Spørgsmål om tilbagekaldelse af lånetilsagn.
| Sagsnummer: | 355/2002 |
| Dato: | 06-12-2002 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karen Frøsig, Rut Jørgensen, Sonny Kristoffersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - stiftelse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om tilbagekaldelse af lånetilsagn. |
| Indklagede: | Sparekassen Ravsted |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører indklagede tilbagekaldelse af et lånetilsagn til klageren.
Sagens omstændigheder.
Klageren blev i august 2001 kunde i indklagedes Tinglev afdeling.
Indklagede har oplyst, at klageren ultimo september 2001 fik bevilget et lån på 30.000 kr., hvoraf ca. 17.000 kr. anvendtes til køb af en bil. Lånet blev forhøjet den 8. oktober, 22. november og 19. december 2001 med i alt ca. 95.000 kr. I maj 2002 blev lånet forhøjet med ca. 78.000 kr.
Klageren har anført, at hun på et ikke nærmere angivet tidspunkt i sommeren 2002 rettede henvendelse til indklagede med henblik på opnåelse af et lån til dækning af flytteudgifter, herunder indskud i en ny lejlighed. Hun ønskede samtidig et lån til dækning af en bilreparation. I samarbejde med indklagedes medarbejder A blev der udfærdiget en opgørelse over hendes lånebehov, som blev beregnet til 30.000 kr. A gav herefter tilsagn om, at lånet var bevilget. Den 22. august 2002 opsagde hun sin daværende lejlighed til fraflytning pr. 15. november 2002.
Klageren har yderligere anført, at hun nogen tid efter af A fik oplyst, at lånetilsagnet på 30.000 kr. ikke kunne effektueres, idet indklagedes direktør havde afslået at yde lånet.
Parternes påstande.
Klageren har den 5. september 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at vedstå sit lånetilsagn om ydelse af et lån på 30.000 kr. på sædvanlige vilkår for privatlån.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede har givet et lånetilsagn på 30.000 kr. uden krav om yderligere sikkerhedsstillelse.
Indklagede er ikke berettiget til efterfølgende at tilbagekalde lånetilsagnet.
Hun er i den situation, at det gamle lejemål skal fraflyttes den 15. november 2002, uden at hun har været i stand til at opfylde lejekontrakten vedrørende den nye lejlighed, hvorfor hun pr. 15. november 2002 er uden bolig.
Indklagede har anført, at klageren, der modtager mellemste førtidspension, fra primo august 2001 til udgangen af 2001 modtog lån fra indklagede på knap 126.000 kr., hvoraf ca. 19.000 kr. er anvendt til investering i bil samt låneydelser til indklagede. Klageren har i samme periode modtaget i pension ca. 39.000 kr. og har således haft et forbrug i denne periode på ca. 146.000 kr.
I 2002 har klageren frem til udgangen af juli modtaget pension med ca. 61.000 kr. og betalt låneydelser med 12.600 kr. Pr. 31. juli 2002 udgjorde engagementet knap 262.000 kr. Klagerens hævninger til forbrug har i denne del af 2002 således været på ca. 162.000 kr.
Udviklingen i engagementet blev konstateret den 31. juli 2002 i forbindelse med ferieafløsning for medarbejderen A.
Indklagedes direktør gav den 20. august 2002 A besked på, at der ikke kunne ske yderligere udvidelse af engagementet, som A blev opfordret til at aftale en afvikling af med klageren. Baggrunden herfor var, at engagementet ikke skulle udvikle sig yderligere med deraf følgende risiko for eventuelt senere tab for indklagede.
Indklagede fastholder sin ret til at sige nej til yderligere udvidelse af engagementet med klageren.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indklagede har ikke bestridt, at medarbejderen A gav klageren tilsagn om en forhøjelse af klagerens lån med 30.000 kr., og har ikke anført, at der senere er indtrådt omstændigheder, som kan have betydning for bedømmelsen af tilsagnet.
Ankenævnet finder herefter, at indklagede er bundet af det af A meddelte tilsagn.
Som følge heraf
Indklagede skal inden fire uger forhøje klagerens lån med 30.000 kr. mod klagerens underskrift af sædvanligt lånedokument med sædvanlige vilkår.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.