Indsigelse om manglende oplysning om debitorrente i låneaftale og efterfølgende oplysning herom, samt mod forhøjelse af kontogebyr.
| Sagsnummer: | 309 /2017 |
| Dato: | 29-11-2018 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Michael Reved, george Wenning, Troels Hauer Holmberg og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: |
Gebyr - øvrige spørgsmål
Kreditaftaleloven - kreditoplysninger |
| Ledetekst: | Indsigelse om manglende oplysning om debitorrente i låneaftale og efterfølgende oplysning herom, samt mod forhøjelse af kontogebyr. |
| Indklagede: | Santander Consumer Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om manglende oplysning om debitorrente i låneaftale og efterfølgende oplysning herom, samt mod forhøjelse af kontogebyr.
Sagens omstændigheder
I august 2014 optog klageren et billån -284 på 154.675 kr. i Santander Consumer Bank. Af låneaftalen fremgik blandt andet:
”…
Gælden forrentes fra den 01-08-2014 med en variabel pålydende rente på 5,95 % p.a. med månedlig rentetilskrivning. Beløbet afdrages og forrentes gennem 89 månedlige ydelser à kr. 2.189 der betales hver den 1. i måneden, første gang den 01-08-2014. …”
Af låneaftalen fremgik endvidere, at kreditomkostningerne i alt (den samlede rente og gebyrer i løbetiden) udgjorde 40.114 kr., at summen af lånebeløbet og kreditomkostninger udgjorde 194.789 kr., og at de årlige omkostninger i procent (ÅOP) udgjorde 6,61.
Låneaftalen indeholdt endvidere en oversigt over nogle forskellige gebyrer, som banken var berettiget til at opkræve, blandt andet et månedligt terminsgebyr på 35 kr.
Af bankens almindelige forretningsbetingelser fra april 2013, der var en del af låneaftalen, fremgik blandt andet:
”…
§ 2 RENTE, MORARENTE OG GEBYRER
…
Santander kan forhøje gebyrerne i købekontrakten med tre måneders varsel hvis
- Santander ændrer sin generelle gebyrstruktur og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde eller for at opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af Santanders ressourcer eller kapacitet
- Santander ved vurderingen af gebyrsatserne af forretningsmæssige grunde finder anledning til en sådan gebyrforhøjelse.
...”
Af en mail fra slutningen af september 2017 fra banken til klageren fremgik følgende:
”Debitorrente på din aftale med kontonr.: [-284]
Santander Consumer Bank er blevet opmærksom på, at der ikke har været korrekt oplysning om debitorrente i nogle af vores dokumenter. Dette er desværre tilfældet for din aftale.
Den oplyste debitorrente på 5,95% skulle rettelig have været 6,11%. Fejlen skyldes tekniske årsager og er alene en fejlagtig oplysning. Beregning og øvrige forhold – herunder ÅOP, den månedlige betaling på lånet og andre lovpligtige oplysninger – i din kontrakt er helt korrekte og ændres ikke ved denne meddelelse.
Vi beklager, at debitorrenten ikke har været oplyst korrekt fra starten. Vi gør dig opmærksom på, at din fortrydelsesret på 14 dage er gældende fra den dag, du har modtaget samtlige lovpligtige oplysninger, herunder ovenstående debitorrente. Du kan således fortryde din aftale i 14 dage fra dags dato.
Ønsker du at fortsætte afviklingen på denne aftale, skal du ikke foretage dig yderligere.
…”
Den 28. september 2017 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Ved en mail af 8. november 2017 til klageren tilbød banken på ny klageren at udnytte sin fortrydelsesret. Heraf fremgik, at hvis klageren ønskede at benytte sig af fortrydelsesretten, skulle han indenfor 30 kalenderdage betale 95.435,29 kr. til banken. Beløbet fremkom som et skyldigt beløb på 100.086,25 kr. fratrukket ”Total gebyr retur” på 4.650,96 kr., hvorefter indfrielsesbeløbet var 95.435,29 kr. Banken har endvidere under sagens forberedelse i Ankenævnet redegjort nærmere for de enkelte poster i beregningen af ”Total gebyr retur” på i alt 4.650,96 kr.
Klageren benyttede sig ikke af fortrydelsesretten.
Af en mail fra banken til klageren, som ifølge det oplyste blev sendt den 13. december 2017, fremgik følgende:
”Varsling: stigning af kontogebyr 1. marts 2018
Vi skriver til dig for at varsle, at Santander Consumer Bank hæver det månedlige kontogebyr til 39 kr. på dit billån med kontonr.: [-284]. Stigningen er gældende fra den 1. marts 2018.
Hvorfor hæver vi kontogebyret
Stigningen i kontogebyret skyldes øgede omkostninger til administration som følge af ny og øget lovgivning inden for det finansielle område, forebyggelse af hvidvaskning og terrorfinansiering samt persondataretten.
Hvad betyder det for mig?
Det betyder, at du fra den 1. marts 2018 vil blive opkrævet et månedligt kontogebyr på 39 kr.
Få svar på dine spørgsmål
- Kontogebyret er et gebyr, som dækker omkostningerne i forbindelse med at administrere din kontrakt. Beløbet fremgår af din kontrakt samt på din månedlige faktura/regning.
- Det er desværre ikke muligt at undgå at betale kontogebyr, idet der er tale om et obligatorisk gebyr. Af denne årsag er gebyret også medtaget sammen med de øvrige kreditomkostninger i din kontrakt.
