Afgørelse

Indsigelse mod at hæfte ubegrænset for hævninger foretaget af klageren i pengeautomat og videreoverdraget til svindlere.

Sagsnummer:	61 /2023
Dato:	12-12-2023
Ankenævn:	Henrik Waaben, Karin Duerlund, Andreas Moll Årsnes, Jacob Ruben Hansen og Anna Marie Schou Ringive.
Klageemne:	Betalingstjenester - ubegrænset hæftelse Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
Ledetekst:	Indsigelse mod at hæfte ubegrænset for hævninger foretaget af klageren i pengeautomat og videreoverdraget til svindlere.
Indklagede:	Danske Bank og Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte ubegrænset for hævninger foretaget af klageren i pengeautomat og videreoverdraget til svindlere.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde konti med tilhørende Visa/Dankort -88 og MasterCard -97 med kassekredit. Klageren var endvidere kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto med et tilhørende Visa/Dankort -98.

I perioden fra den 21. oktober 2022 til den 2. december 2022 foretog klageren med sit Visa/Dankort -88 25 hævninger for et samlet beløb på 299.000 kr. og med sit MasterCard -97 ni hævninger for et samlet beløb på 25.000 kr. i Danske Bank, og med sit Visa/Dankort -98 to hævninger for et samlet beløb på 30.000 kr. i Nordea Bank.

Om baggrunden for hævningerne har klageren oplyst, at han den 28. eller den 30. september 2022, og derefter gentagne gange, blev kontaktet af flere personer, der udgav sig for at være fra politiets særlige økonomiske afdeling. Personerne oplyste, at der var en stor efterforskning i gang, idet der i flere banker, herunder i de banker, hvor klageren var kunde, i en årrække af bankernes ansatte var blevet begået svindel med værdipapirer. Personerne oplyste endvidere, at det for hans vedkommende drejede sig om mange hundrede tusinde kroner, og det derfor var af største betydning, at han bidrog til politiefterforskningen ved løbende at hæve penge fra sine konti, idet hans konto af og til, mens der aktuelt foregik svindel i banken, ville være lukket for hævninger. Efterfølgende fulgte flere besøg i hans hjem af svindlere, der udgav sig for at være fra politiet, som tjekkede hans computer og bad ham logge på netbank, hvor de viste ham, at der ud for nogle af hans betalinger i netbank stod anført ”hack”, hvilket de forklarede var dokumentation for den svindel, som han løbende var udsat for. Svindlerne instruerede ham i, at han løbende skulle hæve penge op til det maksimalt mulige beløb, da forsikringsselskabet, som politiet samarbejdede med, og hvor hans penge blev indsat, krævede, at det var store beløb, der blev indsat. Når sagen var færdig, ville han få sine penge retur og en kompensation for sit besvær. Hver gang han havde hævet penge, blev han kontaktet telefonisk af personerne, der udgav sig for at være fra politiet, hvor han skulle afgive statusrapport, og det blev aftalt, at der ville komme en politimand hjem til klageren og afhente pengene, der ville blive placeret på en konto i forsikringsselskabet.

I forløbet, på et ikke nærmere angivet tidspunkt, overtalte svindlerne klageren til at bestille et nyt Visa/Dankort med en ny pinkode i Nordea Danmark, da klageren på forespørgsel om denne konto oplyste, at han ikke kunne huske sin pinkode.

Den 4. december 2022 gik det op for klageren, at han var blevet udsat for svindel af personerne, der udgav sig for at være fra politiet. Han anmeldte herefter hændelserne til politiet.

Den 5. december 2022 kontaktede klageren Danske Bank og oplyste, at han var blevet udsat for svindel.

Klageren har anført, at han er uforstående over for, at hverken Danske Bank eller Nordea Bank kontaktede ham angående hans pludselige og hyppige store kontanthævninger, når han i årevis ikke har benyttet sin konto i Nordea Bank, og ikke tidligere har hævet så store kontante beløb, og at det af displayet på hæveautomaten først fremgik et maksimum på 6.000 kr., hvilket senere, uden klagerens anmodning herom, af Danske Bank blev ændret til 15.000 kr., hvilket forhøjede hans økonomiske tab.

Klageren har fremlagt kvittering for anmeldelse til politiet.

Danske Bank har oplyst, at samtlige automathævninger foregik ved, at betalingskortenes chip blev aflæst, og at klageren indtastede PIN-kode.

Klageren gjorde den 8. december 2022 indsigelse over for Danske Bank.

Danske Bank afviste klagerens krav under henvisning til, at han selv havde foretaget hævningerne og udleveret pengene til svindlerne.

Nordea Bank har oplyst, at klageren foretog hævningerne ved at indsætte sit betalingskort i hæveautomaten og indtaste sin pinkode.

Klageren gjorde den 23. december 2022 indsigelse over for Nordea Bank. I indsigelsesblanketten anførte han blandt andet, at han telefonisk af kriminelle, der udgav sig for at være fra politiet, var blevet instrueret i at hæve penge, som skulle overdrages til dem, og at han hævede pengene i Nordea Bank alene.

Nordea Bank afviste klagerens krav under henvisning til, at han selv havde foretaget hævningerne i pengeautomaterne og udleveret pengene til svindlerne.

Parternes påstande

Den 21. januar 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank og Nordea Bank skal tilbageføre det fulde beløb fratrukket et beløb på 8.000 kr.

Danske Bank og Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han er en ældre person, og at hans forståelse for de teknologiske fremskridt og funktionen af NemID og MitID derfor er mangelfuld. Han har ikke på noget tidspunkt oplyst sine koder til NemID, MitID eller betalingskort til de kriminelle.

