Krav som følge af at en mulig kursgevinst på værdipapirer købt før den 1. januar 2006 ikke som forudsat ved købet vil være skattefri efter tre års ejertid.
| Sagsnummer: | 41 /2007 |
| Dato: | 30-08-2007 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Carsten Holdum, Erik Sevaldsen, Poul Erik Tobiasen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - skatteforhold
|
| Ledetekst: | Krav som følge af at en mulig kursgevinst på værdipapirer købt før den 1. januar 2006 ikke som forudsat ved købet vil være skattefri efter tre års ejertid. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens krav som følge af, at en mulig gevinst på værdipapirer købt før den 1. januar 2006 ikke som forudsat ved købet vil være skattefri efter tre års ejertid.
Sagens omstændigheder.
Klageren i denne sag er født i 2004. Klagen er indgivet af klagerens far, F.
F rettede den 23. december 2005 telefonisk henvendelse til indklagede med henblik på at købe for 60.000 kr. aktier for klageren, der havde et værdidepot hos indklagede, som indeholdt én aktie i A.P. Møller-Mærsk til en kursværdi på ca. 65.000 kr.
På daværende tidspunkt var der efter tre års ejertid skattefrihed for realiserede kursgevinster af aktiebeholdninger under den såkaldte 100.000 kr.'s-grænse, som i 2005 var på 136.600 kr. Skattefriheden bortfaldt for aktier erhvervet efter den 1. januar 2006, jf. lov nr. 1413 af 21. december 2005.
F har anført, at han ved henvendelsen blev stillet om til en medarbejder, M, der skulle have forstand på værdipapirer. Han fortalte M, at han for at udnytte muligheden for skattefrihed ønskede at købe aktier for klageren før nytår, hvor de nye skatteregler trådte i kraft, hvilket M fandt fornuftigt. Han fremhævede over for M, at der navnlig henset til klagerens alder var tale om en langsigtet investering svarende til en børneopsparing eller måske snarere en pensionsopsparing. Det var derfor afgørende at finde en aktie eller investeringsforeningsafdeling, som var interessant på langt sigt. På medarbejderens anbefaling blev det aftalt at købe for ca. 30.000 kr. investeringsbeviser i Sparindex Japan Value og for ca. 30.000 kr. investeringsbeviser i Sydinvest BRIK. Indklagede har anført, at man ikke kan anerkende klagerens beskrivelse af hændelsesforløbet.
De aftalte handler blev gennemført den 27. december 2005.
På grundlag af en oversigt, som indklagede sendte i september 2006 konstaterede F, at investeringsbeviserne i Sparindex Japan Value ikke var omfattet af reglerne om skattefri kursgevinst efter tre års ejertid, idet der var tale om unoterede investeringsbeviser.
På et møde den 10. november 2006 tilbød indklagede pr. kulance at betale 4.200 kr. som kompensation for den manglende skattefrihed. Beløbet svarede ifølge indklagedes beregninger til nutidsværdien af den skat, klageren skulle betale, hvis værdipapirerne blev solgt efter 10 år efter at have været forrentet med 6 % p.a.
Ifølge nogle beregninger, som F fik foretaget hos en revisor, skulle klageren med en tidshorisont svarende til sin myndighedsalder investere yderligere 11.819 kr. for at opnå et yderligere afkast efter skat, som kunne dække skatten af den omtvistede investering. Med en tidshorisont svarende til klagerens pensionsalder udgjorde beløbet 22.297 kr. Indklagede afslog at betale et beløb i denne størrelsesorden.
Parternes påstande.
Den 7. februar 2007 har F på vegne klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale en fair erstatning fastsat efter Ankenævnets skøn.
Indklagede har vedstået sit tilbud om betaling af 4.200 kr. og har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
F har anført, at indklagede begik en ansvarspådragende fejl ved at anbefale købet af unoterede investeringsbeviser, idet der herved ikke kunne opnås den skattefrihed, som netop var begrundelsen for købet, hvilket indklagede var fuldt ud klar over.
Tabet som følge af fejlen beløber sig til et væsentligt større beløb end de 4.200 kr., som indklagede har tilbudt.
De 4.200 kr. er beregnet på grundlag af for lave forventninger til afkastet og en for kort investeringshorisont. På baggrund af investeringens karakter må der over en lang tidshorisont forventes et væsentligt større afkast end det af indklagede estimerede afkast på 6 %. Alene henset til klagerens alder var tidshorisonten meget lang, hvilket også blev drøftet under samtalen. Tidshorisonten svarede i hvert fald til klagerens myndighedsalder.
Som alternativ til indklagedes opgørelsesmodel kan tabet opgøres som den merinvestering, som klageren er nødsaget til at foretage for at kompensere for den manglende skattefritagelse, jf. revisorens beregninger. Indklagede bør derfor yde en erstatning på 12.000 - 22.000 kr.
Som alternativ til en kontant erstatning på nuværende tidspunkt må indklagede skriftligt acceptere at skulle erstatte den skat, som klageren pålægges, når hun til sin tid sælger de omtvistede investeringsbeviser.
Indklagede har anført, at man ikke på nogen måde har garanteret klageren et afkast på investeringen.
Det er ikke muligt at forudsige aktiemarkedets udvikling.
Den i sagens natur generelle usikkerhed, herunder om tidspunktet for klagerens eventuelle afhændelse af aktierne, medfører, at det ikke er muligt at forudsige størrelsen af et eventuelt tab, endsige om der i det hele taget vil blive realiseret et tab.
Klageren har ikke indrettet sin økonomi efter en forventet skattefri gevinst, ligesom indklagede ikke har tilsikret en skattefri gevinst.
Skattereglerne kan ændres, således at skattefriheden på depoter etableret under 100.000 kr.'s-grænsen i det hele bortfalder.
Skuffede forventninger erstattes ikke efter dansk ret.
Vurderingen af størrelsen af et fremad rettet aktieafkast på 6 % er i overensstemmelse med finansanalytikerstandens gennemsnitlige forventninger.
Man har på intet tidspunkt været bekendt med investeringshorisonten. Der kan under et livsforløb opstå mange forhold, som gør, at man ønsker at realisere sin beholdning af værdipapirer eller eventuelt omlægge investeringerne, herunder eksempelvis fordi man finder det historiske afkast på investeringen uinteressant.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder det godtgjort, at indklagedes medarbejder begik en ansvarspådragende fejl ved den 23. december 2005 at anbefale køb af unoterede investeringsbeviser, som ikke var omfattet af skattefriheden i henhold til den dagældende 100.000 kr.'s-regel. Ankenævnet finder derfor, at indklagede bærer ansvaret for, at en eventuel kursgevinst på klagerens investeringsbeviser i Sparindex Japan Value ikke vil være skattefri ved salg efter tre års ejertid.
Det kan imidlertid ikke på nuværende tidspunkt afgøres, om klageren vil lide tab som følge af den begåede fejl, og klagerens påstand tages derfor ikke til følge.
Det bemærkes, at en eventuel erstatning efter Ankenævnets opfattelse i mangel af anden aftale skal fastsættes som den skat, der ville blive udløst ved salg af værdipapirerne umiddelbart efter tre års ejertid, det vil sige den 28. december 2008, idet klageren i relation til erstatningsspørgsmålet selv bør bære risikoen for senere ændringer i kurser og/eller skatteregler, jf. Ankenævnets afgørelse af 9. februar 2007 i sag nr. 173/2006.
Endvidere bemærkes, at indklagede under sagen har vedstået sit tilbud om betaling af en erstatning på 4.200 kr.
Som følge af det anførteKlagen tages ikke til følge.