Afgørelse

Indsigelse mod størrelse af rentesats på andelsprioritetslån.

Sagsnummer:	164/2006
Dato:	06-02-2007
Ankenævn:	Peter Blok, Hans Daugaard, Karen Frøsig, Sonny Kristoffersen, Erik Sevaldsen
Klageemne:	Udlån - rente Rente - udlån
Ledetekst:	Indsigelse mod størrelse af rentesats på andelsprioritetslån.
Indklagede:	Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse imod rentesatsen på hans andelsprioritetslån hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er kunde hos indklagede, ejer en andelslejlighed sammen med sin søster.

I foråret 2006 ønskede klageren at optage et lån i andelsboligen til indfrielse af et forbrugslån, en kassekredit og et overtræk.

Under et møde den 6. april 2006 udleverede indklagede et fortrykt informationsdokument med overskriften "Lånetilbud til andelshaver", hvoraf indklagedes tilbud om lån til finansiering af andelsbolig fremgik. Rentesatserne i dokumentet blev med håndskrift korrigeret af den ekspederende medarbejder til de aktuelle rentesatser, som var 5,10 % p.a. for andelsprioritetslån og 5,50 % p.a. for andelsboliglån. Løbetiden var maks. 30 år, og til sikkerhed skulle der udstedes et ejerpantebrev i andelsboligen. I øvrigt fremgår bl.a.:

"…
Ekspeditionsgebyr/bevillingsprovision
[Indklagede] Prioritet	3.000 kr.
[…]
Tinglysningsgebyr	1.400 kr. + 1,5 pct. i afgiftaf ejerpantebrevets størrelse
Forudsætninger Den tilbudte rente forudsætter, at du op-fylder vilkårene som fordel+kunde i ban-ken, og at du ikke er registreret i RKI-registret. For basis- eller fordelskunder errenten højere. Du kan læse mere på[indklagede].dk, eller du kan hente enbrochure i en af vores filialer.
…"

På mødetidspunktet var klageren såkaldt "check-in kunde".

I begyndelsen af maj 2006 fik indklagede oplyst, at andelslejligheden var vurderet til 710.000 kr.

Indklagede udarbejdede et gældsbrev vedrørende et andelsprioritetslån på 120.000 kr., en aftale om en prioritetsgrundkonto og en kundeaftale, som blev underskrevet af søsteren den 16. maj 2006 og af klageren den 17. maj 2006. Udlånsrentesatsen på lånet var variabel 6,10 % p.a. Stiftelsesomkostningerne var på 6.200 kr. fordelt med 3.000 kr. til udfærdigelse af dokument m/sikkerhed og 3.200 kr. til afgift på ejerpantebrev. Grundkontoen havde en indlånsrentesats på ligeledes 6,10 % p.a. Af kundeaftalen fremgår bl.a., at klageren og søsteren blev tilmeldt indklagedes fordelsprogram, og at priserne for tiden var "fordelspriser".

Ved skrivelse af 17. maj 2006 sendte indklagede et resume af aftaleforløbet til klageren og søsteren. Af skrivelsen fremgår bl.a.:

"…

Renten er variabel, og følger nationalbankens indskudsbevisrente, samt jeres placering i fordelsprogrammet. I starter i fordelsprogrammet som fordelskunder, hvilket betyder, at jeres engagement (ind- og udlån) er under kr. 250.000. For fordelskunder er renten i øjeblikket 6,10 % p.a. Når jeres engagement kommer under kr. 50.000 er renten 8,10 % p.a.

…"

Indklagede har oplyst, at klageren og søsteren skulle have optaget et lån på 220.000 kr. for at blive fordel+ kunder.

Parternes påstande.

Den 26. juni 2006 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal nedsætte renten på andelsprioritetslånet til p.t. 5,1 % p.a., subsidiært annullere låneaftalen uden omkostninger.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han under mødet den 6. april 2006 fortalte, at han havde behov for et andelslån på omkring 100.000 kr. Indklagedes medarbejder oplyste, at banken kunne tilbyde et lån til en rente på 5,1 % og anførte dette på lånetilbuddet, som han fik udleveret. Det bestrides, at lånetilbuddet alene blev anvendt til forklaring om omkostningerne. Han var ikke bekendt med grænserne for indklagedes fordelsordninger. Indklagedes medarbejder oplyste imidlertid intet, der kunne give ham anledning til at tro, at han ikke var i den korrekte fordelsordning. Da lånet tilsyneladende skulle have været på 220.000 kr., for at han kunne blive indplaceret som fordel+ kunde, kan medarbejderen ikke have troet, at han med et lån på ca. 100.000 kr. kunne blive fordel+ kunde.