Der har i de senere år været mange medieskrevne sager mod blandt andet Danske Bank omkring hvidvask, hvilket har svækket hans tillid til bankvæsnet. Han har altid haft tillid til politiet og lod sig derfor påvirke af de talrige henvendelser i en stor straffesag, idet personerne, der henvendte sig, var seriøse og præcise, ligesom personerne, der afhentede de hævede kontantbeløb, opførte sig korrekt og ordentligt.

Politisvindlen var ifølge det autentiske politi gennemført med utallige telefonopringninger og hjemmebesøg, hvor de pågældende identificerede sig som politifolk, og han blev pålagt tavshedspligt med trusler om bøde- og fængselsstraf, hvis han brød tavshedspligten. De kriminelle var endvidere bekendt med blandt andet hans fulde navn, og at han var kunde i hos Danske Bank og Nordea Danmark.

Ovenstående er undskyldelige momenter i den svindel han blev udsat for.

Han er ikke IT-kyndig og var skræmt i hele processen.

I hans sag er der ikke tale om, at han udleverede sine koder, men om at han blev narret til at hæve penge og overdrage til kriminelle.

Han vidste og indså ikke, at der var tale om avanceret økonomisk kriminalitet, og han bør derfor ikke bære et større ansvar end maksimalt svarende til selvrisikoen efter betalingslovens § 100 på 8.000 kr., idet han har udvist groft uforsvarlig adfærd.

Det kan ikke være rigtigt, at tabet er dækket, hvis man har overdraget sine koder og betalingskort, og man da kun hæfter for 8.000 kr., men hvis man lokkes til at hæve pengene selv, så bærer man selv det fulde økonomiske ansvar og tab.

Danske Bank og Nordea Bank burde have kontaktet ham og spurgt om årsagen til, at han pludseligt modsat nogensinde før hævede store kontante beløb fra sine konti, og derved kunne Danske Bank og Nordea Bank have begrænset den økonomiske kriminalitet.

Der er for nogle år siden sket en praksisændring af NemID-misbrug, og han vil gerne, at hans sag på samme måde kan medføre en praksisændring, således at de mange, særligt ældre, mennesker, der udsættes for bedrageri som det, han blev udsat for, ikke selv skal bære det fulde økonomiske ansvar.

Det er meget vilkårligt, hvordan kriminelle handler, men for hans retssikkerhed og økonomi er det af allerstørste betydning, at en sag som hans vurderes at være omfattet af lovens beskyttelse.

Danske Bank har anført, at alle hævninger er korrekt registrerede og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Alle hævninger blev gennemført med klagerens samtykke og er derfor autoriseret af klageren, jf. betalingslovens § 82.

Det er banken uvedkommende, hvad klageren efter de gennemførte automathævninger gjorde med pengene.

Der er derfor ikke tale om tredjemandsmisbrug i betalingslovens forstand.

Hæftelsesreglerne i betalingslovens § 100 finder således ikke anvendelse.

De afgørelser, som klageren har henvist til, er ikke relevante for denne sag, da der hverken er tale om identitetstyveri eller phishing efter betalingslovens § 100.

Banken er på den baggrund ikke ansvarlig for den svindel, som klageren blev udsat for i sit private hjem.

Nordea Danmark har anført, at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, og begge hævninger blev foretaget af klageren selv ved, at han indtastede korrekt PIN-kode.

De i sagen omhandlede hævninger er begge autoriserede transaktioner. Det er banken uvedkommende, hvad klageren efterfølgende gør med pengene.

Når transaktionerne er autoriserede, kan klageren ikke påberåbe sig de hæftelsesbegrænsninger, der følger af betalingslovens § 100, og banken er ikke forpligtet til at godtgøre klageren de omhandlede transaktioner.

Banken finder ikke, at forhold om ”at føle sig presset” med videre, som klageren, nu efterfølgende, gør gældende i sine bemærkninger, ændrer ved, at der er tale om autoriserede transaktioner. Ligeledes angår klageren politianmeldelse alene ”bedrageri” og ikke de øvrige forhold.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde konti med tilhørende Visa/Dankort -88 og MasterCard -97 med kassekredit. Klageren var endvidere kunde i Nordea Bank, hvor han havde en konto med et tilhørende Visa/Dankort -98.

I perioden fra den 21. oktober 2022 til den 2. december 2022 foretog klageren med sit Visa/Dankort -88 femogtyve hævninger for et samlet beløb på 299.000 kr. og med sit MasterCard -97 ni hævninger for et samlet beløb på 25.000 kr. i Danske Bank. Med sit Visa/Dankort -98 foretog han to hævninger for et samlet beløb på 30.000 kr. i Nordea Bank.

Klageren har oplyst, at han fulgte instrukserne fra svindlerne, hvorefter han løbende hævede penge og overdrog disse til svindlerne, idet han var overbevist om, at de var fra politiet.

Danske Bank og Nordea Danmark har anført, at klageren selv foretog hævningerne, og at disse derfor er autoriserede.

Ankenævnet lægger til grund, at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller fejl.

Ankenævnet lægger endvidere til grund, i overensstemmelse med klagerens forklaring, at han selv foretog hævningerne.

Ud fra klagerens egne oplysninger om, at han selv foretog hævningerne, finder Ankenævnet, at de omtvistede transaktioner blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som bankerne hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret til at foretage de omtvistede hævninger i forbindelse med den vildfarelse, han var bragt i af svindlerne vedrørende deres virke som polititjenestemænd.

Ankenævnet finder ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen over Danske Bank og Nordea Danmark.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Kontakt

Indsigelse mod at hæfte ubegrænset for hævninger foretaget af klageren i pengeautomat og videreoverdraget til svindlere.