Rentegaranti. Overførsel.
| Sagsnummer: | 312 /1990 |
| Dato: | 05-11-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Arnold Kjær Larsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Børneopsparingskonto - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Rentegaranti. Overførsel. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 19. juni 1990 rettede klageren henvendelse til Unibanks Vanløse afdeling, idet hun ønskede at overføre to børneopsparingskonti, som hidtil havde været ført i indklagedes Vanløse afdeling, til Unibanks Vanløse afdeling. De to børneopsparingskonti var oprettet for klagerens børnebørn. Klageren betingede dog overførselen af, at renten på børneopsparingskontiene ikke var højere hos indklagede end i Unibank, og anmodede Unibanks afdeling om at undersøge dette. Unibanks Vanløse afdeling rettede samme dag telefonisk henvendelse herom til indklagedes Vanløse afdeling, og kontiene blev herefter overført.
Da indklagede ved overførslen ikke havde oplyst om tidspunktet for bindingsperiodens udløb, rettede Unibanks Vanløse afdeling den 3. juli 1990 henvendelse til indklagede herom. Ved den lejlighed oplyste indklagede, at renten på kontiene udgjorde 15% p.a., idet der var knyttet en særlig rentegaranti til kontiene. Indklagede oplyste endvidere, at indklagede ikke var indstillet på at give samme rente, hvis kunden ønskede kontiene tilbageført.
Under en efterfølgende brevveksling mellem indklagedes Vanløse afdeling og Unibanks Vanløse afdeling, gjorde Unibanks afdeling gældende, at afdelingen den 19. juni 1990 konkret havde forespurgt indklagedes Vanløse afdeling om renten på klagerens børneopsparingskonti. Som svar herpå havde indklagede oplyst, at renten var 7,25% p.a. Da Unibanks rente på samme tidspunkt tillige var 7,25% p.a. blev kontiene overført som ønsket af klageren.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at lade hende tilbageføre børneopsparingskontiene til en forrentning af 15% p.a.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede ved Unibanks henvendelse i juni 1990 fejlagtigt oplyste, at rentesatsen på hendes børneopsparingskonti udgjorde 7,25%. Da denne fejlagtige oplysning har været afgørende for hendes beslutning om at overføre kontiene til Unibank, finder klageren, at indklagede må være forpligtet til at lade hende tilbageføre børneopsparingskontiene på de oprindelige vilkår.
Indklagede har anført, at afdelingen aldrig ville besvare en henvendelse fra et andet pengeinstitut omkring en konkret konto uden en fuldmagt fra kontohaveren. Fuldmagten forelå ikke på det pågældende tidspunkt, idet overførselsanmodningen først blev fremsendt efter den telefoniske forespørgsel. Unibank har således alene rettet en forespørgsel til indklagedes Vanløse afdeling vedrørende den generelle rente for børneopsparingskonti hos indklagede. At der skulle være forespurgt konkret i nærværende sag synes endvidere besynderligt, når det tages i betragtning, at der til alle børneopsparingskonti med rentegaranti er udstedt et rentegarantibevis, der udleveres til kunden. Klageren må derfor have været klar over, til hvilken rente de pågældende konti blev forrentet.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, at indklagedes Vanløse afdeling under telefonsamtalen med Unibanks Vanløse afdeling den 19. juni 1990 var klar over eller i hvert fald måtte anse det for nærliggende, at forespørgslen var begrundet i en påtænkt overførsel af en eller flere børneopsparingskonti fra indklagede til Unibank. Selv om Unibanks medarbejder alene måtte have forespurgt generelt om, hvad indklagedes rente for børneopsparingskonti var, burde indklagedes medarbejder, for hvem problemstillingen måtte være fuldt bekendt, ikke blot have oplyst om indklagedes normale rente, men også om, at visse børneopsparingskonti forrentes med en særlig høj rente som følge af, at de er omfattet af en rentegaranti. I så fald ville det uden tvivl være blevet afklaret, at de konkrete konti netop var omfattet af en sådan rentegaranti, og at det derfor ville være ufordelagtigt for klageren at overføre kontiene til Unibank. Ankenævnet tager derfor klagerens påstand til følge.
Som følge heraf