Klage vedrørende udenlandsk datterbank af dansk pengeinstituttet afvist.
| Sagsnummer: | 413 /1999 |
| Dato: | 16-12-1999 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Villy Dyhr, Inge Frølich, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Afvisning - udenlandske pengeinstitutter § 2, stk. 1/ § 5, stk. 2
|
| Ledetekst: | Klage vedrørende udenlandsk datterbank af dansk pengeinstituttet afvist. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 8. oktober 1999 indgav klageren klage over indklagede, der er en i Luxembourg hjemmehørende bank ejet af et dansk pengeinstituttet. Klagen vedrørte rådgivning af klageren vedrørende køb af forskellige børsnoterede aktier. Af klagen fremgik, at klageren endvidere havde korresponderet med indklagedes moderbanks direktion om de påklagede forhold.
Ved skrivelse af 11. oktober 1999 afviste Ankenævnets sekretariat klagen med henvisning til, at det af Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 1, fremgår, at Ankenævnet alene behandler klager over danske pengeinstitutter og deres herværende datterselskaber.
Den 9. november 1999 har klageren indbragt sekretariatets afvisning for Ankenævnet med påstand om, at klagen realitetsbehandles.
Klageren har anført, at korrespondancen vedrørende indklagedes rådgivning er ført med direktionen for indklagedes moderselskab i Danmark. Han har endvidere haft to samtaler med en direktør i indklagedes moderselskab.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det tiltrædes, at ankenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen, der vedrører indklagedes rådgivning af klageren i forbindelse med køb af aktier.
Det findes uden betydning, at klageren i korrespondance og samtaler har drøftet klagens genstand med indklagedes moderselskabs direktion.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.