageren en kredit -942 med et maksimum på 30.000 kr. og et tilknyttet MasterCard Basis i banken. Aftalen blev i juni 2015 ændret til et såkaldt Combo kort, men der skete ingen ændringer i kreditmaksimum.
Klageren etablerede i starten af 2016 en selvstændig konsulentvirksomhed og havde ikke længere en fast lønindtægt.
Den 26. januar 2017 optog klageren et lån -169 på 100.122,45 kr. i banken. Banken har oplyst, at klagerens MasterCard kredit på daværende tidspunkt var bortfaldet. Klageren underskrev gældsbrevet elektronisk. Renten var variabel på for tiden 14,75 % om året. Lånet skulle afvikles med 2.600 kr. om måneden.
Banken har oplyst, at lånet skulle anvendes til følgende:
|
Indfrielse af kassekredit -087 |
50.000,00 kr. |
|
Inddækning af overtræk på kredit -087 |
13.353,00 kr. |
|
Indfrielse af lån ydet af klagerens far |
25.000,00 kr. |
|
Betaling af forfaldne regninger |
2.600,00 kr. |
|
Leveomkostninger i januar 2017 |
5.000,00 kr. |
|
Stiftelsesomkostninger til banken |
3.002,45 kr. |
|
I alt |
100.122,45 kr. |
Bortset fra at lån -169 blev anvendt til indfrielse af kassekredit -087, har klageren bestridt bankens ovennævnte opgørelse.
Til brug for bevilling af lån -169 gav klageren den 24. januar 2017 via netbank samtykke til, at banken måtte indhente økonomiske oplysninger om ham hos SKAT.
Restgælden på billån -278 i januar 2017 var 114.243,57 kr. plus beregnede, men ikke tilskrevne renter.
Banken har oplyst, at den ved bevilling af lån -169 beregnede klagerens rådighedsbeløb til 9.093 kr. pr. måned. Klageren har bestridt, at banken foretog en kreditvurdering ved bevilling af lånet.
Klageren overtrak efterfølgende konto -087 med ca. 11.000 kr., og kontoen blev den 30. maj 2017 opsagt til fuld indfrielse.
Klageren misligholdt endvidere billån -278 og lån -169, og banken opsagde disse lån til fuld indfrielse.
Bankens inkassoafdeling var herefter i dialog med klageren om betaling af gælden. Den 30. oktober 2017 sendte banken frivillige forlig samt en afviklingsaftale til klageren. Gælden på konto -087 på 12.436,00 kr., på billån -278 på 108.255,32 kr. og på lån -169 på 107.034,98 kr., i alt 227.726,30 kr., der blev forrentet med procesrente fra opgørelsesdagen den 30. oktober 2017, skulle afvikles med 5.000 kr. om måneden. Banken sendte dokumenterne til klageren via netbank, og han underskrev dokumenterne elektronisk.
Klageren har fremlagt sine årsopgørelser fra SKAT for 2016 og 2017. Af årsopgørelesen for 2016 fremgik blandt andet, at klageren havde et overskud i sin virksomhed på 160.000 kr. før skat, og at han havde en lønindkomst på 100.519 kr. før skat. Af årsopgørelsen for 2017 fremgik blandt andet, at klageren havde en lønindkomst på 1.094 kr. og oppebar pensioner, dagpenge, stipendier mv. på 57.307 kr.
I august 2017 skiftede klageren pengeinstitut og flyttede sin NemKonto til det nye pengeinstitut.
Klageren solgte efterfølgende bilen og nedbragte billånet. Han har løbende afviklet på gælden, og pr. den 23. december 2019 kunne gælden opgøres til 76.358,16 kr. inkl. beregnede, men endnu ikke tilskrevne renter.
Parternes påstande
Den 6. december 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale en erstatning på 36.770,45 kr. med en rente på 18,50 % fra den 24. januar 2017 til den 20. juni 2017 og med procesrente fra den 20. juni 2017 til betaling sker.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han i perioden fra 1. januar 2016 til 1. august 2016 tjente ca. 150.000 kr. som selvstændig. Fra august 2016 til og med oktober 2016 var han ansat som lønmodtager. Han blev opsagt under prøveperioden, og ansættelsen varede knap tre måneder. Under ansættelsen som lønmodtager tjente han 100.519 kr. før skat. Efter ansættelsen som lønmodtager var han reelt stoppet med at arbejde som selvstændig. Han havde stort set ingen indtjening fra november 2016 og frem til september 2017, hvor han kom på kontanthjælp.
