Indsigelse i forbindelse med bankens anmodning om realisation af pantet.

Sagsnummer:191/2010
Dato:07-10-2011
Ankenævn:Henrik Bitsch, Søren Geckler, Kjeld Gosvig Jensen, Niels Bolt Jørgensen og Karin Ladegaard
Klageemne:Tredjemandspant - realisation
Tredjemandspant - omfang
Ledetekst:Indsigelse i forbindelse med bankens anmodning om realisation af pantet.
Indklagede:Morsø Bank (Fjordbank Mors af 2011)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører, om Morsø Bank (nu: Fjordbank Mors af 2011 A/S) kunne kræve pant realiseret, der var stillet af klageren til sikkerhed for hendes sønners virksomhed, og i givet fald i hvilket omfang.

Sagens omstændigheder.

Klageren overdrog i 2001 et interessentskab (I/S) i form af en maskinstation til sine sønner S1 og S2, der videreførte virksomheden.

Virksomheden blev i 2007 kunde i Morsø Bank A/S, og fik oprettet en kredit på 1.900.000 kr. i banken (-354). Klageren håndpantsatte i den forbindelse ved møde med banken den 14. maj 2007 et ejerpantebrev på 1.800.000 kr. med sikkerhed i hendes faste ejendom til sikkerhed for ethvert mellemværende mellem virksomheden og banken.

Af betingelserne for pantsætningen fremgår, at banken ingen pligt har til forlods at søge dækning i det stillede pant, ligesom banken har valgfrihed med hensyn til anvendelsen i forhold til debitors samlede engagement.

Klageren har med sin underskrift bekræftet at have modtaget genpart af pantsætningsaftalen, kopi af kreditaftale, kopi af evt. kreditoplysninger, samt eksemplar af bankens gældende forretningsbetingelser, der var gældende for virksomhedens engagement i banken. Klageren har under sagen bestridt at have modtaget det anførte.

Af et håndskrevet notat som banken gør gældende er fra mødet med banken den 14. maj 2007 fremgår, at klageren forud for håndpantsætningen, blev orienteret om, at pantsætningen kunne koste hende ejendommen/friværdien i ejendommen, hvis ikke maskinstationen fik vent udviklingen. Klageren har under sagen bestridt at være blevet rådgivet i overensstemmelse hermed.

Banken fik foruden klagerens ejerpantebrev pant i virksomhedens maskiner, ligesom S1 og S2 hver stillede sikkerhed med 400.000 kr. i deres respektive ejendomme.

I maj 2007 optog klageren et 5 % obligationslån i sin ejendom. Provenuet på 605.343 kr. blev anvendt til nedbringelse af virksomhedens kredit (-354), der herefter havde en positiv saldo på 307.198 kr.

Den 12. juni 2007 optog virksomheden lån (-207) på 1.345.400 kr. Provenuet blev anvendt til nedbringelse af kreditten (-354), der herefter havde en negativ saldo på 1.484.515 kr.

Den 27. december 2007 underskrev klageren en ny håndpantsætningserklæring, der var enslydende med den tidligere.

Den 2. januar 2008 optog virksomheden yderligere lån (-003) på 191.300 kr. til brug for nedbringelse af kreditten (-354), der herefter havde en negativ saldo på 1.674.558 kr.

Den 15. marts 2008 underskrev klageren atter fornyet håndpantsætningserklæring.

Den 25. marts 2008 optog virksomheden lån (-373) på 165.600 kr., der blev indsat på kreditten (-354), der herefter havde en negativ saldo på 1.931.195 kr.

Den 21. april 2009 gik virksomheden i betalingsstandsning. Saldoen på virksomhedens kredit var på daværende tidspunkt negativ med 2.417.105 kr.

Virksomheden blev efterfølgende kunde i pengeinstituttet P med henblik på oprettelse af en ny virksomhed i form af et ApS ejet af S2’s samlever.

Ved brev af 6. maj 2009 kontaktede P banken og anmodede om, at banken frigav pantet i virksomhedens materiel mod at modtage 1,9 mio. kr.

Ved e-mail samme dag skrev banken blandt andet til P:

"…

Hvis vi skal tage stilling til forespørgslen – […]


-

skal vi forinden have en vurdering af materialet af en af os udpeget branchekyndig,

eller

-

det ubetingede tilbud skal være så stort, at vi tillige med øvrige sikkerheder vil være 100 % dækket.


