Spørgsmål om ansvar for uberettigede hævninger, ændringer af kontofuldmagt.
| Sagsnummer: | 799/1994 |
| Dato: | 22-01-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Ole Just, Allan Pedersen, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Bog - frigørende udbetaling
Fuldmagt - gyldighed |
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar for uberettigede hævninger, ændringer af kontofuldmagt. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Denne sag angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren, der er en forening, i forbindelse med at foreningens skatmester uberettiget hævede beløb på foreningens konto -1610 hos indklagede.
Ved skrivelse af 7. marts 1993 til indklagede meddelte klageren, at en tidligere fuldmagt for kontoen -9700 ændredes således, at personerne FJ (foreningens skatmester) og MH i forening kunne hæve på kontoen. Skrivelsen var underskrevet af foreningens logemester og FJ.
Ved skrivelse af 31. marts 1993 anmodede klageren om oprettelse af ny bankbog til erstatning for bankbog vedrørende konto -9700. Skrivelsen var underskrevet af FJ.
Den 23. april 1993 oprettedes for klageren en aktionærkonto (konto -1610) hos indklagede til erstatning for konto -9700. Til kontoen er tilknyttet bog, der har påtegning om at være en ihændehaverbog. Af en samtidig oprettet fuldmagt, der er underskrevet af FJ fremgår, at FJ og MH, hvis underskrifter fremgik, var anført under overskriften "Følgende underskrifter forpligter 2 i forening", idet ordene "2 i forening" med håndskrift var overstreget og erstattet med ordene "hver for sig". Den anvendte formular giver på samme side mulighed for at angive personer, som kan forpligte hver for sig. FJ underskrev samtidig underskriftsblad for kontoen med angivelse af det mærke, som skulle tilknyttes kontoen.
Den 9. september 1994 meddelte FJ foreningens ledelse, at han havde begået underslæb med hensyn til foreningens midler, herunder uberettiget hævet fra aktionærkontoen. Underslæbet blev opgjort til 55.789,39 kr. Ifølge klageren er heraf hævet 42.300 kr. på aktionærkontoen.
FJ har efterfølgende tilbagebetalt i alt 17.000 kr.
Sagen er indbragt for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 45.700,82 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.
Klageren har anført, at indtil den 23. april 1993 skulle 2 repræsentanter for foreningen underskrive i forbindelse med hævning hos indklagede. FJ havde ikke bemyndigelse til at ændre i dette fuldmagtsforhold, og indklagede måtte være bekendt hermed. Fuldmagten underskrevet den 23. april 1993 af FJ er derfor ikke bindende for foreningen. FJ hævede uberettiget 42.300 kr. fra kontoen, mens 13.443,95 kr. uberettiget blev taget af foreningens kassebeholdning. Af det samlede besvigelsesbeløb på 55.743,95 kr. har FJ tilbagebetalt 17.000 kr. Foreningens krav er pr. 13. juli 1995 opgjort til 45.700,82 kr., idet kravet forrentes med 1% månedligt. De indbetalte 17.000 kr. er i første omgang anvendt til afskrivning på foreningens tilgodehavende mod FJ for så vidt angår det misbrugte kontantbeløb. Det bestrides, at man har accepteret, at FJ alene hævede på kontoen hos indklagede, ligesom foreningen heller ikke har udvist passivitet.
Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at fuldmagten af 23. april 1993 er udstedt af FJ og MH i fællesskab. Fuldmagten er således bindende for klageren. FJ har herefter haft fuldmagt til alene at hæve fra kontoen. Den omhandlede bankbog var en ihændehaverbog, hvorfor indklagede var berettiget til at udbetale til enhver, som mødte med bogen og opgav korrekt navn og mærke. Bogens karakter af en ihændehaverbog kan ikke indskrænkes ved en fuldmagt. Fuldmagten har således kun betydning, hvis bogen ikke er til stede ved en udbetaling. I forhold til indklagede er der etableret en tolerencefuldmagt, idet foreningen i mere end 1 år før henvendelsen til indklagede om FJ's dispositioner accepterede/tolererede, at FJ disponerede alene i forhold til indklagede. Klageren må endvidere anses for at have accepteret, at der til kontoen var tilknyttet en bog, hvor indestående kunne udbetales til ihændehaveren med oplysning alene om mærke og kontohaver. Indklagede var i god tro med hensyn til de omstridte udbetalinger til FJ. Klageren ønskede ikke at meddele foreningens tegningsregler til indklagede, hvorfor klageren var nærmest til at bære risikoen for uklarheden herom. Det fremgår, at MH ikke underskrev i forbindelse med hævninger; dette forhold må have givet anledning til undren, når det samtidig hævdes af klageren, at der skulle 2 til at underskrive i forbindelse med hævning af beløb til brug for betaling af løbende regninger m.v. Med hensyn til opgørelsen af klagerens påstand bestrides det, at indbetalingen af de 17.000 kr. ikke skal fragå fuldt ud i det beløb, der er hævet af FJ på kontoen.
Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at en afklaring af, hvad der oprindeligt blev aftalt omkring fuldmagten til kontoen, og hvorledes forretningsgangene har været mellem klageren og indklagede, kræver en omfattende bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke finde sted for Ankenævnet, hvorfor sagen bør afvises efter Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.
Ankenævnets bemærkninger:
Det fremgår klart af den bankbog, der er tilknyttet kontoen, at udbetaling sker til ihændehaveren, når kontohaverens navn og eventuelle mærke opgives.
Det lægges til grund, at FJ hver gang han hævede på kontoen anvendte bogen og at han herved opgav - eller i hvert fald på forlangende ville være i stand til at opgive - kontohaverens navn og mærke. Indklagede har herefter betalt til FJ med frigørende virkning, med mindre særlige omstændigheder har bevirket, at indklagede burde afkræve FJ bevis for sin berettigelse til at hæve på kontoen alene, jf. gældsbrevslovens § 33.
Ankenævnet finder, at sådanne særlige omstændigheder forelå, såfremt den fuldmagt, der blev udstedt i forbindelse med åbningen af kontoen den 23. april 1993, ikke berettigede FJ til at disponere over kontoen alene. Afgørende for, om dette var tilfældet, er om den fortrykte formular blev ændret fra "2 i forening" til "hver for sig" med eller uden MH's indforståelse.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen til dette centrale punkt vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.