Indlån, frigørende betaling, spærring.
| Sagsnummer: | 274/1989 |
| Dato: | 18-10-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Mogens Hvelplund, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Bog - frigørende udbetaling
|
| Ledetekst: | Indlån, frigørende betaling, spærring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Fredag den 16. juni 1989 kl. 11.45 rettede klageren henvendelse til indklagedes Karlslunde afdeling med henblik på at få to konti, tilhørende hendes datter, spærret, idet de til kontiene hørende bankbøger var blevet stjålet. Mandag den 19. juni 1986 rettede klageren påny henvendelse til Karlslunde afdeling med anmodning om spærring af sin egen bankbog, men på dette tidspunkt var der allerede om fredagen på kontoen hævet først 10.000 kr. i indklagerens Hedehusene afdeling og derefter 15.000 kr. i indklagedes hovedafdeling. Samtidig med, at der blev hævet 10.000 kr. fra klagerens konto, blev der indsat 1.000 kr. på den ene af klagerens datters konti, som da var spærret.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte hende det tab, hun har lidt som følge af de uberettigede hævninger på hendes konto.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede ifølge bestemmelserne i indlånsbogen er berettiget til at kræve bevis for den mødendes ret til at hæve på bøgerne. I betragtning af beløbenes størrelse og af, at den mødende samtidig indsatte 1.000 kr. på en spærret konto, burde den ekspederende medarbejder have næret betænkeligheder og have anmodet den pågældende om legitimation.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at medarbejderen i Karlslunde afdeling ved klagerens henvendelse den 16. juni 1989 spurgte, om spærringen skulle omfatte samtlige familiens konti, hvilket klageren besvarede benægtende. Der var på hævningstidspunkterne ikke registreret spærring af klagerens konto, og den pågældende kunne oplyse navnet på kontohaveren, hvorfor der var tale om helt normale ekspeditioner. Den i indlånsbogen anførte bestemmelse om afkrævning af bevis for retten til at hæve på kontoen er alene udtryk for en ret for indklagede, ikke for en pligt. Det er korrekt, som anført af klageren, at indklagede burde have inddraget datterens indlånsbog i forbindelse med indsættelse af 1.000 kr. den 16. juni 1989. Dispositionen, der må betragtes isoleret, har imidlertid ikke skadet klageren og kan ikke sættes i forbindelse med de foretagne hævninger på klagerens konto.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må efter det oplyste lægges til grund, at den person, der den 16. juni 1989 indsatte 1.000 kr. på den spærrede bankbog tilhørende klagerens datter, under samme ekspedition hævede 10.000 kr. på klagerens bankbog. Ankenævnet finder, at indklagedes medarbejder under disse omstændigheder ikke alene - som erkendt af indklagede - burde have inddraget den spærrede bankbog, men tillige burde have afkrævet den pågældende person bevis for dennes ret til at hæve på klagerens bankbog, jf. herved gældsbrevslovens § 33, stk. 2, 2. pkt. Da medarbejderen forsømte dette, er indklagede ikke frigjort ved udbetalingen af de 10.000 kr., hvilket beløb med fradrag af 1.000 kr. indklagede derfor bør erstatte. Da det må antages, at også den efterfølgende udbetaling af yderligere 15.000 kr. ville være blevet forhindret, såfremt den pågældende person under den første ekspedition var blevet afkrævet bevis for sin ret til at hæve på kontoen, findes indklagede heller ikke at være frigjort ved udbetalingen af de 15.000 kr. Ankenævnet tager derfor klagerens påstand til følge som nedenfor bestemt.
Som følge heraf