…"

P svarede senere samme dag banken i en e-mail, hvoraf det blandt andet fremgik:

"…

[…] Jeg er dog ikke enig i, at en værdiansættelse af maskinerne skal ske ud fra, hvor meget I håber at få ind, men derimod ud fra, hvad maskinerne alternativt kan indbringe! […]

Vi har principielt 2 muligheder:


1)

At opnå enighed med Morsø Bank, og købe Morsø Banks maskiner med over i nyt regi.

2)

At nøjes med [anden kreditor]s maskiner, og så købe de maskiner fra Morsø Bank på auktion, som skal bruges i den fremtidige drift, såfremt prisen bliver rimelig.


Vi skal derfor forespørge, hvad I forventer for maskinerne, inden vi afskriver mulighed nr. 1.

[…] uanset hvad, så baserer vi vores finansiering på vores vurdering.

…"

Den 14. maj 2009 fik banken vurderet maskinerne til i alt 1.140.000 kr. (eksklusiv moms).

Banken indgik efterfølgende aftale med P om modtagelse af 1.450.000 kr. til nedbringelse af engagementet i banken mod frigivelse af pantet i maskinerne.

Ved cirkulæreskrivelse af 10. juni 2009 skrev den tilsynsførende for betalingsstandsningen til skifteretten samt virksomhedens kreditorer, heriblandt klageren:

"…

Forslag af salg af aktiviteter m.v. til nyt selskab.

Selskabets ejere [S1] og [S2] har herefter ført forhandlinger med en ny bank om overtagelse af engagementet, og disse drøftelser har ført til stiftelse af et nyt selskab, [virksomheden] ApS, som ejes af [ejeren] (S2’s samlever).

Der er til brug for de omtalte overdragelser foretaget en vurdering af de maskiner, som Morsø Bank havde virksomhedspant i.

[Virksomheden] I/S overdrager aktiverne til [virksomheden] ApS for samlet ca. kr. 5.225.000.

Gældsovertagelsen er betinget af, at Morsø Bank accepterer. Der vedhæftes udkast til overdragelse vedrørende de berørte maskiner.

Forlæggelse for kreditorerne.

Såfremt kreditorer, der repræsenterer en fjerdedel af selskabets kendte usikrede kreditorer, gør indsigelse mod gennemførelsen af den påtænkte disposition, må dispositionen alene gennemføres, hvis tilsynet indkalder kreditorerne til et møde, og et flertal af de fremmødte kreditorer godkender dispositionen. […]

Såfremt De har indsigelser mod den påtænkte disposition, skal disse være kommet frem til undertegnede inden 7 dage fra denne cirkulæreskrivelses datering, dvs. senest den 17. juni 2009 kl. 16.00.

Status i øvrig.

Der vedlægges i øvrigt status over anmeldte krav.

Det fremgår, at maskinerne skal sælges for i hvert fald yderligere kr. 3.306.000 for at der bliver dækning til simple kreditorer. Hvilket der ikke ses at være marked for.

[S1] og [S2] har overdraget Deres respektiver halvparter i Deres private boliger i henhold til vurdering, foretaget af ejendomsmægler. Der vurderes ikke at være omstødelige forhold i forbindelse hermed.

…"

Den 11. juni 2009 indbetalte S1 400.000 kr. på kreditten.

Ved fristens udløb den 17. juni 2009 var der ikke indkommet indsigelser mod gennemførelsen af aftalen fra virksomhedens kendte usikrede kreditorer, der havde nødvendiggjort afholdelse af kreditormøde.

Banken har under sagen oplyst, at virksomhedens engagement pr. 18. juni 2009 udgjorde 4.329.713 kr. eksklusiv renter.

Ved e-mail af 19. juni 2009 skrev P til banken:

"…

Vi bekræfter hermed på vegne af [virksomheden] ApS at vi overfører kr. 1.450.000,00, jf. tidligere mail korrespondance, til Reg.nr. 7380 konto [-354] ref: [virksomheden] under forudsætning af Morsø Bank frigiver alt pant i maskiner og driftsmateriel som overdrages mellem [virksomheden I/S] og [virksomheden ApS], jf. overdragelsesaftale udarbejdet af Kurator [advokat], samt at vi modtager løsørepantebrev opr. 1.200.000,00 og opr. 200.000,00 efterfølgende.

…"

Den 22. juli 2009 indbetalte S2 68.275 kr. på kreditten.

Ifølge det oplyste gjorde banken den 18. december 2009 sit krav i henhold til håndpantsætningserklæringen gældende overfor klageren.

