Afgørelse

Indledning.

I forbindelse med gennemførelsen af en omprioritering medførte en fejl i en konsekvensberegning, at et realkreditlån blev optaget med en for lille hovedstol. Klagen vedrører klagernes krav i denne anledning.

Sagens omstændigheder.

Primo marts 1998 rettede indklagede skriftlig henvendelse til klagerne i anledning af, at indklagede havde beregnet, at klagerne kunne opnå en besparelse ved en omlægning af klagernes realkreditlån i Unikredit.

Klagernes lån i Unikredit var et kontantlån med en aktuel obligationsrestgæld på 693.453 kr. og restløbetid på 27½ år.

Af indklagedes konsekvensberegning af 13. marts 1998 fremgår, at det eksisterende Unikreditlån blev foreslået omlagt til et 6% obligationslån på 717.000 kr. Første års nettoydelse viste et fald fra 39.810 kr. til 34.896 kr. Anslåede omkostninger ved omprioriteringen udgjorde 23.439 kr., heraf differencerenter 14.563 kr. Ved en fejl var det nye lån forudsat udbetalt til kurs 100, uagtet at den aktuelle kurs var 96,65.

Den 13. marts 1998 underskrev klagerne låneansøgning til Unikredit vedrørende et 6% obligationslån på 717.000 kr. og løbetid 27½ år. Samtidig blev indgået kurskontrakt med afvikling til kurs 96,65 den 20. april 1998. Den 17. marts 1998 tilbød Unikredit det ønskede lån.

Ved omprioriteringssagens afslutning primo juli 1998 viste det sig, at Unikreditlånet som følge af fejlen i konsekvensberegningen var ansøgt med et for lille beløb, hvorfor der opstod et underskud på klagernes omprioriteringskonto på 18.569,53 kr. Indklagede har oplyst, at 3.954,88 kr. heraf vedrørte forholdsmæssig termin for det indfriede Unikreditlån for perioden 1.-20. april 1998.

Ved skrivelse af 6. juli 1998 tilbød indklagede klagerne et boliglån på 14.614,65 kr. svarende til underskuddet på omprioriteringskontoen med fradrag af den forholdsmæssige ydelse på det indfriede lån.

Ved skrivelse af 12. juli 1998 afviste klagerne indklagedes forslag under henvisning til, at de fandt, at indklagede måtte hæfte for den begåede fejl.

Ved skrivelse af 22. juli 1998 fastholdt indklagede sit tilbud og tilbød samtidig at refundere sit omprioriteringsgebyr på 2.600 kr. samt tilbageføre overtræksrente foranlediget af overtræk opstået ved omprioriteringen.

Indklagede har under sagens forberedelse foretaget en konsekvensberegning, som denne burde have været den 13. marts 1998 samt en konsekvensberegning med det ydede Unikreditlån på 717.000 kr. og et boliglån på 14.614,65 kr. Af beregningerne fremgår:

Parternes påstande.

Klagerne har den 13. august 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede "hæfter for de 14.614,65 kr.".

Indklagede har vedstået det fremsatte tilbud om boliglån, refusion af ekspeditionsgebyr samt tilbageførsel af overtræksrente. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de accepterede indklagedes tilbud ud fra de opstillede forudsætninger. Indklagede bør hæfte for den begåede fejl. Havde de haft kendskab til de rigtige tal, havde de ikke accepteret tilbudet, da besparelsen i så fald ville have været for lille.

Indklagede har anført, at klagerne ved accept af indklagedes tilbud ikke lider noget tab som følge af den begåede fejl, men derimod stilles en smule bedre, end hvis Unikreditlånet oprindelig var blevet søgt stort nok. Indklagede henviser til den efterfølgende foretagne konsekvensberegning, der viser, hvorledes klagerne vil være stillet, såfremt tilbudet om boliglånet accepteres. Imødekommes klagernes krav om en erstatning på 14.614,65 kr., vil klagerne opnå en berigelse på indklagedes bekostning. Indklagede stiller sig stærkt tvivlende over for klagernes påstand om, at de ikke ville have gennemført omprioriteringen, såfremt konsekvensberegningen havde været korrekt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må lægges til grund, at låneomlægningen ikke har været økonomisk ufordelagtig for klagerne. Det forhold, at klagerne som følge af fejlen i indklagedes konsekvensberegning blev skuffede i deres forventninger til resultatet af låneomlægningen, kan ikke i sig selv begrunde, at klagerne har et krav på økonomisk kompensation, jf. herved Højesterets dom i UfR 1996 s. 200. Ankenævnet finder heller ikke grundlag for at fastslå, at indklagede tilsikrede klagerne, at resultatet af låneomlægningen ville blive som angivet i konsekvensberegningen. Klagernes påstand kan herefter ikke tages til følge.

Det bemærkes, at indklagede har tilbudt at finansiere det ved omprioriteringen opståede underskud ved ydelse af et lån på 20 år til fast rente 6,75% samt tilbudt at tilbageføre opkrævet omprioriteringsgebyr og overtræksrente forårsaget af underskuddet.

Som følge af det anførte