Indsigelse vedrørende lån etableret i 1986.
| Sagsnummer: | 487/2008 |
| Dato: | 18-11-2009 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Hans Daugaard, Erik Sevaldsen og Karin Sønderbæk |
| Klageemne: |
Forældelse - udlån
Udlån - indfrielse |
| Ledetekst: | Indsigelse vedrørende lån etableret i 1986. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelser mod et lån etableret i 1986.
Sagens omstændigheder.
Den 29. august 1986 underskrev klageren et gældsbrev om forhøjelsen af et eksisterende lån ydet af Sparekassen SDS, nu Nordea Bank Danmark, med 7.143,31 kr. til 30.000 kr., som skulle afvikles med 550 kr. månedligt fra 1. oktober 1986.
Ved rykkerbrev af 11. december 1989 blev klageren rykket for en restance på 2.200 kr. på lånet. Af en fogedrekvisition af 17. maj 1990 fremgår, at lånets restgæld var 29.968,94 kr. med tillæg af renter, hvortil kom inkassoomkostninger på 1.825 kr. Rekvisitionen bærer påtegning om at være fremlagt i fogedretten den 7. august 1990. Retsafgift er påstemplet med 460 kr.
Ved breve af 9. og 21. august 1995, 9. marts 1999 og 2. august 2001 blev klageren afkrævet restgælden i henhold til lånet samt to øvrige gældsforhold med den tidligere Andelsbanken og Privatbanken (nu en del af Nordea Bank Danmark).
Den 21. august 2008 indgav Nordea Bank fogedrekvisition til Københavns Byret, hvori kravet i henhold til lånet fra 1986 blev opgjort til 32.253,94 med tillæg af renter 35.509,86 kr. eller i alt 67.763,80 kr.
Den 24. november 2008 indgav klageren klage til Ankenævnet.
Af en udskrift fra fogedretten fremgår, at Nordea Bank under en fogedforretning den 26. november 2008 opgjorde sit krav til 68.393,80 kr. Klageren anmodede om udsættelse af sagen med henvisning til klagen til Ankenævnet, hvilket ikke blev imødekommet. Under fogedforretningen blev der foretaget udlæg i en bil.
Under sagens forberedelse for Ankenævnet har Nordea Bank nedsat sit krav. Banken har foretaget en beregning af restgælden under forudsætning af, at klageren betalte 550 kr. om måneden fra lånets etablering til 1. december 1989. Restgælden pr. sidstnævnte dato er beregnet til 20.193,82 kr.; med tillæg af inkassoomkostninger på 1.825 kr. og fogedgebyr 460 kr. samt 5 års renter på 23.927,42 kr. opgør banken kravet til 46.406,24 kr.
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, "[navn] indfrier gælden som kautionist" eller at kautionisten allerede har indfriet gælden.
Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun anser gælden i henhold til lånet for indfriet i forbindelse med, at andre gældsforhold, for hvilke der var stillet kaution, blev indfriet.
Hun stiller sig uforstående over for, at det gældsbrev, som ifølge Nordea er indfriet af kautionisten, fremgår af fogedrekvisitionen vedrørende fogedforretningen i november 2008.
Hun forstår ikke de voldsomme svingninger, som der har været i opgørelsen af bankens krav.
Hun bestrider indholdet af den udskrift af fogedforretningen, der er fremlagt under sagen, herunder at der skulle være foretaget udlæg i hendes bil.
Nordea Bank Danmark har anført, at klageren i marts 1986 optog et andet lån i Sparekassen SDS sikret ved to kautionister. I september 1995 indgik banken aftale med den ene kautionist om betaling af et beløb mod saldokvittering.
Baggrunden for, at gældsbrevet vedrørende kautionslånet fortsat har figureret på gældsopgørelser fra banken, er, at der fortsat stadig henstår en uindfriet saldo på 4.309 kr.
Bankens krav under fogedforretningen i november 2008 støtter sig alene på gældsbrevet af 29. august 1986.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren underskrev den 29. august 1986 gældsbrev, hvorefter hun erkendte at skylde dengang Sparekassen SDS 30.000 kr.
Forud for ikrafttrædelsen af den nye forældelseslov (forældelsesloven) den 1. januar 2008 var gælden i henhold til lånet omfattet af den 20-årige forældelsesfrist efter Dansk Lovs 5-14-4. Forældelsesfristen efter Dansk Lovs 5-14-4 er afbrudt blandt andet ved Sparekassens SDS’ rykkerbrev af 11. december 1989 og brev af 9. august 1995. Hovedstolen og sagsomkostninger var derfor ikke forældet ved forældelseslovens ikrafttræden, og da forældelse efter Dansk lovs 5-14-4 først ville indtræde efter den 1. januar 2011, følger det af overgangsreglen i forældelseslovens § 30, stk. 1, at forældelse tidligst indtræder denne dato.
Forud for ikrafttrædelsen af forældelsesloven var renter omfattet af den 5-årige forældelse efter forældelsesloven af 1908. Af overgangsreglen i forældelseslovens § 30, stk. 1, følger, at Nordea Bank Danmark ved opgørelser af kravet, som finder sted inden udgangen af 2010, fortsat kan gøre krav på renter af hovedstolen, der er forfalden indenfor de seneste 5 år. Bankens opgørelse under sagen er i overensstemmelse hermed.
Der er ikke holdepunkter for at antage, at klagerens gæld i henhold til gældsbrevet af 29. august 1986 er blevet indfriet af den af klageren nævnte kautionist.
Ankenævnet kan ikke i øvrigt i denne sag behandle spørgsmålet om, hvorvidt den af klageren nævnte kautionist har opfyldt sine kautionsforpligtelser.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.