…”
Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet oplyst, at den vil tilbageføre fire kr. til klagerens konto, således at stigningen i kontogebyret på fire kr. først opkræves hos klageren pr. 15. april 2018.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Santander Consumer Bank skal tilbageføre bilhandlen/billånet samt frafalde forhøjelsen af kontogebyret pr. 1. marts 2018.
Santander Consumer Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken i september 2017 uberettiget har hævet debitorrenten på hans lån fra 5,95 % om året til 6,11 % om året med den begrundelse, at der er tale om en teknisk fejl. Han må på denne baggrund være berettiget til at tilbageføre bilhandlen/opsige lånet.
Det fremgår af bankens mail af 8. november 2017 til ham, at banken blandt andet beregner sig et administrationsgebyr på 2.495 kr. og et månedsgebyr på 1.295 kr. i forbindelse med en eventuel indfrielse af hans lån. Det er mange penge for at indfri et billån.
Han har endvidere fået meddelelse fra banken om, at den pr. 1. marts 2018 hæver det månedlige kontogebyr med 39 kr. på hans billån, dvs. yderligere omkostninger, som ikke er opgivet i kontrakten.
Det undrer ham, at banker har lov til at yde den type lån til små biler, idet man ikke har mulighed for at betale lånet ned til bilens egentlige værdi.
Santander Consumer Bank har anført, at den ikke har mulighed for at tilbageføre bilhandlen, idet banken alene har finansieret klagerens bilkøb og har ikke dispositionsret i forhold til bilforhandleren. Klageren må tage en problemstilling om at tilbageføre bilhandlen op med bilforhandleren.
På grund af en teknisk fejl i banken, var det alene den pålydende rente, der var oplyst i klagerens låneaftale. Oplysning om debitorrenten manglede. Alle de øvrige oplysninger i klagerens låneaftale, det vil sige oplysning om den pålydende rente, de årlige omkostninger i procent, den månedlige betaling på lånet og de andre lovpligtige oplysninger, var korrekte.
Banken sendte i september 2017 klageren en orienteringsmail, hvori debitorrenten på lånet blev oplyst. Da klageren først på daværende tidspunkt fik oplysning om debitorrenten, havde klageren mulighed for at fortryde låneaftalen inden for en frist på 14 dage.
Banken har oplyst, at den havde kontakt med Forbrugerombudsmandens kontor og udarbejdede teksten i orienteringsmailen i samarbejde med Forbrugerombudsmandens kontor.
I forbindelse med klagen til Ankenævnet gav banken den 8. november 2017 klageren en yderligere mulighed for at fortryde aftalen, hvilket klageren ikke benyttede sig af. Af mailen fremgik, at gebyrerne tilskrevet igennem lånets løbetid udgjorde 4.650 kr. Dette beløb blev fratrukket det skyldige beløb, hvorefter indfrielsesbeløbet udgjorde 95.435,29 kr.
Banken var berettiget til at forhøje kontogebyret (angivet som ”månedligt terminsgebyr” i låneaftalen) fra 35 kr. til 39 kr. med tre måneders varsel i henhold til bankens almindelige forretningsbetingelser, som var en del af låneaftalen.
Ankenævnets bemærkninger
I august 2014 optog klageren et billån -284 på 154.675 kr. hos Santander Consumer Bank. Af låneaftalen fremgik blandt andet, at gælden blev forrentet med en variabel pålydende rente på 5,95 % p.a. med månedlig rentetilskrivning.
Låneaftalen indeholdt ikke oplysning om debitorrenten, dvs. den pålydende rente inklusiv renters rente, der varierer efter, hvor ofte der er rentetilskrivning på lånet. Det følger af lov om kreditaftaler § 8, at en kreditaftale klart og tydeligt skal angive debitorrenten ved aftalens indgåelse.
Banken gav først klageren lovpligtig oplysning om, at debitorrenten var 6,11 % i slutningen af september 2017.
Ankenævnet lægger i overensstemmelse med bankens oplysninger til grund, at angivelsen i låneaftalen af den samlede rente og gebyrer i løbetiden (kreditomkostninger i alt) og af det samlede beløb, der skulle betales af klageren samt oplysningen om de årlige omkostninger i procent på tidspunktet for aftalens indgåelse, var korrekt. Det følger af lov om kreditaftaler § 19, stk. 1, at en forbruger inden for en frist på 14 dage kan fortryde en kreditaftale, og af § 19, stk. 2, at fortrydelsesretten løber fra den dag, hvor forbrugeren modtager oplysninger i henhold til lovens § 8, hvis dette tidspunkt er senere end ved kreditaftalens indgåelse.
Ankenævnet finder, at banken efter afgivelsen af oplysning til klageren i september 2017 om debitorrenten, med mulighed for at fortryde låneaftalen i 14 dage fra den dag, han modtog oplysning om debitorrenten, har overholdt oplysningsbestemmelserne m.v. i lov om kreditaftaler.
Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet oplyst, at den vil tilbageføre fire kroner til klagerens konto, således at stigningen i det månedlige kontogebyr først opkræves hos klageren fra 15. april 2018.
Ankenævnet finder, at banken var berettiget til at forhøje det månedlige kontogebyr fra 35 kr. til 39 kr. med tre måneders varsel i henhold til bankens almindelige forretningsbetingelser, som var en del af låneaftalen.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.