Strakshandel.
| Sagsnummer: | 498/1992 |
| Dato: | 30-12-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Gert Bo Gram, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - afregningskurs
|
| Ledetekst: | Strakshandel. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ifølge klageren rettede han fredag den 3. april 1992 telefonisk henvendelse til indklagedes centerfilial, Esbjerg, hvor han med en kvindelig medarbejder drøftede salg af 661 stk. Lyskær-Lyfa B aktier. Han fik oplyst, at det var muligt at strakshandle aktien, ligesom han gav udtryk for, at han var interesseret i at sælge denne aktiepost. Medarbejderen rådede ham til med henvisning til, at det var muligt at strakshandle aktien at ringe igen om mandagen for at få den aktuelle dagskurs. Hvis denne var faldet yderligere, kunne klageren straks sælge og derved undgå yderligere kursfald. Indklagede har oplyst, at det ikke har været muligt at identificere den pågældende medarbejder.
Mandag den 6. april 1992 kontaktede klageren på ny afdelingen og talte med en navngiven investeringsrådgiver, der oplyste, at det ikke var muligt at strakshandle den pågældende aktie. Det aftaltes herefter, at indklagede skulle søge klagerens aktiepost solgt hurtigst muligt.
Aktieposten blev herefter solgt onsdag den 8. april til kurs 44,25. Kursen var mandag den 6. april 70,40 og tirsdag den 7. april 47,25.
Klageren rettede efterfølgende henvendelse til indklagede vedrørende afregningskursen. Indklagede tilbød i denne forbindelse at afregne aktiehandlen til kursen for den 7. april 1992, 47,25.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klageren 17.285 kr. svarende til differencen mellem kursen mandag den 6. april og afregningskursen for onsdag den 8. april 1992.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagedes kvindelige medarbejder har givet ham urigtige oplysninger i telefonsamtalen fredag den 3. april 1992, idet medarbejderen oplyste, at det var muligt at strakshandle aktieposten, hvilket herefter ville kunne ske den følgende mandag. Klageren talte med investeringsrådgiveren om mandagen, og da han fik oplyst, at det ikke var muligt at strakshandle aktieposten, gav han udtryk for stor overraskelse over denne oplysning, og klageren finder det herefter godtgjort, at han af indklagede var blevet fejlinformeret.
Indklagede har anført, at da indklagede ikke har kunnet identificere den kvindelige medarbejder, som klageren angiveligt skulle have drøftet aktiehandlen med den 3. april 1992, må man henholde sig til de drøftelser, som fandt sted mandag den 6. april med klagerens investeringsrådgiver. Klageren afgav således først ved den seneste henvendelse salgsordre.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren ved telefonisk henvendelse til indklagede fredag den 3. april 1992 har fået oplyst, at det var muligt at strakshandle klagerens aktiepost ved henvendelse mandag den 6. april 1992. Som følge heraf finder Ankenævnet ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale klageren erstatning svarende til, at klagerens aktiepost var strakshandlet til kursen for den 6. april 1992.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.