Inkasso, renteindberetning.
| Sagsnummer: | 205/1994 |
| Dato: | 14-11-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Ole Simonsen, Søren Stagis, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Inkasso - fordeling af indbetalinger på omkostninger, renter og hovedstol
|
| Ledetekst: | Inkasso, renteindberetning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I april 1978 ydede indklagedes Solrød afdeling klageren et lån på 34.303 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 850 kr.
Til sikkerhed for lånet gav klagerens svigerfar indklagede håndpant i et ejerpantebrev i sin ejendom på 40.000 kr.
På grund af misligholdelse blev engagementet i januar 1980 overført til indklagedes juridiske kontor, incasso, hvor der den 25. februar 1980 blev underskrevet frivilligt forlig om månedlig betaling af 850 kr. til afvikling af gælden, som pr. 15. januar 1980 var opgjort til 29.555 kr. Af forliget fremgik bl.a.:
"Indbetalinger afskrives først på omkostninger og renter".
Klageren afviklede ikke restgælden i overensstemmelse med aftalen i det forliget.
Ved udgangen af 1980 konstaterede indklagede, at de foretagne indbetalinger ikke kunne dække påløbne renter, som herefter blev anset for uerholdelige, hvorfor indklagede med virkning fra 1980 ophørte med at indtægtsføre de beregnede renter.
Af Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse fremgår bl.a.:
"§ 40:
Stk. 13. Tilbageføring af tidligere års tilskrevne renter må ikke finde sted. Indtægtsføring af renter skal ophøre, såfremt renten kan anses for uerholdelig. Indgår renten alligevel på et senere tidspunkt, skal den indtægtsføres under den tilgodehavendet hørende renteindtægtspost.
Stk. 14. Rente betragtes som uerholdelig i følgende tilfælde:
..........
4) engagementer der er overgivet til inkasso,
5) engagementer, hvor der er indledt akkordforhandlinger,
6) engagementer, hvor det anses for at være overvejende sandsynligt, at en rentetilskrivning kun vil medføre tilsvarende større tab og
7) engagementer, hvor en rentetilskrivning vil medføre yderligere hensættelse også af rentebeløbet.
Stk. 15. Uanset bestemmelserne i § 40 stk. 14, betragtes renten ikke som uerholdelig i tilfælde, hvor stillede sikkerheder kan dække såvel hovedstol som tilskrevne renter."
I oktober 1981 blev der indgået ny afviklingsaftale, hvorefter klageren i november og december 1981 skulle betale en månedlig ydelse på 250 kr., og således at ydelsen efterfølgende eventuelt skulle forhøjes. Denne aftale blev accepteret af klagerens svigerfar.
Den 21. oktober 1986 modtog klageren følgende opgørelse fra indklagede:
| "udlån [...] | kr. 29.555,69 kr. 553,68 kr. 30.109,37 kr. 46.535,69 |
Ved skrivelse af 26. april 1989 til klageren rykkede indklagede for betaling af 7.209,37 kr. "hvortil kommer ikke tilskrevne renter". En tilsvarende rykker blev fremsendt den 25. september 1991, hvor hovedstolen var nedbragt til 5.709,37 kr.
Efter indklagedes henvendelse til klagerens svigerfar, senere dennes dødsbo, vedrørende det til sikkerhed for lånet deponerede ejerpantebrev, ønskede klageren at genoptage afviklingen af lånet.
Ved skrivelse af 23. februar 1994 til klageren opgjorde indklagede sit tilgodehavende således:
| "Restgæld pr. 31.12.1985 | kr. 46.535,69 kr. kr. 40.676,32 kr. 24.405,75 |
Det skal bemærkes, at rentesatsen er sat lavt, og at der ikke er beregnet "rentes rente" i den 5-årige periode.
Rentebeløbet vil løbende blive indberettet til skattevæsenet i forbindelse med deres indbetalinger, når det i banken bogførte beløb kr. 3.750,00 er inddækket."
Ved skrivelse af 25. februar 1994 gjorde klageren indsigelse mod indklagedes opgørelse og indberetning af renter til skattevæsenet.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at de indbetalte ydelser på lånet anvendes til afskrivning på både hovedstol og renter.
Indklagede har påstået frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede ikke var berettiget til først at afskrive de indbetalte ydelser på hovedstolen. Han blev herved afskåret fra at udnytte det til renterne knyttede skattemæssige fradrag på de tidspunkter, hvor fradraget var af størst værdi for ham, ligesom hans samlede gæld til indklagede blev forøget. Siden 1980 har han ikke modtaget kontoudtog eller årsopgørelser vedrørende lånet. Opgørelserne i indklagedes skrivelser var uigennemskuelige, og han havde ikke mulighed for at kontrollere beregningerne. Klageren har endvidere gjort gældende, at indklagede ved at meddele, at man anvendte indbetalingerne til lånets hovedstol, opgav sit rentekrav mod klageren.
Indklagede har anført, at det frivillige forlig bortfaldt ultimo 1980 på grund af misligholdelse. Ophøret af indtægtsføring af beregnede renter i 1980 og af renteindberetningen til skattevæsenet var i overenstemmelse med Finanstilsynets Regnskabsbekendtgørelse § 40 stk. 13. Henholdsvis den 17. februar 1984 og den 1. april 1986 har klageren fået tilsendt kopi af interne posteringsoversigter, hvoraf fremgår debiteringer, krediteringer, renteændringer samt saldi på udlånskontoen i perioden 31. december 1982 til 31. december 1985. Efterfølgende har man løbende fremsendt opgørelser over tilgodehavendet, ligesom der jævnligt har været telefonisk kontakt med klageren. Det fremgik tydeligt af opgørelserne, at renterne ikke blev tilskrevet, og derfor ikke blev indberettet til skattevæsenet, hvilket klageren ikke gjorde indsigelse imod.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke, at indklagede har frafaldet sit krav på betaling af renter på gælden over for klageren. Efter det oplyste lægges det endvidere til grund, at de beløb, som klageren har indbetalt i tiden 1. januar 1986 til 31. december 1993, er tilgået indklagede, uden at klageren har tilkendegivet, om de ønskedes afskrevet på hovedstolen eller de tilskrevne renter og omkostninger. Indklagede har herefter afskrevet indbetalingerne på hovedstolen. Det lægges til grund, at klageren har affundet sig hermed, idet han ikke har henvendt sig til indklagede i anledning af, at indbetalingerne hverken helt eller delvis har været indberettet til skattemyndighederne som betaling af rente. Herefter kan klagen ikke tages til følge. Det tilføjes, at det følger af almindelige obligationsretlige regler, at klageren selv afgør, hvilken del af gælden der skal nedskrives ved frivillige indbetalinger. Indklagede må derfor respektere klagerens tilkendegivelse herom ved eventuelle fremtidige frivillige indbetalinger fra klagerens side, uanset, om klageren har indtægtsført rentetilskrivningen. Det tilføjes, at krav på renter forældes 5 år efter forfaldsdag.
Som følge af det anførte
Den indgivne klage tages ikke til følge.