Ved brev af 8. januar 2010 til banken gjorde klagerens advokat gældende, at bankens krav i henhold til håndpantsætningserklæringen måtte tilsidesættes som urimelig og stridende mod redelig handlemåde, jf. aftalelovens § 36. Klageren var dog åben for en forligsmæssig løsning med banken.

Ved brev af 21. januar 2010 afviste banken advokatens indsigelser. Afslutningsvist skrev banken:

"…

Såfremt [klageren] er indforstået med at bortsælge hele landbrugsjorden og den maskinhal der er udlejet til maskinstationen, er banken villig til, at drøfte om der kan findes en løsning hvorefter [klageren] fortsat vil have mulighed for at blive boende på ejendommen.

…"

Ved brev af 19. februar 2010 tilbød klagerens advokat banken 400.000 kr. til fuld og endelig afgørelse i sagen, hvilket banken afslog.

Parternes påstande.

Klageren har den 22. marts 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Morsø Bank (Fjordbank Mors af 2011 A/S) skal frigive hendes ejerpantebrev.

Morsø Bank (Fjordbank Mors af 2011 A/S) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at det på mødet den 14. maj 2007 blev aftalt, at hun skulle stille sikkerhed for sønnernes virksomhed, men kun i det tilfælde maskinernes værdi ikke var nok til at dække gælden med. Hun stillede sikkerhed for en kassekredit på 1.900.000 kr. samt et maskinlån på 1.350.000 kr.

Hendes sønners hustruer stillede ligeledes sikkerhed med 400.000 kr. hver.

Banken oplyste, at med den værdi maskinerne havde sammen med de 2 x 400.000 kr. hendes sønners hustruer havde stillet til sikkerhed, så var hendes risiko reelt begrænset til lånet 650.000 kr., som blev optaget i hendes ejendom til nedbringelse af virksomhedens engagement i banken.

Hun blev ikke informeret om virksomhedens økonomiske problemer.

Engagementet blev ikke nedbragt, og banken har ikke sørget for en afvikling på engagementet, hvilket hun tog som en selvfølge, da der var tale om finansiering af maskiner. Banken burde have sørget for en passende afvikling på gælden svarende til værdiforringelsen på maskinerne.

Hun har aldrig modtaget kopi af dokumenterne eller bankens forretningsbetingelser, som banken har anført.

Banken har efterfølgende ydet virksomheden yderligere lån uden hendes samtykke. Det fremgik ikke af håndpantsætningserklæringerne, at der var stiftet yderligere gæld. Hun fik at vide, at det var en formsag i forbindelse med nogle fornyelser af virksomhedens engagement i banken, og at hendes risiko var uændret. Hun fik tilsendt de nye dokumenter med posten. Banken havde skrevet under til vitterlighed på dokumenterne, selvom banken hverken havde set hende skrive under, havde rådgivet hende om den yderligere belåning og den dermed forøgede risiko, som hun med sin underskrift påtog sig.

Hun er 85 år gammel og meget svagtseende. Hun stolede derfor på, hvad hun fik at vide af banken, men kan nu forstå at hun er blevet snydt, og at der er tale om en falsk vitterlighedspåtegning.

Hun blev ikke informeret om misligholdelse af kassekreditten, og banken informerede hende ikke om, at virksomheden gik i betalingsstandsning. Hun blev heller ikke informeret om salget af virksomheden til hendes søns kone, og hun har ikke accepteret dette.

At maskinstationen bruger nogle af hendes bygninger kan ikke sidestilles med, at hun har økonomisk indsigt i virksomheden. Når banken ikke informerede hende, gik hun selvfølgelig ud fra, at alt var i orden. Hun kan ikke udlede noget af cirkulæreskrivelsen om hendes situation. Havde banken kontaktet hende i forbindelse med overdragelsen havde hun protesteret herimod henset til, at maskinerne var mere værd.

Virksomheden blev solgt til langt under vurderingsprisen. Maskinerne var ligeledes meget mere værd, end den pris banken solgte dem for til hendes søns kone. Havde banken solgt maskinerne til den rigtige værdi, ville hun slet ikke være påført noget tab.

Der er foretaget tre vurderinger af maskinerne med en gennemsnitsværdi på 2,8 mio. kr. Bankens egen vurdering er ikke uvildig. Banken har solgt maskinerne til en pris, som de selv har forhandlet med P uden at forholde sig til eksterne vurderinger. Nogle af maskinerne er efter overdragelsen blevet solgt og til en langt højere pris en vurderingsprisen, derfor var bankens pris for lav.