Fra november 2016 og fremefter begyndte hans økonomi at løbe løbsk. Han trak over på kassekreditten for at dække sine faste udgifter, og han misligholdt sit billån. På baggrund af hans økonomiske problemer overførte hans far 25.000 kr. til ham. Der var ikke tale om et lån, men om en gave.
I januar 2017 kontaktede banken ham telefonisk og påtalte, at han havde en betydelig misligholdt gæld. Banken anbefalede, at han indgik en låneaftale med banken på 100.122,45 pr. 24. januar 2017. En del af lånet skulle dække overtrækket på kassekreditten, og den resterende del af lånet skulle dække hans almindelige fremadrettede forbrugsudgifter. Bankens medarbejder pressede på med, at han skulle indgå låneaftalen. Hvis han ikke indgik låneaftalen, ville banken sende ham til inkasso og registrere ham i RKI.
Bankens opgørelse over hvad lånet skulle anvendes til, bortset fra indfrielse af kassekreditten, bestrides i det hele, herunder at der var tale om en låneomlægning. Differencen mellem 100.122,45 kr. og gælden på kassekreditten på 63.352 kr., dvs. 36.770,45 kr. var et nyt forbrugslån.
Han fortalte bankrådgiveren, at han skulle flytte ind hos sin kæreste. Han fortalte endvidere, at han stod uden arbejde og indtjening. Han er således uforstående over for, hvorledes banken kunne beregne hans månedlige rådighedsbeløb til 9.093 kr.
Banken burde den 24. januar 2017 have opsagt de misligholdte lån, hvorefter den ville have tvunget ham til at melde sig på sygedagpenge eller på kontanthjælp. Banken ville herved have forhindret, at han stiftede yderligere gæld. Banken valgte i stedet at udnytte situationen og medvirke til, at hans økonomiske situation blev væsentlig forværret, idet den rådgav ham til yderligere långivning på et tidspunkt, hvor han var syg, stod helt uden indtægt og igennem længere tid havde misligholdt sine lån til banken og havde overtræk på kassekreditten.
Banken foretog ikke nogen kreditvurdering, da den bevilgede lånet på 100.122,45 kr. den 24. januar 2017. Det fremgår af lånedokumentet, at der er årlige omkostninger på 17,40 %. Ved at undlade at tage ham til inkasso i januar 2017, fik banken på daværende tidspunkt en højere rente, end den rente, der blev aftalt i de frivillige forlig. Banken er skyld i, at hans gæld steg eksplosivt.
Familien blev først klar over hans økonomiske problemer i juli 2017 efter, at banken havde opsagt lånene og spærret hans kort. På daværende tidspunkt havde han en gæld til sin samlever på 50.000 kr.
Banken har handlet ansvarspådragende, idet den har vildledt ham og har udvist en aggressiv adfærd i forbindelse med hans yderligere gældsætning, jf. bestemmelserne i god skik bekendtgørelsens §§ 5a-5d. Banken har yderligere overtrådt bestemmelserne i god skik bekendtgørelsens § 3 og §§ 8-9.
Banken har endvidere overtrådt bestemmelserne i markedsføringslovens §§ 3, 5, 7, 8 og 9. Det følger af markedsføringslovens § 24, stk. 2, at handlinger i strid med markedsføringsloven er erstatningspådragende efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
Herudover har banken overtrådt bestemmelsen i forbrugeraftalelovens § 4, stk. 1 ved at kontakte ham telefonisk uden forudgående aftale eller henvendelse med henblik på at få ham til at indgå en ny låneaftale på et betydeligt større beløb.
Yderligere har banken tilsidesat bestemmelserne i kreditaftalelovens §§ 7a og 7c, både da han indgik aftalen om kassekreditten i 2007, og da han indgik låneaftalen i januar 2017.
Han fik i foråret 2017 et brev i netbanken fra Danske Bank om, at Finanstilsynet var gået ind i sagen. Han har ikke efterfølgende hørt fra banken.
Danske Bank har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende, og at klageren ikke har lidt et erstatningsberettiget tab.