Det endelige lånebeløb blev på 120.000 kr., og da papirerne var færdige til underskrift, anmodede han om at få dem tilsendt, men indklagede mente, at det var bedre, at han og søsteren henvendte sig i afdelingen for at underskrive.

Han og søsteren havde ikke mulighed for at komme samme dag. Der var 5-6 forskellige papirer, der skulle underskrives, og han nåede ikke at opfatte, at rentesatsen nu var 6,1 % og ikke 5,1 % som aftalt på mødet den 6. april 2006. Første da han kom hjem, blev han klar over, at renten var forkert. Han henvendte sig straks til indklagede, der oplyste, at han og søsteren ikke opfyldte kriterierne for at blive en del af indklagedes fordel+program, hvilket undrede ham, navnlig fordi lånet var blevet 20.000 kr. større end forudsat på mødet den 6. april 2006.

Under et efterfølgende møde erkendte medarbejderen, at hun ikke havde orienteret godt nok om fordelsprogrammet. Indklagede kunne imidlertid ikke tilbyde at nedsætte renten.

Indklagede er nærmest til selv at holde styr på sine rabatordninger.

Hvis han havde vidst, at rentesatsen ville blive på 6,1 % p.a., ville han have optaget lånet i et andet pengeinstitut, hvor han ville kunne have fået en bedre rente.

Indklagede har anført, at klageren på mødetidspunktet endnu ikke havde besluttet sig for størrelsen af lånet. Klageren fik udleveret "Lånetilbud til andelshaver", som er et standardtilbud baseret på udlånsrenten til fordel+ kunder. På daværende tidspunkt havde man endnu ikke tilstrækkelige oplysninger om klagerens låneønsker til at indplacere ham i den rette kundekategori. Klageren blev tydeligt gjort opmærksom på, at tilbuddet var baseret på, at han blev fordel+ kunde. Der var en realistisk mulighed for, at klageren ville blive fordel+ kunde, da han opfyldte betingelserne på nær engagementsstørrelsen. Hvis lånestørrelsen havde været kendt, ville standardtilbudet stadig være blevet udleveret til forklaring af omkostningerne.

Det fremgår klart af standardtilbuddet, at kunden skulle være fordel+ kunde for at opnå den oplyste rente, og at renten var højere for basiskunder og fordelskunder. Oplysninger om kundekategorierne m.v. fremgår af indklagedes hjemmeside og af brochurer i filialerne.

Spørgsmålet om lånets størrelse blev berørt første gang i begyndelsen af maj 2006. På grundlag af lånets størrelse blev klageren omfattet af kundekategorien fordelskunde.

Den 16. maj 2006 var renten på andelsprioritetslån på 5,10 % p.a. for fordel+kunder, 6,10 % p.a. for fordelskunder og 8,10 % p.a. for basiskunder.

Rentesatsen fremgår tydeligt af såvel gældsbrevet som aftalen om en prioritetsgrundkonto. Klageren er nærmest til at bære risikoen for, at han ikke læste dokumenterne før underskriften.

Med låneoptagelsen opnåede klageren at få inddækket sit stadigt voksende overtræk til den lavest mulige rente, som han opnår som fordelskunde.

Klageren har modtaget korrekt og fyldestgørende rådgivning på basis af de oplysninger, som indklagede var i besiddelse af.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det fremgik tydeligt af indklagedes standardtilbud om lån til finansiering af andelsbolig, som blev udleveret til klageren på mødet den 6. april 2006, at rentesatsen på 5,10 % p.a. for et prioritetslån var betinget af, at vilkårene som fordel+ kunde hos indklagede var opfyldt.

Det fremgik endvidere klart af såvel gældsbrevet for andelsprioritetslånet som aftalen om en prioritetsgrundkonto, at rentesatsen var 6,1 % p.a.

Selv om det måtte kunne bebrejdes indklagedes medarbejder, at denne ikke under mødet den 6. april 2006 oplyste om betingelserne for, at klageren kunne blive fordel+ kunde, finder Ankenævnet på denne baggrund, at klageren ved at underskrive gældsbrevet har accepteret den deri oplyste rentesats på 6,1 % p.a.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.