Hvis hun skal betale 1,8 mio. kr., skal hun gå fra hus og hjem og formentlig med en stor gæld. Friværdien i hendes ejendom er hendes eneste aktiv, og den er ikke stor nok til at dække kravet. Hendes eneste indtægt er almindelig folkepension.

Morsø Bank (Fjordbank Mors af 2011 A/S) har anført, at klagerens ejerpantebrev blev stillet til sikkerhed på samme vilkår, som tilfældet var i virksomhedens tidligere pengeinstitut.

En væsentlig forudsætning for bankens villighed til at overtage engagementet var, at pantsætningen blev videreført.

Klageren drev frem til 2001 selv virksomheden, hvorefter den blev overdraget til hendes sønner, men fortsat med drift fra hendes ejendom. Sandsynligheden taler imod, at klageren ikke til enhver tid skulle være informeret om virksomhedens drift. Det må i den forbindelse også tillægges betydning, at klageren få år forinden selv stod for driften.

Klageren var fuld bevidst om virksomhedens trængte situation. Klageren deltog således på de indledende møder med banken, der blev afholdt i hendes hjem, inden engagementets overførsel.

Klageren blev på mødet den 14. maj 2007 orienteret om de eventuelle konsekvenser ved en pantsætning af ejerpantebrevet.

Der er ikke tvivl om rigtigheden af klagerens underskrift på håndpantsætningserklæringerne. Det er derfor uden betydning, hvorvidt der er påført vitterlighedspåtegning eller ej.

Det fremgår ikke af betingelserne i forbindelse med bankens overtagelse af engagementet, at virksomhedens trækningsret skulle reduceres med provenuet af det af klageren optagne lån. Derimod fremgår det, at kapitalindskuddet var en hjælp til virksomheden, og at det var klageren magtpåliggende at hjælpe sine sønner.

Det fremgår af bankens almindelige forretningsbetingelser, at banken forbeholder sig ret til at realisere de af tredjemand stillede sikkerheder og afskrive provenuet efter bankens frie valg.

Uagtet efterfølgende optagelse af lån har klagerens risiko i henhold til det pantsatte ejerpantebrev været uændret.

Klageren blev som alle andre kreditorer i boet underrettet om virksomhedens overdragelse ved cirkulæreskrivelsen af 10. juni 2009. Det at klageren er pantsætter, giver ikke klageren ret til at øve indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og økonomiske beslutninger, ligesom realisering af sikkerheder ikke forlods kræver klagerens godkendelse.

For så vidt angår vurderingen af maskinerne har banken ikke grundlag for at betvivle, at vurderingsselskabet har foretaget en realistisk vurdering med baggrund i den aktuelle markedssituation. Banken har ikke kendskab til de øvrige vurderinger, klageren omtaler, men bemærker, at værdien af maskinparken i en salgssituation aldrig kan overstige det beløb, en køber på det givne tidspunkt er villig til at betale.

Maskinerne blev realiseret af tilsynet for betalingsstandsningsboet, og pantet stillet af klagerens sønner blev realiseret efter vurdering fra to af hinanden uafhængige mæglere. Banken har ikke haft nogen indflydelse på vurderingen af aktiverne i betalingsstandsningsboet. Herefter resterer alene en realisering af det af klageren stillede pant.

Afslutningsvist bemærkes, at klageren er juridisk ansvarlig uanset om hun måtte have et synshandikap.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke, at der er godtgjort omstændigheder, som kan føre til, at klagerens håndpantsætning den 14. maj 2007 af ejerpantebrevet på 1.800.000 kr. var uforbindende for klageren. For så vidt angår det af klageren anførte om vitterlighedspåtegningerne bemærkes, at klageren ikke har gjort gældende, at hendes underskrift på dokumenterne er falsk.

Det bemærkes, at pengeinstitutters lovbestemte underretningspligt i forhold til kautionister ikke finder anvendelse i tilfælde som det foreliggende, hvor der er stillet pant for en andens gæld.

Det bemærkes endvidere, at klageren i sit brev af 30. maj 2010 til Ankenævnet oplyser, at det var hendes sønner, der fik hende til at underskrive håndpantsætningsdokumentet af 28. december 2007. Indklagede kan ikke pålægges ansvar for eventuelle misforståelser hos klageren i denne forbindelse.

Ankenævnet finder i øvrigt ikke, at der er sket fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar for banken, herunder at banken skulle have givet klageren urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med underskrift af nye håndpantsætningserklæringer.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.