Klageren havde i starten af 2016 etableret selvstændig konsulentvirksomhed, og hans økonomi var blevet ustabil, da der tilsyneladende ikke blev generet indtægter i samme takt, som han havde løbende udgifter. Baggrunden for overtrækket på kredit -087 var ifølge klageren, at han havde vanskeligheder ved at få indkrævet betalinger for det arbejde, som han udførte som selvstændig konsulent, ligesom han på grund af en fejlregistrering havde betalt 65 % i skat.
Banken drøftede inddækning af overtrækket på kredit -087 med klageren, og han oplyste, at havde fået job som lønmodtager til en løn på 37.000 kr. om måneden. Banken anbefalede, at klageren fik omlagt/samlet sin gæld i et lån, således at han kunne få styr på sin økonomi og begynde på en afvikling af gælden.
Klageren oplyste endvidere, at han fra april 2017 ville få reduceret sine udgifter, da han skulle flytte sammen med sin kæreste.
Banken bevilgede lån-169 efter sædvanlig kreditvurdering. Bevillingen skete på baggrund af de oplysninger, som klageren gav banken, herunder det samtykke, som han gav banken til at hente oplysninger fra SKAT.
Formålet med lån -169 var en låneomlægning af de gældsforpligtelser, som klageren allerede havde påtaget sig, herunder et overtræk, som han selv havde foretaget på sin kredit, bortset fra en mindre låneforhøjelse på 7.600 kr. plus låneomkostninger.
Banken gik ud fra, at klageren ikke kom med urigtige oplysninger om sin økonomiske situation og/eller fortiede oplysninger med henblik på at opnå bankens medvirken til fortsat kreditgivning.
Klageren underskrev gældsbrevet vedrørende lån -169 og påtog sig derved gældsforpligtelsen. Klageren misligholdt efterfølgende lånet, hvorfor det overgik til inkassobehandling.
Klageren har underskrevet frivillige forlig og en afviklingsaftale vedrørende sin gæld til banken.
Klageren har selv indbetalt den aftalte ydelse i henhold til den indgåede afviklingsaftale, og banken har ikke foretaget modregning i forbindelse med betalingen.
Banken er ikke bekendt med, at Finanstilsynet skulle være gået ind i sagen, som anført af klageren.
Banken har løbende sendt kontoudskrifter til klagerens e-Boks, som klageren fortsat kan tilgå.
Banken var ikke forpligtet til at ”tvinge” klageren til at søge om sygedagpenge eller kontanthjælp, ligesom banken heller ikke var forpligtet til at forhindre klageren i yderligere gældsstiftelse. Hvis klageren ikke indfriede sit lån på 25.000 kr. hos sin far, kan dette heller ikke lægges banken til last.
Det bestrides, at banken har handlet vildledende, utilbørligt eller i øvrigt har haft en aggressiv adfærd. Banken har heller ikke ydet mangelfuld rådgivning i forbindelse med kreditgivning til klageren. Et eventuelt rådgivningsansvar i relation til bankens bevilling af forhøjelsen af klagerens kredit -087 i 2007 til 50.000 kr. er på nuværende tidspunkt forældet. Tilsvarende gælder for bankens bevilling af klagerens MasterCard kredit i 2005 og senere ændring heraf i 2015.
Det bestrides, at banken i forbindelse med låneomlægningen i januar 2017 har handlet i strid med markedsføringsloven, forbrugeraftaleloven eller kreditaftaleloven.
Ankenævnets bemærkninger
Den 26. januar 2017 optog klageren et lån -169 på 100.122,45 kr. i banken. Han underskrev gældsbrevet elektronisk. Renten var variabel på for tiden 14,75 % om året.
Ankenævnet finder ikke, at der er godtgjort omstændigheder omkring stiftelsen af lånet, der kan medføre, at klageren ikke hæfter for det.
Ankenævnet finder heller ikke, at banken i øvrigt har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med klagerens låneoptagelse i januar 2017.
Den 30. oktober 2017 sendte banken frivillige forlig samt en afviklingsaftale til klageren. Gælden på konto -087 på 12.436,00 kr., på billån -278 på 108.255,32 kr. og på lån -169 på 107.034,98 kr., i alt 227.726,30 kr., der blev forrentet med procesrente fra opgørelsesdagen den 30. oktober 2017, skulle afvikles med 5.000 kr. om måneden. Banken sendte dokumenterne til klageren via netbank, og han underskrev dokumenterne elektronisk
Ankenævnet finder ikke, at rentesatsen på klagerens lån -169 eller rentesatsen på de frivillige forlig kan tilsidesættes som urimelig.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.