Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Rådgivning vedr. debitors økonomiske situation.

Sagsnummer: 679/1992
Dato: 17-05-1993
Ankenævn: Niels Waage, Bjørn Bogason, Niels Busk, Søren Geckler, Ole Simonsen
Klageemne: Kaution - stiftelse
Ledetekst: Rådgivning vedr. debitors økonomiske situation.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I juli måned 1992 ydede indklagede en debitor et lån på 150.000 kr., og i denne forbindelse afgav klageren selvskyldnerkautionserklæring for 90.000 kr.

Lånet blev ydet i forbindelse med, at debitor sammen med en bekendt etablerede en tøjforretning i Odense. Debitors bekendte drev på etableringstidspunktet allerede en tøjforretning i Kerteminde og havde et engagement med indklagede.

Forretningen i Odense blev startet den 6. august 1992, men på grund af svigtende salg lukkede forretningen den 3. oktober 1992. Et af debitors bekendte drevet anpartsselskab trådte efter det oplyste i i betalingsstandsning den 9. oktober 1992.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes helt eller delvist at frafalde kautionsforpligtelsen overfor klageren.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede burde have frarådet debitor at starte et forretningsmæssigt samarbejde om forretningen i Odense med debitors bekendt som følge af indklagedes kendskab til pågældende. Det er klagerens opfattelse, at indklagede havde interesse i, at forretningen i Odense blev åbnet, idet der i forretningen i Kerteminde var et stort varelager, som ikke kunne sælges der. Ved overførsel af varelageret til den nye forretning i Odense kunne indklagede få nedbragt sit engagement.

Indklagede har anført, at på tidspunktet for etableringen af forretningen i Odense gav engagementet med forretningen i Kerteminde ikke anledning til bemærkninger. I forbindelse med etableringen af forretningen opfordrede indklagede debitor til at søge advokatbistand. Indklagede kunne på klagerens og debitors anmodning have afgivet en soliditetsoplysning, men indklagede fandt ikke anledning til at foreslå en soliditetsoplysning indhentet. Det bestrides, at indklagede havde til hensigt at afdække et risikobetonet engagement ved at lade kautionslånets debitor indgå i samarbejde med indehaveren i forretningen i Kerteminde. Indklagede har endvidere anført, at det var en overraskelse for indklagede, at det af debitors bekendte ejede anpartsselskab trådte i betalingsstandsning.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede findes ikke at have besiddet sådanne oplysninger om debitors bekendtes økonomiske situation, at indklagede burde have frarådet debitor at indgå i et forretningsmæssigt samarbejde med den pågældende. Der findes ikke grundlag for at antage, at indklagede skulle have haft til hensigt at begrænse sin risiko vedrørende engagementet med debitors bekendte ved at yde debitor det lån, som klageren delvis kautionerede for.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.