Afgørelse

Indsigelse mod restgæld på lån overgået til inkasso.

Indledning.

Denne sag vedrører klagernes indsigelser mod restgælden på et lån, der i juli 2003 overgik til inkasso.

Sagens omstændigheder.

Ved låneaftale underskrevet af klagerne den 1. marts 2000 ydede indklagede klagerne et såkaldt xtra-lån på 15.440 kr. inkl. stiftelsesprovision på 100 kr. Lånet med tillæg af renter på 9.640 kr., i alt 25.080 kr., skulle afvikles med 60 månedlige ydelser à 418 kr., første gang den 1. maj 2000. Af låneaftalen fremgår blandt andet:

Pr. den 1. december 2000 ophørte indbetalingerne på lånet. Indklagede rykkede klagerne henholdsvis den 18. og 28. december 2000 og 8. januar 2001. For hver rykkerskrivelse beregnede indklagede sig et gebyr på 150 kr.

Som følge af misligholdelsen blev lånet opsagt den 1. marts 2001, hvor restgælden var 16.268,43 kr.

Den 15. marts 2001 fremsendte indklagede en rykkerskrivelse og beregnede sig et gebyr herfor på 150 kr.

Den 21. marts 2001 indbetalte klagerne 10.453,10 kr. og den 30. april og 1. maj 2001 yderligere henholdsvis 369,71 kr. og 5.443,69 kr. (i alt 16.266,50 kr.). Restgælden var herefter 556,31 kr., som vedrørte renter tilskrevet efter den 1. marts 2001 (334,18 kr.), omkostning til forsikring (70,20 kr.), gebyret på 150 kr. for rykkerskrivelse fremsendt den 15. marts 2001 samt differencen på 1,93 kr. (16.268,43 - 16.266,43).

Den 7. maj 2001 returnerede indklagede ved check indbetalingen på 5.443,89 kr. til klagerne. Lånets saldo var herefter på 6.000 kr.

Indklagede har oplyst, at det ikke nu kan ses, hvorfor beløbet blev tilbagebetalt. Indklagede har endvidere oplyst, at klagerne efter returneringen fik mulighed for at afvikle restgælden med 453,10 kr. pr. måned.

Ifølge indklagedes registreringer blev der den 1. juni 2001 fremsendt en opkrævning til klagerne på 453,10 kr.

Der blev efterfølgende debiteret yderligere to rykkergebyrer à 150 kr. (den 19. og 28. juni 2001) og to rykkergebyrer à 100 kr. (den 5. juli og 20. september 2001) på lånet.

I perioden 7. november 2001 - 8. februar 2002 indbetalte klagerne fire ydelser på henholdsvis 494,50 kr., 499 kr., 494,29 kr. og 494,29 kr.

Den 2. maj og 27. september 2002 indbetalte klagerne henholdsvis 2.494,29 kr. og 2.793,46 kr.

Den 1. oktober 2002 var restgælden 2.076,30 kr.

I juli 2003 overgik sagen til inkasso ved advokat, som ved skrivelse af 10. juli 2003 til klagerne gjorde følgende krav gældende:

Den 22. juli 2003 indbetalte klagerne 2.152 kr.

I forbindelse med en opkrævning fra indklagede pr. den 1. december 2003 blev gælden opgjort til 1.640,93 kr.

Indklagede har under sagen tilbageført gebyrerne på 150 kr., der blev debiteret på lånet henholdsvis den 8. januar og 28. juni 2001. Indklagede har endvidere nedsat de gebyrer på 150 kr., der blev debiteret på lånet henholdsvis den 18. december 2000, 8. januar, 15. marts og 19. juni 2001, til 100 kr.

Indklagede har herefter opgjort restgælden pr. den 1. februar 2004 til 1.276,24 kr.

Parternes påstande.

Den 1. december 2003 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal tilpligtes at anerkende, at lånet er afviklet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de ønskede hurtigst muligt at afvikle lånet, der var relativt dyrt. De indbetalte derfor flere større afdrag og fik lånet helt indfriet. Den seneste betaling på 5.443,69 kr. blev tilbagebetalt på check. De var på det tidspunkt "godt trætte" af indklagede og foretog sig ikke yderligere, idet de gennemførte indbetalinger dækkede en stor del af de fremtidige ydelser. Indklagede genoptog imidlertid sin rykkerprocedure, herunder ved gentagne telefoniske rykkere, idet det blev oplyst, at indklagedes computersystem ikke kunne registrere forudbetalte ydelser.

I juli 2003 blev der opkrævet ca. 3.600 kr. I oktober 2003 var opkrævningen på ca. 480 kr., og en måned senere på ca. 1.600 kr.

Indklagede bør refundere rykkergebyrerne.

Indklagede har anført, at tilbagesendelsen af de 5.443,69 kr. på check muligvis beror på en fejl, men at sagen i øvrigt er blevet behandlet korrekt.

Klagerne kunne have korrigeret "fejlen" ved at genindbetale beløbet, men valgte i stedet trods gentagne rykkere at betale kun seks ydelser i den efterfølgende periode på mere end to år.

Der har været en løbende dialog med klagerne om tilbagebetalingen af lånet, og der blev indgået flere aftaler om indfrielse, som imidlertid ikke blev opfyldt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter de tilbageførsler og nedsættelser af rykkergebyrer, som indklagede har foretaget under sagen, er der alene blevet opkrævet 2 rykkergebyrer à 100 kr. i forbindelse med misligholdelsen i december 2000, 1 rykkergebyr på 100 kr. i forbindelse med efterfølgende opsigelse i marts 2001 og 3 rykkergebyrer à 100 kr. i forbindelse med misligholdelsen efter klagernes indbetalinger i perioden 21. marts - 1. maj 2001.

Disse gebyrer er der, jf. Ankenævnets praksis, nu rentelovens § 9 b, ikke grundlag for at tilsidesætte, hverken med hensyn til gebyrerne størrelse eller antal eller med hensyn til tidsintervallet mellem de gebyrbelagte rykkere.

Det må antages, at klagerne i forbindelse med indbetalingerne i foråret 2001 på i alt 16.266,50 kr. (10.453,10 kr. + 369,71 kr. + 5.443,69 kr.) var af den opfattelse, at restgælden hermed var indfriet. Dette var imidlertid ikke korrekt, idet der var en difference på 1,93 kr., ligesom der i mellemtiden var påløbet omkostninger i form af renter, gebyr og forsikring på i alt 554,38 kr.

Det må lægges til grund, at det beroede på en fejl hos indklagede, at indbetalingen på 5.443,69 kr. blev tilbagebetalt. Klagerne måtte imidlertid indse, at de ved at undlade at genindbetale beløbet ikke fik nedbragt gælden som forudsat.

Klagerne var i henhold til låneaftalen forpligtet til at betale den aftalte månedlige ydelse og kunne derfor ikke uden særlig aftale med indklagede herom forudsætte, at de større indbetalinger kunne dække fremtidige ydelser, hvilket indklagede efter det oplyste også meddelte klagerne.

Da restgælden ikke blev indfriet, var indklagede berettiget til at overgive sagen til inkasso ved advokat i juli 2003, og omkostningerne hertil på 875 kr. påhviler derfor klagerne.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes opgørelse af restgælden til 1.276,24 kr. pr. den 1. februar 2004.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.

Klagegebyret tilbagebetales klagerne.